Et løft på 30 centimeter, mere skal der ikke til for at løfte en historie fra kedelig jævn almindelighed til suveræn fortælling. Claus Mandøe fra De Røde Heste træder kækt op på en lille hvid taburet – og vupti er den hjemme!
Nej, selvfølgelig ikke. Hvis ikke det er fordi Claus Mandøe er så beleven en fortæller og så kyndig ud i den kunst at artikulere og gestikulere en tekst så billederne myldrer frem på nethinden, ville oplevelsen have hængt og flagret ucharmerende på det yderste taburettrin.
Men op i de højere muntre luftlag kommer historien om Heinrich Hundekoks bedrifter. Propper springer ud både for og bag af folk, og de mest giftige gasarter tager med eksplosiv kraft livet af en lille vovse og en overdådig ovenud oppustet hertug. Fornemme fruer stikker fingrene i slibrige sager, en præst prædiker i sivsko mens han slår hul i isen i døbefonden, så barnet kan blive døbt. Møllehjul pisker om kap med hertugens udsendte spioner. Og forestillingen byder på gastronomiske udskejelser så som ølsuppe og flækkede vagtelsouffleer – eller hvad med dagens ret: Fanden i flødeskum?
Som suveræn dirigent for sit eget lange fortælleinstrument formår Claus Mandøe med mundtøj, krop og charme at orkestrere den ene vilde fortællesekvens efter den anden. Børnene taber kæben, ler frydefyldt fra hele mavedybet, mens de følger alt det Heinrich, den lille søn som bliver født af hundekokkens kone, kan drive det til, da han selv bliver hundekok og nok ved hvordan man tackler snobbede fruentimmere og hårde hertugarbejdsgivere, der behandler deres tyende som hunde.
Festligt og fyldt med kalorier
‘Heinrich Hundekoks bedrifter’ er ren fiktion. En munter gendigtning af gamle folkehistorier som udspiller sig før fjernsynets og de elektroniske mediers tid.
Er der da noget at identificere sig med for aldersgruppen?
Ork ja. ‘Heinrich Hundekoks bedrifter’ er en evig aktuel historie om to drenge, der vokser op og tilhører hver deres klasse. Det er en historie om ‘høj’ og ‘lav’, rig og fattig, eller en dansk Robin Hood-Historie, om at gøre nar af de store og beskytte de små, som teatret selv beskriver det.
Og ‘Heinrich Hundekoks bedrifter’ er også en historie om livfuldhed, og om at stort teater kan blive til uden andet ydre stads end en lille lav taburet og en lille løber, såfremt der er nærvær, lyst og fortælletalent tilstede. Forestillingen er en historie om det faktum at gode historier går i arv og lever videre. Fra de fjerneste tip-tip-tip-oldefars-tider og fremover. Med andre ord: utroligt festligt, kalorieholdigt og usminket fortælleteater af bedste kaliber.
