En højlydt snorken byder velkommen til 'Spor'. Historien sover og skal lige vækkes, før den kan blive fortalt af pigen i stumpet kjole og strømpesokker. Hun er så lille, at hun kan skjule sig i Bedstefars gummistøvler – eller i hvert fald bag dem. Men støvlerne er også kæmpestore og gemmer på mange spændende ting – blandt andet en hel spand larmende sten. – der lidt efter lidt dukker op i den poetiske og humoristiske forestilling om bedstefaren, der ville lave huller i Månen.
Han kan lide at sove under åben stjernebestrøet himmel, og det er jo heldigt, når man skal fortælle om Månen. Den hænger stor og flot over haven, men den er meget langt væk. Faktisk for langt væk til, at det nytter noget, når Bedstefar som dreng prøver at ramme den ved at kaste med sten.
Der er ikke andet for end at drage ud i verden for at gøre det bedre. Bedstefar er nemlig overbevist om, at hvis han kan lave huller i Månen, vil han blive berømt og lykkelig og sætte sig spor i verden.
Så på med gummistøvlerne og af sted på en rejse fuld af sjove og poetiske oplevelser og sanseindtryk, der med stor generøsitet er bredt ud på hele tre scenografiske spots. Bedstefars store grønne fodspor fører fra det ene sted til det andet og tager nogle sving undervejs.
Det skal publikum også. Men der er ingen fare, for Anne Kurtzweil er en nærværende og underfundigt medspillende fortæller, der ikke et øjeblik slipper kontakten til sit opmærksomme publikum.
Tillidsfulde tilskuere
Teateravisen.dk så vist nok versionen for de 2-5 årige, for de små tilskuere havde ingen problemer med tillidsfuldt og uden hjælp at følge i Bedstefars spor. Der skulle knap nok en opfordring til, før alle børn var på benene og ivrigt på vej til det næste sted. Vel fremme ved havet, der er stort og rundt og et par centimeter dybt, møder de en lille båd med en fin lille skikkelse. Det er selvfølgelig Bedstefar, der følges på rejsen af en flot lydkulisse med masser af vand og vind.
Havet er omgivet af et imponerende antal gummistøvler i alle mulige størrelser. De er ikke kun dekorative, men lige som Bedstefars store støvler indeholde de ting og sager, der bringer historien og forestillingen videre over havet og rundt i verden. Som på enhver god dannelsesrejse, og det er 'Spor', møder Bedstefar en klog kone og får en pind, der hjælper ham på vej mod Månen.
De mange gummistøvler byder også på de fineste tableauer som en hel mellemøstlig by og en smeltende hed jungle. Med tilskuernes hjælp går sejlturen videre til sneklædte egne med hylende iskold vind og bjørnebrøl, der ikke appellerer til et nærmere bekendtskab, men til publikums latter.
Det bedste venter selvfølgelig til sidst, når Bedstefar møder en sød pige. Hun laver en fiskestang, så de kan fiske Månen op, når den fuld af poesi spejler sig i havet.
Omsider kan Bedstefar lave huller i Månen med sin sten, og det er han ikke alene om. Tilskuerne er igen fulgt i hans fodspor og lander på Månens hvide bløde overflade medbringende hver sin sten. Sammen kan de nu lave huller i Månen og brede spor ud, som andre børn med fornøjelse kan følge.
