Af: Kirsten Dahl

5. september 2010

Underholdende horror-house

Sofie Krog Teaters ny dukketeaterforestilling blander gysergenrens horror med spøgefuld humor, alt imens det store spooky hus, hvor det hele foregår bag skumle forhæng, ved blafrende gardiner og i underetagens gemakker, suspense-fyldt snurrer om sin egen akse.

Gardiner bliver trukket for, kister bliver åbnet, lig bliver kværnet, økser svunget, hunde kan andet end at gø og særlige personager får kamæleonskiftende, elektrisk lysende øjne.

Der er horror for alle pengene og også en god portion humor i Sofie Krog Teaters nye forestilling ’The House’. En række personager er samlet i det store faldefærdige hus, hvor hele stykket udspiller sig på tre etager og med livlig trafik rundt om huset.

Plottet skal selvfølgelig ikke røbes. Men det kredser om et testamente, som alle vil have fingrene i, efter at husets ejer, den gamle Dame, vælger at omskrive det.

Forestillingen er både snurrigt og sjovt bygget op. Dramaturgien er legende, og Sofie Krog og stykkets medskaber David Farco har dygtigt afluret horrorgenrens greb. Som tilskuer til alle de planer, der bliver lagt og alle de mere eller mindre groteske og makabre benspænd, der fluks følger efter, er man godt og underholdende beskæftiget i samtlige forestillingens cirka 60 minutter.

Alene huset fastholder ens blik. Det store byggeri, som illustrerer en faldefærdig gammel villa, er fyldt med skønne visuelle detaljer, som bliver udsat for en effektfuld belysning. Her er indendørstrapper, som dukkerne bevæger sig ned ad. Gardiner, som blafrer. Alkover, der er gode for en gang skyggespil. Forgemakker og baglokaler. Små reoler til kriminelle skatte og vindueskarme til at placere giftfyldte drinks på. Udendørs gangbroer, kærkomne gemmesteder og lavtliggende kælderrum.

Hele herligheden kan tillige dreje rundt. Og det udnyttes flot til at invitere os indenfor bag de vægge – som for øvrigt står som den rammefortællende ‘person’ for hele den syrede horror.

En crazy horrorfortælling, der også får alt hvad den kan trække på filmisk spændingsmusik i den uhyggeskabende ende, krydret med livlige nærmest cirkus- og kabaretagtige toner. Helt i stil med det lag af ironi eller distance til grusomhederne i horrorgenrens gøremål, som forestillingen lægger. For rigtigt uhyggeligt bliver det aldrig – mere pirrende og drilsk sjov og ballade.

Gummielastiske dukker

Dukkerne, som Sofie Krogh og David Farco må være ganske travlt beskæftiget med at styre, har gummielastiske ansigter. At de overhovedet har mimik, er oplagt passende til genren, hvor rædselsslagne munde, opspilede øjne og andre ekstreme ‘ansigtstræk’ er hyppigt forekommende.

Her er en vis resolut dame med knold i nakken, en kuli af en tjener, en adstadig advokat, der med promiller indenbords slipper noget af et forførergen løs. Her er et kosteligt komisk makkerpar, der konstant kommer grueligt galt af sted. Hvis ikke den står på selvforskyldte mavepumper står den på drastiske besvimelser. Og ikke mindst er der en helt speciel hund…

Dukkeføringen er som nævnt tjep. Det er ikke finmotorikkens teater. I stedet typificerer dukkernes lidt mere kantede bevægelser de personer, de tegner.

’The House’ er begavet og underholdende teater. En comedy thriller, som er hamrende godt og professionelt lavet. Og det er teater med det der, efter debutstykket ’Diva’ og nu ’The House’ begynder at tegne sig som et særligt og personligt Sofie Krog Teater-brand.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Finurligt falde-i-søvn-teater
Det Lille Teater:
'Tju Bang'
Så er det sovetid med spræl og sang til ’Tju Bang’ på Det Lille Teater i en forvandlingsforestilling, hvor den lillebitte scenes vægge foldes ud, og universer trylles frem fra loftet.
Nanni-nærvær og højt til loftet
Randers Teater:
'Æg'
Nanni Lorenzen er det smilende og faste støttepunkt, der formår at fange og fastholde det helt unge publikum i Randers Teaters nye småbørnsforestilling
Morsom børneballet med desperat far, der arbejder hjemme
Det Kongelige Teater:
'For højt, for vildt og for meget!'
I ’For højt, for vildt og for meget!’ skaber Alexander Stæger fra Den Kongelige Ballet en sjov karikatur over forældre, der altid synes, at deres børn larmer for meget. Men der måtte godt have været mere dans for børnene i nationalscenens lidt rodede vinterferiesatsning.
En jazzet musikrejse
Malene Kjærgård:
'Jorden Rundt'
Malene Kjærgård og hendes band når ’Jorden Rundt’ på blot 60 minutter i noget, der mere er børnekoncert end teater.
Kyllingeteater med queer komik
Teater Hund:
'Balladen om den løsslupne lørdagskylling'
Teater Hund er i topform med den nye forestilling om venskab og jalousi – og om en kylling, der er glad for flamenco.
Ligefrem og lettilgængelig
Odense Teater:
'Klodshans'
I Odense Teaters glade og lyse opsætning af ’Klodshans’ går lethed i udtrykket og klarhed i budskabet til de yngste publikummer forud for dybder i fortællingen.