Af: Randi K.Pedersen

8. januar 2009

Udspekuleret undertrykkelse

En voluminøs musikalsk farcestil slører substansen i en historie om magt og undertrykkelse.

Er imperialisme kun et begreb for gamle venstrefløjsflippere? Eller er det en realitet, teatret kan vise frem og gøre moderne børn klogere på. Teatret Batida tror tydeligvis på det sidste, men lykkes kun delvis med at vise, at det er ikke helt forkert. Forestillingen om Herman, der lander med en faldskærm midt i dukkeskoven, er en moderne eventyrhistorie om overgreb og undertrykkelse – både personligt og verdensomspændende.

Det er ikke en hær af farlige soldater, der forgriber sig på de overmodne og groteske dukkedamer, som – afslører det sig – er mægtig opsatte på at blive ”hvide”. Det er meget mere udspekuleret. Her er vejen til magten kridhvid kultur
imperialisme, og den er mere klædelig, end grov vold.

Herman er ikke en led karl i grimt kamouflagetøj. Han er en pæn actionmand af vor tid og kultur, der optræder i kridhvidt jakkesæt og cowboyhat! Derfor lægger man ekstra mærke til den sorte pistol, han har i bæltet. Det vil sige vi – publikum – gør. Mens dukkedamerne hverken ser eller hører faresignalerne.

De lader sig tværtimod villigt forføre af Hermans snak om Tidsånden.
En luftig størrelse, der giver avanceret teknik og tidstyranniet på det enorme vægur langt større plads, end demokratiet. Så selvom den hvide mand måske bilder sig ind, at han vil det gode, så kan det kun ende det galt.

Fladtrådte klichér

Det gør det også, efter alt for mange og lange forviklinger. Så galt, at det koster Herman livet, og dukkedamerne vender tilbage til deres dukkeskov. Ikke ligefrem en lykkelig slutning på den lidt tynde historie, der fungere bedst, når de medvirkende griber til musikken. Instrumenterne hænger de skæggeste steder og dukker pludselig frem, mens sangteksterne løbende kommenterer de mere eller mindre vanvittige situationer.

Hu hej går det over stok og sten, når ikke lige den hvide mand går i stå, fordi hans tidsur
går i udu. Men desværre slører iscenesættelsens voluminøse, musikalske farcestil hurtigt forestillingens sympatiske intentioner. Skuespillet savner nogle finere nuancer og karakteristikker, der kunne gøre dukkerne menneskelige. I stedet bliver de ikke meget mere end fladtrådte klichéer, og man kører træt i strømmen af komiske påfund, der overdøver substansen i indholdet.

Når Carmen fra dukkeskoven maler sig hvid i hovedet, gifter sig med Herman og straks giver sig til at støvsuge, er symbolikken sjov og til at forstå. Men når dukkestellet til sidst ryger sig en tur og Herman bliver skudt ligeosm i Bizet’s opera! er det mere fjollet end tankevækkende.

Fint nok, at de fire, klumsede dukkedamer gør oprør mod den hvide, mægtige manipulator og igen finder sammen i fælles forståelse af, at de aldrig kan og skal blive hvide. Men netop fordi det faktisk sker, er det er svært at se det skægge i, at de i stedet for udvikling vælger at vende verden ryggen.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Finurligt falde-i-søvn-teater
Det Lille Teater:
'Tju Bang'
Så er det sovetid med spræl og sang til ’Tju Bang’ på Det Lille Teater i en forvandlingsforestilling, hvor den lillebitte scenes vægge foldes ud, og universer trylles frem fra loftet.
Nanni-nærvær og højt til loftet
Randers Teater:
'Æg'
Nanni Lorenzen er det smilende og faste støttepunkt, der formår at fange og fastholde det helt unge publikum i Randers Teaters nye småbørnsforestilling
Morsom børneballet med desperat far, der arbejder hjemme
Det Kongelige Teater:
'For højt, for vildt og for meget!'
I ’For højt, for vildt og for meget!’ skaber Alexander Stæger fra Den Kongelige Ballet en sjov karikatur over forældre, der altid synes, at deres børn larmer for meget. Men der måtte godt have været mere dans for børnene i nationalscenens lidt rodede vinterferiesatsning.
En jazzet musikrejse
Malene Kjærgård:
'Jorden Rundt'
Malene Kjærgård og hendes band når ’Jorden Rundt’ på blot 60 minutter i noget, der mere er børnekoncert end teater.
Kyllingeteater med queer komik
Teater Hund:
'Balladen om den løsslupne lørdagskylling'
Teater Hund er i topform med den nye forestilling om venskab og jalousi – og om en kylling, der er glad for flamenco.
Ligefrem og lettilgængelig
Odense Teater:
'Klodshans'
I Odense Teaters glade og lyse opsætning af ’Klodshans’ går lethed i udtrykket og klarhed i budskabet til de yngste publikummer forud for dybder i fortællingen.
Finurligt falde-i-søvn-teater
Det Lille Teater:
'Tju Bang'
Så er det sovetid med spræl og sang til ’Tju Bang’ på Det Lille Teater i en forvandlingsforestilling, hvor den lillebitte scenes vægge foldes ud, og universer trylles frem fra loftet.
Nanni-nærvær og højt til loftet
Randers Teater:
'Æg'
Nanni Lorenzen er det smilende og faste støttepunkt, der formår at fange og fastholde det helt unge publikum i Randers Teaters nye småbørnsforestilling
Morsom børneballet med desperat far, der arbejder hjemme
Det Kongelige Teater:
'For højt, for vildt og for meget!'
I ’For højt, for vildt og for meget!’ skaber Alexander Stæger fra Den Kongelige Ballet en sjov karikatur over forældre, der altid synes, at deres børn larmer for meget. Men der måtte godt have været mere dans for børnene i nationalscenens lidt rodede vinterferiesatsning.
En jazzet musikrejse
Malene Kjærgård:
'Jorden Rundt'
Malene Kjærgård og hendes band når ’Jorden Rundt’ på blot 60 minutter i noget, der mere er børnekoncert end teater.
Kyllingeteater med queer komik
Teater Hund:
'Balladen om den løsslupne lørdagskylling'
Teater Hund er i topform med den nye forestilling om venskab og jalousi – og om en kylling, der er glad for flamenco.
Ligefrem og lettilgængelig
Odense Teater:
'Klodshans'
I Odense Teaters glade og lyse opsætning af ’Klodshans’ går lethed i udtrykket og klarhed i budskabet til de yngste publikummer forud for dybder i fortællingen.