Indrømmet jeg har ikke oplevet andre af Det Flyvende Teaters forestillinger og heller ikke deres happenings. Hverken deres legoklodsfyldte ’Super Ole’. Deres mågeforestilling The Seagull’ i en hangar i Billund, deres blå ballerinaer i Billunds lufthavnsterminaler, deres pink personager i bybilledet eller deres uniformerede personer på månerejse.
At ane ud fra teatrets hjemmeside er det, som Det Flyvende Teater, kaster sig ud i og får i stand, ikke uden særpræg. Det synes at rumme en pæn portion skørhed. Det samme kan man med rette sige om forestillingen ’Der er ikke mere kage’. I Fritidshuset i Esbjerg fik den mange publikummer til at tabe kæben. For hvad er det lige, det her går ud på?
Lagkageballade
Med udsigt til ikke andet end et rødt bord med en hvid ring midt på bordfladen lyder det fra en voice: ”Der var engang en tyrefægter, som begejstret forberedte sin sidste tyrefægtning. Den længe ventede dag kom, og manden havde nøje planlagt hver eneste detalje. Alt skulle være perfekt, intet skulle fejle i sådan en herlig eftermiddag. Han inviterede til denne lejlighed de tre bedste kokke i verden til at lave den mest vidunderlige kage til at fejre sit farvel til tyrefægtning. Ak, alt gik ikke helt som han havde planlagt…”
Og så går det ellers løs. Det er som om en prop springer af. En ladeport bliver sparket ind. Frem – i fuld fart som chauffør og passager på en trillebør – spurter to performere, og snart efter er de tre. Tre kokke. Med høje hvide huer og sorte forklæder med tynde hvide lodrette striber over deres sorte bukser og hvide T-shirts. Tre kokke, som ihærdigt går i gang med at gøre en lagkage klar.
Efter først at have lavet en lille koncert med lågene til deres flødeskumssprayflasker, svinger de dem i akrobatiske drej ned mod lagkagebundene. Men AK, kagerne fyger ud til alle sider. Så entrerer tyrefægteren iført selvbevidst overlegenhed og skinnende pink jakke med sorte perlebroderier.
Tyren er en skøn luftig fætter
Derpå kommer tyren til syne – overraskende og fantasifuldt løst. Det er Milan Ujvari, der gemmer sig inden i en sort tyredragt. En dragt, der er blevet fyldt op med over dobbelt så meget luft som performerens rumfang. Sjovt – og i den grad skørt – ser det ud, når det sorte væsen – iført horn og kondisko – vælter rundt, får sig rejst op og må give op, alt imens det viser sig, at dens horn er gemmested for en bøtte ketchup!
Noget af en overraskelse! Et vanvittigt påhit, som bliver taget op i forestillingens finale med en kommentar, der lyder cirka sådan her: ”Og sådan blev tyrefægtning bragt til Danmark. Og der var ingen blodsudgydelser, kun en lille smule ketchup.”
Inden denne finale, hvor publikum inviteres op at danse med til festlig musik, har tyrefægteren lovet tyren et sidste ønske. Tyren ønsker sig kage. Den bliver sat til bords, får tyrefægterens røde klæde som hagesmæk. Et sølvfad med låg bliver sat foran tyren. Men, ups, der er ikke mere kage!
Fin fremstilling, men noget uklar historie
Som de tre kokke har Anna Szilvási, Barabás Anita og Milan Ujvari fint styr på at sætte speed på kagefremstillingsløjerne. De leverer bl.a. også en tyrefægterdans med deres forklæder som tyrefægterklæde. Hertil akrobatisk ballet med en hvid dug og ansigtsmimikker, der understreger forløbets forskellige dramatiske stemninger.
Milan Ujvari må også siges at klare tjansen som indeburet tyr fint. Ligesom Alberto Naldo har styr på at gestalte en alternativ tyrefægter. En tyrefægter der ved, hvor skabet skal stå, men også er villig til at slutte fred med tyren.
Når det er sagt efterlader forestillingen én med en fornemmelse af både at være blevet løftet i vejret af forestillingens skørhed og samtidig mangle noget. Mere magi. En mere gennemført spændende fortælling. Og flere kropslige kokke-udfoldelser. ’Der er ikke mere kage’ er nærmest som at få et par popkorn, hvor man kunne have ønsket sig et kræmmerhus med top.
Det står lidt uklart, om forestillingen vil formidle et budskab om, at man skulle tage at dyrke sin indre skøre tyrefægter – en tyrefægter, der ikke ønsker blodsudgydelser, men fredelig sameksistens med sin tyr. Måske?
