Af: Janken Varden

1. september 2017

Tre mænd i en lejlighed

En forestilling lige ud af landevejen, som ikke siger så meget, men er sjov at følge.

Fabulas er tilsyneladende et navn på flere grupper i det danske teaterlandskab. Der er en i Randers, med tråde til egnsteatrets talentgruppe, og med en lang række forestillinger i bagagen – og altså også en lokal gruppe i Odense, der har spillet på Teater Momentum og er ophavsmænd til 'Plattenslager'.

De tre unge fyre – Jakob Thrane, Emil Veber og Emil Hyldeborg – var et sympatisk bekendtskab, da jeg så deres forestilling 'Plattenslager' – med undertitlen 'En Pudseløjerlig Vanvidsfarce' – i Hørup Centralskole under den sønderborgske Aprilfestival, sammen med en sal stopfyldt med teenagere, som hverken sparede på deres begejstring undervejs eller på applausen til sidst.

Svindel og bedrag

Lyset viser os et rum i al sin nøgenhed. En væltet stol, en arbejdslampe, det er det hele. Noget musik (som jeg måske burde kende til) lyder, og ind kommer Jakob Thrane, rolig, afmålt, med tilfreds, men behersket ejermine, tækkeligt klædt og med en tilsvarende tækkelig skuldertaske som nok indeholder en bærbar PC.

Hans undersøgelse af rummet tager ikke mange sekunder – det er åbenbart lige så tomt og intetsigende for ham, som det er for os i salen. Han venter på nogen.

I korte bukser, rygsæk og højt humør, gør Emil Veber sin entré, sikker i sin sag. Det tager lidt tid inden de to – kun næsten – finder ud af, hvem den anden er og vil, men så kommer tredjemand, Emil Hyldeborg, ind med fornærmet herskermine og vil vide, hvad fanden der foregår.

Dermed er situationen givet: Tre unge mænd har alle betalt depositum til en svindler – en plattenslager der er forsvundet med pengene – og sidder nu samlet i den lille etværelses lejlighed.

Hvem har (mest) ret til lejligheden? Hvem kom først? Hvem har mest orden i papirerne? Hvem har sidst talt med ejeren, med svindleren, med plattenslageren?

De forsøger hver især at plædere for deres ret, de forsøger at tale om samarbejde, de forsøger at dele territoriet op mellem sig, at kæmpe og at forenes.

Ud over at give et meget synligt billede af unge menneskers desperate jagt efter et sted at bo, et sted at være for sig selv, et sted at studere, bliver 'Plattenslager' også et billede på kamp. På konkurrence, på vinderinstinkt, på undfaldenhed, fejhed og brutalitet.

Men også på empati, ansvar for hinanden, og opfindsomhed.

Karakterisering

De tre spillere repræsenterer hver sin type; den coole kontrolfreak, den lalleglade underhund, og den hidsige kværulant.

Teksten – replikkerne – er ikke særlig originale eller spændende, snarere forudsigelige, men de tre formår at føre snakken på et naturligt, for ikke at sige naturalistisk, niveau. Der er flow over forestillingen, den har en o.k. rytme, har både en smule humor og aggressive storme.

Men mere får man heller ikke. What you see is what you get. 'Pudseløjerligt' er det ikke, heller ikke særskilt vanvittigt, og nogen farce er det i hvert fald ikke. Men underholdende er det. Det vækker minder om de mere letbenede Pinter-epigoner i halvfjerdserne.

Det er et problem, at de tre aktører, tilforladelige som de er, ikke magter at holde deres figurer, deres karakteriseringer, når situationerne går op i en spids. Der har de let ved at skabe sig – at blive 'interessante'. Men i det store og hele følger vi dem gerne til dørs.

Altså foreløbig uprøvede skuespillere, med et forudsigeligt plot og en tekst uden hemmeligheder, men jeg vover at påstå, at det kan blive spændende at følge dem videre.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Finurligt falde-i-søvn-teater
Det Lille Teater:
'Tju Bang'
Så er det sovetid med spræl og sang til ’Tju Bang’ på Det Lille Teater i en forvandlingsforestilling, hvor den lillebitte scenes vægge foldes ud, og universer trylles frem fra loftet.
Nanni-nærvær og højt til loftet
Randers Teater:
'Æg'
Nanni Lorenzen er det smilende og faste støttepunkt, der formår at fange og fastholde det helt unge publikum i Randers Teaters nye småbørnsforestilling
Morsom børneballet med desperat far, der arbejder hjemme
Det Kongelige Teater:
'For højt, for vildt og for meget!'
I ’For højt, for vildt og for meget!’ skaber Alexander Stæger fra Den Kongelige Ballet en sjov karikatur over forældre, der altid synes, at deres børn larmer for meget. Men der måtte godt have været mere dans for børnene i nationalscenens lidt rodede vinterferiesatsning.
En jazzet musikrejse
Malene Kjærgård:
'Jorden Rundt'
Malene Kjærgård og hendes band når ’Jorden Rundt’ på blot 60 minutter i noget, der mere er børnekoncert end teater.
Kyllingeteater med queer komik
Teater Hund:
'Balladen om den løsslupne lørdagskylling'
Teater Hund er i topform med den nye forestilling om venskab og jalousi – og om en kylling, der er glad for flamenco.
Ligefrem og lettilgængelig
Odense Teater:
'Klodshans'
I Odense Teaters glade og lyse opsætning af ’Klodshans’ går lethed i udtrykket og klarhed i budskabet til de yngste publikummer forud for dybder i fortællingen.