Af: Henrik Lyding

26. august 2013

Tiden går så godt

Hyggelig og poetisk småbørnsforestilling om årstiders gang.

Årstidernes gang – man kan se det på træet ved hendes hus. Der sidder hun og fortæller – med Nanni Lorenzens sødmefulde, luftige og milde stemme – om tiden, der kommer og går.

Hvor dejligt det er at sidde under træet, når det er forår og solsorten fløjter. Eller når et egern dukker op og smider skaller ud af det hule træ – der skal nemlig gøres forårsrent i hulen! Det gør hun også selv, hende den lune lille kone, og planter, så alt er klar til sommeren. Som kommer lige efter, med blomster, fugleunger og kølige fodbade, skarpt forfulgt af efteråret med blæst og gule blade på træet, inden vinteren dukker op med sne, is og forkølelser.

Og sådan kommer vi igennem årets gang. Fortalt hyggeligt og snusfornuftigt i en fint gennemarbejdet lille forestilling, hvor Niels Sechers scenografi digter med. Et eventyrtræ og hus i bløde akvarelfarver, smukt at se på, blidt at lytte til, og med små elegante forvandlingsnumre som indlagte overraskelser, mens en gentaget sang fungerer som åndehuller mellem de skiftende årstider.

Nostalgisk pusterum

Meget er det vel ikke, en hyggesludder om stort og småt, lidt sentimentalt vel også med sådan en kone i lang almuekjole med store lommer, næsten selv et grønt væsen, der tusser rundt, revet løs fra verden omkring hende. Findes den slags andre steder end i eventyr og teater for børn? Nej, det gør hun vel ikke, men betyder det så meget?

Vi har en varm og rar stund i hendes selskab; både voksne og de meget små børn, forestillingen henvender sig til. Tempoet er roligt, ikke noget at blive bange for. Egernet er sødt og dukkeføringen behændig.

Skal der egentlig mere til? Hvor får vi ellers sådant et lille, nostalgisk pusterum i en travl verden?

Stort teater er der ikke tale om, men det er gedigent, skabt i respekt og øjenhøjde med målgruppen, og de kvaliteter skal man ikke kimse af. Hvilket næppe heller nogen ville kunne gøre i dag. Dels fordi de færreste vel efterhånden ved, at det betyder at vise foragt for noget, dels fordi den type teater måske kan virke så legende let, men kun får kvalitet ved den gennemarbejdede og målrettede indsats fra både dramatiker, instruktør og skuespiller, som tydeligt er til stede i dette tilfælde.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Nationalitetsforskudt
Ramaskrig:
'Medfødt - hvem fanden gider være svensk'
Det er ikke rart at blive mobbet for at være svensker. Ramaskrig er til slapstick med sproget uden at fortabe sig i de dramatiske dybder
En historie om magt
Batida:
'Fargo & Søn'
Samtidigheden af fine sceniske billeder og forløb, som spilles overdrevet eller skulle have været strammet op, gør 'Fargo & Søn' til en mærkelig splittet oplevelse
Jeg vidste slet ikke, at drager var bløde
Bagage:
'Der findes da slet ikke drager'
Til gengæld troede jeg, at drageteater var morsomt. Men det er det ikke hos Teatret Bagage
Livets ledningsværk
Teater Morgana:
'Kort Sagt'
Med dejlige mavedeller, global iltiver og forvandlingssang under sprukne stjernes lys aser og maser, danser og synger små klovne sig rundt i et manegespil, som på poesiens skingrende skøre og sørgmuntre vinger maler livets cyklus.
Mennesker i modlys
Teatret Fair Play:
'Milkwood'
Teatret Fair Play vover pelsen og præsenterer en forestilling fuld af poesi, fantasi og fabulerende lidenskab i en tid, hvor ungdomsforestillinger præges af virkelighedsteater
Brandgod barnlighed
Teatret Trekanten:
'Englen & Den Blå Hest'
I 'Englen & Den Blå Hest' går scenebillede, ord, skuespil og musik op i en mimisk,uhøjtideligt, poetisk og fantasibefordrende helhed, som man bliver helt høj af.
Nationalitetsforskudt
Ramaskrig:
'Medfødt - hvem fanden gider være svensk'
Det er ikke rart at blive mobbet for at være svensker. Ramaskrig er til slapstick med sproget uden at fortabe sig i de dramatiske dybder
En historie om magt
Batida:
'Fargo & Søn'
Samtidigheden af fine sceniske billeder og forløb, som spilles overdrevet eller skulle have været strammet op, gør 'Fargo & Søn' til en mærkelig splittet oplevelse
Jeg vidste slet ikke, at drager var bløde
Bagage:
'Der findes da slet ikke drager'
Til gengæld troede jeg, at drageteater var morsomt. Men det er det ikke hos Teatret Bagage
Livets ledningsværk
Teater Morgana:
'Kort Sagt'
Med dejlige mavedeller, global iltiver og forvandlingssang under sprukne stjernes lys aser og maser, danser og synger små klovne sig rundt i et manegespil, som på poesiens skingrende skøre og sørgmuntre vinger maler livets cyklus.
Mennesker i modlys
Teatret Fair Play:
'Milkwood'
Teatret Fair Play vover pelsen og præsenterer en forestilling fuld af poesi, fantasi og fabulerende lidenskab i en tid, hvor ungdomsforestillinger præges af virkelighedsteater
Brandgod barnlighed
Teatret Trekanten:
'Englen & Den Blå Hest'
I 'Englen & Den Blå Hest' går scenebillede, ord, skuespil og musik op i en mimisk,uhøjtideligt, poetisk og fantasibefordrende helhed, som man bliver helt høj af.