Af: Carsten Jensen

21. oktober 2008

Teaterkompagniet bliver egnsteater

Syddjurs Kommune har besluttet sig for at få sit eget egnsteater fra årsskiftet. Teaterkompagniet, der har hjemadresse i Egå, skal fremover have til huse på 'Hotellet' i Rønde.

I foråret 2009 har Teaterkompagniet premiere på to nye forestillinger. Og det sker med nyslået status som egnsteater i Syddjurs Kommune.

Dermed har mange års energisk indsats i dansk børneteater båret frugt for Hege Tokle og Co., der siden genoplivningen af Teaterkompagniet som børneteater har turet landet rundt som ustøttet og hårdt arbejdende teater og de seneste sæsoner har spillet op mod 130 forestillinger.

Og når man siger Teaterkompagniet, siger man også Hege Tokle, der med stor energi har drevet og ledet teatret.

Den farverige personlighed stammer fra Norge, men er uddannet fra Skandinavisk Teaterskole i København i 1989. Siden nåede hun at arbejde et par år i den daværende udgave af Teaterkompagniet, men da teatret lukkede, drog hun til Norge, lånte 100.000 kr. og satte incestdramaet ‘Fars lille pige’ op. Soloforestillingen høstede en norsk kulturpris og mange roser både i Norge og Danmark, hvor hun også turnerede med den i flere år.

Store planer

I 1999 genåbnede Hege Tokle så Teaterkompagniet som børne- og ungdomsteater – og trods en uheldig start og økonomiske tab på forestillingen ‘Stenbroen’, der aldrig nåede frem til premieren, kæmpede hun videre med teatret og sine forestillinger.

Det har altså nu givet bonus efter et langt beslutningsforløb i Syddjurs Kommune, der torsdagen før efterårsferien endelig vendte tommelen opad for Teaterkompagniet som nyt egnsteater i kommunen. Det skete oven i købet midt i en sparerunde for den lille kommune med blot 41.000 indbyggere, der samtidig stod til at skulle finde besparelser i omegnen af 100 mio. kr.

Teaterkompagniet er egnsteater fra 1. januar 2009 at regne – og det bliver på en tre-årig aftale, der starter med 1,2 mio. kr, stigende til 1,8 mio. kr det næste år, mens tredje år giver en driftsstøtte på 2,4 mio. kr.

Økonomien er funderet i den såkaldte trappestige-ordning, der giver værtskommunen mulighed for en gradvis indslusning og opnormering til det lovbefæstede minimumsbeløb for et egnsteater.

»Det giver også os som teater en lempelig opstart, for vi skal jo også lige vænne os til at være egnsteater med en rigtig økonomi efter mange år på næsten ingen støtte,« siger Thomas Trier, der har både skrevet og instrueret flere af Teaterkompagniets forestillinger og fremover skal være sideordnet leder med Hege Tokle i det nye egnsteater.

Rent fysisk skal Syddjurs Kommunes nye egnsteater have base på ‘Hotellet’, der også huser musikskolen.

»Vi glæder os meget til udfordringen. Og vi har skam også en forkromet plan for at blive en fast forankring i kommunen,« siger Thomas Trier, der nævner samarbejde med andre af kommunens kulturelle institutioner, forslag om en børneteaterskole, ‘bistandshjælp’ til amatørteatret m.v. som nogle af de mange ting, man gerne vil sætte i værk i takt med de praktiske og økonomiske muligheder.

Slut med showcase

Og her kunne måske på sigt komme en håndsrækning fra nabokommunen Norddjurs Kommune, der ifølge kommunale referater HAR været inde over som mulig medspiller i egnsteatereventyret, men i første omgang har valgt at holde sig udenfor.

En anden instans, der nu SKAL holde sig fra Teaterkompagniet, er Refusionsudvalget under Scenekunstudvalget, der synes at have haft et anstrengt forhold til teatrets forestillinger og bl.a. ved et par lejligheder har afvist at give refusionsgodkendelse.

Både Scenekunstudvalget og egnsteaterkonsulenterne har nemlig forud for egnsteater-kontrakten godkendt Teaterkompagniet som professionelt producerende teater med orden i såvel det kunstneriske som administrative – og dermed slipper Teaterkompagniet som nu støttemodtagende teater i hvert fald de næste tre år for at risikere at skulle stå skoleret for Refusionsudvalget ved de halvårlige showcases.

Seneste artikler

Seneste artikler

Farvel – og tak!

Farvel – og tak!

Med Teateravisens stop som aktiv nyhedsportal forsvinder en af de tre bærende søjler, der blev skabt for Teatercentrums virke fra starten af 1970’erne: Et medie med specifik fokus på synliggørelse og formidling af professionel scenekunst for børn og unge. Lukningen markeres her med et lille strejftog gennem bladets historie og den afgående redaktørs taksomme punktnedslag efter gennem næsten 40 år at have fulgt et unikt og fællesskabsorienteret teaterliv.
Læs mere
KLAP i Kolding

KLAP i Kolding

Om lidt over en måneds tid vil Kolding summe af teaterliv, når 100 teatre og 150 forskellige forestillinger danner den kunstneriske ramme om KLAP-teaterfestivalen, som afvikles fra 3.-6. april. Programmet ventes på nettet fra d. 3. marts, mens den offentlige billetuddeling af over 20.000 gratis billetter starter d. 20. marts.
Læs mere
En bro over tillidskløften

En bro over tillidskløften

Et dialogmøde mellem Teatercentrums ledelse og den kreds af teatre, der via protestbreve havde udtrykt skarp kritik af manglende orientering af kompetencecentrets ageren omkring lukning af Teateravisen og situationen for KLAP-festivalerne, blev afviklet i fordragelighed. Brudflader eksisterer stadig, men asfalteres nu med aftaler om fremtidige fællesmøder, hvor teatrene kan informeres om Teatercentrums strategiske overvejelser – og en fuldtonet udmelding om at bevare den store KLAP-festival ukurateret.
Læs mere
Anmelderi på falderebet

Anmelderi på falderebet

Med Teateravisens snarlige lukning stopper det omfangsrige anmelderi af børne- og ungdomsteater, der har været den digitale nyhedsportals hovedhjørnesten siden 2008. Det skal lige følges til dørs med lidt historie; noget om teatrenes og arrangørernes møde med anmelderiet og meget om teaterkritikkens væsen og berettigelse
Læs mere
Børneteatre går i aktion

Børneteatre går i aktion

Omkring 50 børne- og ungdomsteatre og en række af områdets branchefolk og formidlere advarer nu i et fælles opråb til politikerne om, at børneteatret er truet – og helt konkret af problemet med manglende fuld statslig økonomisk støtte til den store årlige festival, hvor det er svært at finde værtskommuner, der vil påtage sig opgaven.
Læs mere
Teateravisen lukker!

Teateravisen lukker!

Det betyder fra 1. marts et farvel til over 50 år med et medie, der har været målrettet synliggørelse af dansk børne- og ungdomsteater. Beslutningen skyldes en kombination af presset økonomi og ønske om en ny kommunikationsstrategi hos udgiverne Teatercentrum, der samtidig melder ud om et nyt samarbejde med ISCENE, som skal samle formidlingen af nyhedsstof om børne- og ungdomsteater på sidstnævnte portals nyhedsplatform.