»Så er man glad, og så er man ked af det.«
Sådan beskriver Frø sit mærkelige humør. Han har ellers lige siddet på søens bred og spillet violin – selv om han bare er en hånddukke, og hans violin er så lille, at den kan ligge inde i en hånd.
Denne Frø sidder godt og trygt på arm hos dukkeføreren Nanni Lorenzen. Han har et lidt forundret udtryk, men dukkeføreren holder godt fast i nakken og i ryggen på ham. Hun skal ikke nyde noget. Frø er nemlig temmelig urolig. Selv vennen Gris ved ikke helt, hvad der sker med Frø, så han foreslår, at Frø nok bare er blevet forkølet. Men Frø er åbenbart ved at blive – forelsket!
Den store kærlighed
’Kærlighed’ på Randers Egnsteater er en fin lille forestilling over Max Velthuijs’ charmerende billedbog ’Frø og And’. Forestillingen skildrer blidt og undrende de sære følelser af savn og længsel, som vi mennesker kan blive ramt af, når vi føler os alene, men også følelserne af forelskelse og den store kærlighed, når vi pludselig møder nogen, der ser os ind i øjnene og forstår det hele.
Alt er i forestillingen er dog yderst konkret. Ikke noget føleri eller patos her. I Niels Sechers grønne scenografi ligner hele scenen nærmest en levende tegning – med grønne træer og en fin sø, men også med skuffer og hemmelige låger, der kan åbnes og lukkes. Og med en yderst nuttet Frø, der prøver at få de nye følelser til at gå væk på alverdens måder, indtil han accepterer, at de nok er kommet for at blive…
Til at stole på
Nanni Lorenzen er en af Danmarks mest stilfærdige dukkeførere. Hun har været ansat ved Randers Egnsteater siden 2000. I den ene soloforestilling efter den anden skaber hun en atmosfære af fortættethed og fortrolighed med sit yndlingspublikum, der enten går i vuggestue eller i børnehave.
Hun bliver tilsyneladende aldrig træt af at skabe små fortællinger, som de yngste kan forstå og følge med i – godt fyldt med pædagogiske gentagelser og smilende finurligheder. Hos hende er intet for småt. Hun viser stolt nogle bittesmå detaljer frem, og ungerne følger hende nysgerrigt.
For Nanni Lorenzen er til at stole på. Det mærker ungerne, og de bliver nysgerrige og stille, når hun først begynder at spille for dem i sin grønne buksedragt og sine grønne sko, der går i ét med græsset. Hun taler med sin lavmælte stemme, og hun får børnene til at lytte efter. Der er ingen tvivl om, at de forstår det med venskab og lysten til at lege sammen. Nu!
Øjeblik efter øjeblik
I Randers Egnsteaters frøforestilling er vi dog ikke ude i frøens vilde natur, men tværtimod i en fabel, hvor frøen opfører sig præcis som et menneske.
Instruktøren Henrik Steen Larsen holder sig stramt til bogens univers, og han udnytter Nanni Lorenzens ublu måde at fastholde øjeblikkene på. Dette øjeblik og dette øjeblik, det ene efter det andet. Grundigt og tydeligt.
Det er loyalt og fint over for bogen. Der kunne måske godt have været større dynamiske udsving eller mere spræl i forholdet mellem dukkefører og dukke. Men forestillingen er først og fremmest rolig og fuld af smil. Og det er noget af det vigtigste for denne begyndermålgruppe.
Charmemusik
Til en rigtig teaterfabel hører musik, og Nanna Schwartzlose har komponeret nogle charmerende melodier til Frø og hans forelskelse – både med sjove og poetiske toner. Da Frø ikke kan være i sig selv af spænding og hopper i trampolin for at styre nerverne, er klaveret straks klar med frække hoppetoner. Da Frøs hjerte for alvor banker, bliver det akkompagneret på skæggeste vis af musikken. Og til sidst må Bjarke Falgrens lidenskabelige violinstrenge stryge med ind over beretningen.
Ungerne griner med, når Frøs hjerte hamrer. Om de helt forstår historiens dybere pointe om den store kærlighed, det er jeg faktisk i tvivl om. Det er nu nok også lige meget. De kan tydeligt se, at den grønne Frø og den hvide And er de bedste venner, og det er formodentlig tilstrækkeligt for 2-årige.
»En frø og en and. En grøn og en hvid. Det kan man ikke,« lyder en replik godt nok. Men jo. Det er jo lige akkurat det, man kan. Det er i hvert fald det budskab, som ungerne går hjem med.
Smilende. Eller rappende og kvækkende?
