På Aprilfestivalen kan det være lidt utaknemmeligt at spille for de yngre aldersgrupper sidst på dagen, hvor det tynder ud blandt publikum. Ligger spillestedet i periferien af festivalområdet, kan det være ekstra svært at fylde tilskuerpladserne.
Det skete for ’Isprinsessen’, der efter først at have spillet for fulde huse havde få tilskuere anden gang. En udfordring, som forestillingens eneste medvirkende, Marie Louise Cornelius, mødte med imponerende overskud og spilleglæde.
’Isprinsessen’ tager afsæt i H.C. Andersens ’Snedronningen’ fra 1844. Hvis man kender det barske eventyr, kan prinsessen opleves som en slags datter af dronningen med det iskolde hjerte. De fleste nutidsbørn i målgruppen kender nok ikke til de to inderligt forbundne legekammerater Gerda og Kay, som dronningen grusomt skiller ad, og som gennem kærlighed og tilgivelse finder hinanden igen. Men målgruppen genkender uden tvivl den moderne prinsesse.
Teater Sammensuriums historie om en pige, der hjerteløst holdes udenfor fællesskabet, er langt blidere og mere humoristisk end det gamle eventyr. Forestillingen er også underholdende og vedkommende og godt skruet sammen uden at skære temaet om svigt og hævn, mobning og modmobning ud i pap.
Trods titlen er Marie Louise Cornelius bestemt heller ingen isprinsesse. Hun er en nærværende fortæller, der bruger hele kroppen og har en meget direkte og ligefrem kontakt med sit publikum.
Hvad mener publikum
I rækken af episoder, der lidt efter lidt får følelserne til at fryse til, skaber Marie Louise Cornelius uden sentimentalitet en livlig og troværdig figur i rollen som prinsessen. Suppleret med vittige karikaturer – skabt blot med gestik og stemme – af de mindre sympatiske personer i historien. Samtidig fornemmer man, at spillet bliver foldet endnu mere ud, når alle tilskuerne er børn, som angiveligt inddrages aktivt i forestillingen
Derfor er det også sandsynligt, at nogle ord og begreber fra dansens verden forklares undervejs. De indgår i fortællingens velformulerede ligefremme sprog, fordi prinsessen er glad for at danse. Iført sort tricot og et lille træningsskørt kæmper hun for at blive rigtig dygtig. Helst lige så yndefuld som ballerinaen i en af flere glaskugler med magisk dryssende sne, der opfindsomt forbinder ’Snedronningen’ med ’Isprinsessen’.
Hendes mål er at blive god nok til at komme med i de bedste danseres lille klike. Det lykkes ikke. De ignorerer hende og gør hende til grin. Som en ekstra ondskabsfuld hån tilbyder de prinsessens eneste veninde at være med hos dem, et tilbud, som hun ikke kan modstå.
Det svigt er for stort og for ondt. Fra at være mobbeoffer forvandles prinsessen til en isprinsesse, der uden skrupler ødelægger venindens mulighed for at danse med de bedste ved at smide hendes balletsko i toilettet.
Men er det i orden at opføre sig lige så grimt, som dem, der har gjort en fortræd? Får man det bedre af at hævne sig, og vil nogen være ven med hende efter det med skoene? Vil publikum? spørger prinsessen de tilstedeværende. På Aprilfestival 2023 var svaret et klart ”Ja”.
