Der er fuld fart på Villads, og det er der også på forestillingen om den kvikke knægt fra Valby. Han har en god fantasi og lige lovlig meget gå-på-mod. Det er en kombination, der nemt kan føre til, at man kommer galt af sted.
Men det er ikke med vilje, bedyrer Oliver Lundqvists herlige og meget kære Villads i en af de mange slagfærdige sange, der gør forestillingen til lidt af en flot mini-musical. Det lykkes strålende, fordi alle er musikalske og gode til at synge.
Det er også en sang, der straks i begyndelsen præsenterer 'en helt almindelig familie' med far, mor og tre børn. Den yngste søster, Emma, er kun en baby, så da hun sover, vil mor benytte chancen til at få sig en lur. Far og storesøster er i svømmehallen, og sådan er der fikst linet op til historien om Villads’ farlige og komiske færden alene i trafikken. Helt alene er han nu ikke, for Villads har en solid overtalelsesevne og får lokket legeveninden Frida med sig.
Hun er både snusfornuftig og forsigtig og skæg at høre og se på i Marianne Bøgelunds udgave. Fridas kropssprog taler helt for sig selv, når hun tripper sidelæns mellem at turde og ikke turde følge Villads vilde ideer. Men på eller anden måde ender det med, at hun går med. De har ganske vist begge to strenge forbud om ikke at gå ud alene, men det er de jo heller ikke, når de følges ad. Desuden skal de købe løg til Villads mor, så det er en absolut begrundet udflugt.
Løgene skal være et plaster på såret, fordi morens mobil uheldigvis er blevet våd. Den bliver lagt til tørre i ovnen, og det overlever mobilen selvfølgelig ikke, men det afsløres først langt senere. Af sted går det til grønthandleren, der tilfældigvis også sælger slik, og der er ikke grænser for, hvad de to børn – og publikum – når at opleve på vejen.
Valby i flot belysning
Det går hu hej derudad med masser af bevægelse ud og ind af baggrundens stiliserede fornemt belyste og tæt bebyggede Valby. Men ikke hurtigere, end at alle kan følge med. Villads er Villads forestillingen igennem. De tre andre medvirkende drøner fermt og hurtigt ind og ud af adskillige roller, hvor stensikre maskeringer og udtryksmæssige stilskift sikrer, at små tilskuere ikke løber sur i persongalleriet.
Til gengæld har de næppe meget ud af en asfaltarbejders sang om at lave afspærringer og meget andet. Det bragende musicalnummer er flot serveret af Allan Helge Jensen, men det virker helt ved siden af forestillingens børneunivers.
Der lander man dog hurtigt igen, når vejarbejdet får Villads til at traske gennem en dyb mudderpøl. Det sætter spor på de fine damebukser, som han har snuppet fra en dukke i et udstillingsvindue, fordi han har tisset i sine egne.
Selvfølgelig lykkes det Villads at trodse alle forhindringer og nå frem til grønthandleren og slikket. Frida er hoppet af i dameforretningen og sendt stortudende hjem i en taxa. Så nu skal en knap så kæk Villads finde hjem alene og i mørke, og det bliver ikke let. Det bliver heldigvis heller ikke nødvendigt, for farmand kører ud og finder sønnike. Vel hjemme igen bliver det til lidt skældud og masser af musik og familieidyl, så alle kan være fornøjede.
Det er erfarne folk, der står bag forestillingen, der er en klar og mundret dramatisering af en af Anne Sofie Hammers populære bøger om Villads fra Valby.
Det er samtidig et samarbejde med Børneulykkesfonden om sikker færdsel i trafikken. Men de vigtige informationer er integreret og spilles så behændigt, at det på intet tidspunkt opleves som showstoppende belæring.
