Af: Randi K. Pedersen

16. september 2013

Der er konger og dronninger og skurke til hobe i det historiske dukkespil. Foto: Svanen

Skønne eventyrligheder

Med livligt dukkespil og god musik gør Svanen danmarkshistorien til nærværende teater.

Svanen - Dansk-Tjekkisk Dukketeater:
'Eventyret om Dronning Dagmar'

Manuskript: Thomas Tillner og Kim Westi. Iscenesættelse: Svanen. Scenografi og dukker: Patricie Homolová. Lysdesign: Raphael Solholm. Komponist: Nikolaj Westi. Medvirkende: Patricie Homolová og Kim Westi. Aldersgruppe: Fra 4 år og op. Varighed 45 minutter. Turneforestilling. Set i april 2013 ved Festival 2013 på Mors. Kan bl.a. opleves på Silkeborg Dukketeaterfestival (www.dukketeaterfestival.dk) 7.-10. november2013. www.svanen-dukketeater.dk

Den sande, eventyrlige historie om dronning Dagmar er forrygende. Svanens musikalske forestilling om den bøhmiske prinsesse Drakomira, der bliver Danmarks dronning Dagmar, er heller ikke kedelig.

Rammen er en drejelig dukketeaterscene forklædt som middelalderligt slot med tårne og tykke mure, der er lavet af gulnede landkort. Så er stemningen slået an til en rejse tilbage i tiden og ned gennem Europa og tilbage igen.

Det bliver en munter teatertur fuld af god musik og livligt og udtryksfuldt dukkespil med dukkeførere, der også kan spille skuespil og gøre historien nærværende. Ingen er i tvivl om, hvem der er de gode, og hvem der er de onde.

Dukke Dagmar er præcis så prinsesseyndig og hendes dronningemor så udsøgt hekseagtig hæslig, som historien kræver. Valdemar Sejr er langbenet og flot, mens hans fabror, den svigefulde bisp Valdemar, er ekstrem grum og grim.  

Det er ridder Strange, som på kong Valdemar Sejrs vegne tager den lange vej til Prag for at fri til Drakomira. Valdemar har set et maleri af teenagepigen og forelsket sig i hende, og hvis historien taler sandt , bliver hun også meget glad for ham. Først er hun dog ikke meget for at skulle giftes bort og rejse langt bort. Men arrangerede tvangsægteskaber er ikke nogen ny opfindelse og slet ikke blandt kongelige.

Prinsessen bøjer sig for fars vilje uden at kny. For syns skyld får hun til gengæld tilbudt en mulighed for at slippe for giftemålet, hun skal bare vinde i et terningespil. Det gør hun, men farmand snyder åbenlyst for at sikre adgangen til et helt nyt dansk marked, hvor han kan afsætte sine sild. På den måde antydes den politiske dimension i historien, som børn dog næppe fanger. 

Sjovt og forståeligt                                      

Men der er andre måder. Måske er det historieforfalskning, at den bømiske konge har sat sin dronning og fællesbørnene ud på et sidespor for at få sig en yngre model og et nyt barn. Men det er sjovt og gør kongens kyniske magt- og pengebegær forståeligt for børn, når han skruppelløst smider den nye kone stortudende ud af gemakkerne og skyndsomt henter sin dronning hjem igen.

Det sker Ikke af pludselig længsel efter hende, som dronningen komisk tror. Men en kongelig kernefamilie er nødvendig for at få prinsesse Drakomira afsat til kong Valdemar, og så er vi tilbage i Danmark. Den nygifte fromme dronning ønsker sig ikke guld og grønne skove i morgengave, men fred og frigivne fanger. Det får konsekvenser, som i eventyrets verden selvfølgelig klares i et snuptag af Valdemar Sejr.   

Den historiske dronning Dagmar døde ganske ung i 1212 i barselsseng. Teater Svanen lader hende dø af en smitsom feber efter et besøg os de syge. Den forklaring er mere forståelig for moderne børn og understreger dronningens gode hjerte. Men heldigvis er den dramatiske myte om Kong Valdemars vilde soloridt til Roskilde for at nå frem til sin døende Dagmar ikke skåret væk.

Det er sjældent helt sandt, når forestillinger påstås at være for alle aldre. Men Svanens forestilling er til at forstå for børn og for voksne en skøn måde at få genopfrisket sin historiske hukommelse på. Eller måske for første gang møde den spændende, menneskeligt barske og politisk betændte virkelighed bag den kendte myte om kong Valdemar og dronning Dagmar

Svanen - Dansk-Tjekkisk Dukketeater:
'Eventyret om Dronning Dagmar'

Manuskript: Thomas Tillner og Kim Westi. Iscenesættelse: Svanen. Scenografi og dukker: Patricie Homolová. Lysdesign: Raphael Solholm. Komponist: Nikolaj Westi. Medvirkende: Patricie Homolová og Kim Westi. Aldersgruppe: Fra 4 år og op. Varighed 45 minutter. Turneforestilling. Set i april 2013 ved Festival 2013 på Mors. Kan bl.a. opleves på Silkeborg Dukketeaterfestival (www.dukketeaterfestival.dk) 7.-10. november2013. www.svanen-dukketeater.dk

Flere anmeldelser

Uheldig teaterdramatisering
Team Teatret:
'Miras jul'
Team Teatrets juleforestilling ’Miras jul’ er desværre ikke vellykket teater, men et mislykket forsøg på at efterligne et julekalenderbog-forlæg med tekster og tegninger
Fysisk, smuk og sanselig
Vendsyssel Teater:
'Snedronningen'
Vendsyssels Snedronning-fortolkning er to timers akrobatisk fryd i et betagende uendelighedsagtigt univers.
Børnevenlig ballet om kærligheden
Tivoli Balletteater:
'Snedronningen'
Tivoli Balletteater byder på en munter genopsætning af den eventyrtro ballet over ’Snedronningen’. Med Dronning Margrethes fantasifulde kostumer til både sjove krager og et elskeligt rensdyr
Forunderlig tøjdans
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Tøj'
Med charme, gnist og smidighed trylles børnegenkendelige situationer og skønne fantasifulde væsner frem i Hvid Støjs sansesikre og ferme iscenesættelse af ’Tøj’.
Eminente charmedansere på bænken
Uppercut Danseteater:
'Benched'
Uppercut Danseteater imponerer med sine fem bragende dygtige dansere i ’Benched’. Stærke, frygtløse, men også sårbare
Et godt koncept
Teatergrad:
'De usynlige'
De usynlige bliver synlige i Teatergrads interaktive fortælling om børn, der mistrives

Seneste anmeldelser