Af: Randi K. Pedersen

18. maj 2019

Skjult magi

Forestillingen 'Gro' har opfindsomme påfund og god musik, men magien er henvist til bagscenen.

Fuglene kvidrer og alting gror. Den gule mælkebøtte og regnskoven er lige vigtige for naturen og for os, og i låget på en kuffert kan man se billeder af fuglearter. De præsenteres også yndefuldt svævende på er pind, så man kan se deres fine sarte farver og samtidig deres skygger. 

Det følges alt sammen på vej af fin klassisk musik og mindet om morfars have. 

Derfra går det videre med kommentarer og oplysninger om det nære og små som for eksempel insekter, der bliver store, når man ser dem gennem nogle herlige forstørrelsesglas. Det mægtige dybe hav bliver til gengæld til at overskue, når man sætter fokus på korallerne. 

De bliver ligesom det meste andet i fortællingen om at gro og vokse vist frem som illustrerende skyggespil, der desværre ikke yder retfærdighed til den farvestrålende verden under havet. 

Forestillingen er fuld af opfindsomme påfund, og Pernille Bach er en nærværende fortæller og skuespiller. De mange musikinstrumenter, som Peter Schrøder behersker med afslappet sikkerhed, bidrager også til den gode stemning. 

Alligevel opleves forestillingen som sært klinisk uden sanselighed og varme. Det skyldes først og fremmest forestillingens meget teknisk prægede visuelle udtryk, hvor et træ består at lange stænger med flade runde skærme i toppen.

Små mesterværker

Lyspærerne på gulvet ligner industribelysning og fortæller ingenting. Men det, som man især savner, er nogle farver. Noget, der uden videre kan give indtryk af, at tingene lever. Det er en påfaldende mangel, når temaet er alt det, vi kan opleve i den fantastiske natur, som forestillingen hylder. Men det skal blive endnu mere mærkeligt. 

Madam Bach beskriver selv forestillingen som 'et univers med plads til undren'. Men den største undren gælder selve konceptet. Under forestillingen kører smukke og uhyre elegante figurer forbi på de store hvide lærreder, der danner baggrund. Men skyggespillene står ikke kultsorte og skarpe. De har en blød nuance, der gør, at de virker lette, og også lidt fjerne. De lever ikke og skaber ingen medfortællende magi.

Den bliver publikum først præsenteret for, når forestillingen er forbi, og det i rå mængder. Alle opfordres til at gå om bagved og se på alt det, der er med til at skabe forestillingen, og her venter en gedigen overraskelse. 

Det viser sig nemlig, at karrusellerne, der leverer skyggespillene, er små pragtfulde mesterværker med figurer, dyr og planter, som stråler i de dejligste farver. Man spørger sig selv, hvad meningen er med det.  

Det er umuligt ikke at forestille sig den betagelse, det ville vække hos de små tilskuere, hvis de vidunderlige magiske karruseller kørte rundt foran og ikke bag de hvide lærreder. I stedet bliver de mødt med lovlig mange ord og oplysninger, det kan være svært for de yngste at forbinde med det, der foregår for øjnene af den.  

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Et sympatisk projekt
Hils Din Mor & Folketeatret:
'Spejlvendt'
Ungdomsforestillingen ’Spejlvendt’ af Hils Din Mor og Folketeatret fortæller historien om Alex, der ikke kan finde sig selv i sit eget spejlbillede.
En forvandlingshistorie
Teaterhuset Filuren:
'På den anden side af døren'
Der er gode kvaliteter i ’På den anden side af døren’, men mange hurtige rolleskift og overdreven brug af slang og woke-ingredienser spærrer for oplevelsen.
Vilde færdigheder
Meridiano Teatret:
'Buster og mig'
En lille historie om en far, en søn og en hund fortalt med storslået klovnekunst.
‘Sabotage’ rusker op i vores indre sabotør
Sjællands Teater Fair Play:
'Sabotage'
Imponerende gennemført manuskript og iscenesættelse i Sjællands Teater Fair Plays ’Sabotage’ om at overdøve sin indre kritiker.
Seje spirer
Faster Cool:
'Spiren'
En storbyhistorie om to piger og grønne vækster strutter af livsmod.
Sansebombardementet i Tamoaskoven
Teater Vestvolden & Ishøj Teater:
'Nomerne - Skovens hjerte'
Med imponerende kunstnerisk sikkerhed har Teater Vestvolden og Ishøj Teater i fællesskab omplantet Jan Kjærs fascinerende Nomer-univers til scenen. ’Nomerne – Skovens hjerte’ giver børn og voksne et vildt og intenst eventyr blandt modige nomer, farlige skovpirater og stokdøve skovånder.
Et sympatisk projekt
Hils Din Mor & Folketeatret:
'Spejlvendt'
Ungdomsforestillingen ’Spejlvendt’ af Hils Din Mor og Folketeatret fortæller historien om Alex, der ikke kan finde sig selv i sit eget spejlbillede.
En forvandlingshistorie
Teaterhuset Filuren:
'På den anden side af døren'
Der er gode kvaliteter i ’På den anden side af døren’, men mange hurtige rolleskift og overdreven brug af slang og woke-ingredienser spærrer for oplevelsen.
Vilde færdigheder
Meridiano Teatret:
'Buster og mig'
En lille historie om en far, en søn og en hund fortalt med storslået klovnekunst.
‘Sabotage’ rusker op i vores indre sabotør
Sjællands Teater Fair Play:
'Sabotage'
Imponerende gennemført manuskript og iscenesættelse i Sjællands Teater Fair Plays ’Sabotage’ om at overdøve sin indre kritiker.
Seje spirer
Faster Cool:
'Spiren'
En storbyhistorie om to piger og grønne vækster strutter af livsmod.
Sansebombardementet i Tamoaskoven
Teater Vestvolden & Ishøj Teater:
'Nomerne - Skovens hjerte'
Med imponerende kunstnerisk sikkerhed har Teater Vestvolden og Ishøj Teater i fællesskab omplantet Jan Kjærs fascinerende Nomer-univers til scenen. ’Nomerne – Skovens hjerte’ giver børn og voksne et vildt og intenst eventyr blandt modige nomer, farlige skovpirater og stokdøve skovånder.