Den mobile børneteaterfestival fejrede sit 40 års jubilæum i Esbjerg i april med diverse nye tiltag. F.eks. at tilbud til formidlere m.fl. om en ret så fordelagtig service på byens bibliotek: ’Lån en ung’.
Jeres ydmyge anmelder meldte sig straks under fanerne og udnyttede det belejlige tilbud. Mit lån var hf-eleven Silja Pedersen fra Esbjerg Gymnasium. Silja deltog som lån, da hendes interesse for teatret er stor og rækker langt ind i fritiden. Bl.a. som elev på byens kulturskole.
I min bunke af forestillinger, der skulle ses inden festivalen var forbi, kunne det ikke passe ind med en forestilling for Siljas aldersklasse. Det var for mit vedkommende heller ikke så vigtigt, som at hun kunne bidrage med et indblik i, hvordan hendes aldersklasse generelt betragtede forestillinger.
Så endnu en udlægning af H. C. Andersens eventyr kunne vel ikke skade. Med hvilke briller betragter en ung pige et eventyr af H. C. Andersen, der skal ud til småbørns publikummet? Vi aftalte at tale om det samlede indtryk efter forestillingen.
En genkendelig scenografi til en velkendt historie eller hvad?
Andersens Kuffert Teater havde fået presset sin scenografi ind i et ganske almindeligt og ikke særlig stort klasseværelse. Har man før været publikum til småbørnsforestillinger, forekommer sceneopstillingen ikke fremmed. Den består af simple setstykker, dekoreret med overvejende nervøst velour, som undervejs afslører små hemmeligheder. Historien kender vi voksne – eller det tror vi. For her er det, at kuffertteatret overrasker.
Andersen tager godt nok udgangspunkt i H. C.’s eventyr, men det er med de små som aktive medskabere. Han har en fantastisk kontakt til sine tilskuere, som af og til giver forestillingerne en drejning. Det ville måske få den gamle digter til at vende sig i sin grav, men til gengæld yder den ægte kontakt publikum en ud over alle grænser stor respekt.
Hele forestillingen emmer af et stort pædagogisk overskud, og teatret er garant for opgradering af forholdet mellem spiller og publikum.
Silja var, som jeg, imponeret over formidlingen mellem spiller og børn: Kuffert-Andersen har et solidt greb om de smås oplevelse. Han er meget bevidst om, hvordan han virker, hvad de skal modtage og hvor meget de skal blande sig i det sceniske udtryk. Han nivellerer påfund, der på en gang forenkler handlingen og smidiggør modtagelsen, så han får flettet de mange lag ind i deres bevidsthed. Han er en yderst erfaren kommunikator, der i øjenhøjde appellerer til børnenes egen fantasi samtidig med at de bevarer fokus.
Silja og jeg talte om festivalens arrangement, der omhandler brugerinddragelse af børn og unge i kunst og kulturformidling, som hun jo selv var eksempel på. Hvordan skaber/opdrager man f.eks. publikum til at bidrage som en naturlig medspiller? I Andersens Kuffert Teater ligger en mulighed.
