Det er forståeligt, at Zangenbergs Teater har taget Flemming Quist Møller og Elith ’Nulle’ Nykjærs skønne komedie om ’Kong Gulerod og Tudeprinsessen’ fra 1995 op igen.
På fornøjeligste vis leger den med det klassiske eventyr; den spidder en ikke specielt sympatisk side af det at være barn, og den ryger rapt over scenen med masser af gode grin for både børn og voksne.
Begyndelsen er hæsblæsende. En dreng stormer ind i teatret, medbringende en hvid kat. Hvorpå katten forsvinder og dukker op inde på den scene, vi sidder foran. Drengen Dennis må derfor ind i teatret, hvor han vupti bliver fanget af Kong Gulerod, der lige mangler en prins til sin irriterende prinsesse-datter. Irriterende, fordi hun stamper hysterisk i jorden og vræler som en stukken gris, så snart hun ikke får sin vilje.
Der blev nikket genkendende til modellen nede på rækkerne, både fra børn og voksne. Så på med prinsetøjet for stakkels befippede Dennis, ellers ser han aldrig sin kat igen. Hvorefter prinsessen dukker op, lille, selvglad og øretæveindbydende. Skal han vinde hende, og det forlanger kongen, må han først nedkæmpe en drage, sådan som eventyr-loven foreskriver.
Gensynet værd
Problemet er blot, at der ingen drager er i hele kongeriget. Sammen med alle prinserne er de for længst flygtet på grund af prinsessens kroniske tuderi. Dennis ved af gode grunde ikke sine levende råd. Men en frø er ved hånden. En kæk lille en, fuld af sambarytmer og gode ideer. En af dem er, at Dennis skal lade som dragen er usynlig!
Nummeret virker, dragen slås ned, af sted med fupprins og tudeprinsesse op på slottet, hvor katten i øvrigt befinder sig. Den har prinsessen nemlig også raget til sig. Dennis forsøger at stikke af med katten, svindelnummeret afsløres, han smides ud – og hvad så? Dennis uden kat, prinsessen uden prins og Kong Gulerod uden ro i sindet og fred i øregangene.
Men så er der jo frøen… Det er her, den mest overdådige forvandling sker. Fra frø til prins. Og hvilken prins! Flemming Bang, der også lægger stemme til et herligt bistert snorketræ og den muntre frø undervejs, triner frem som en lettere overmoden og melodramatisk prins. Dér grinede vi virkelig igennem!
Men også Henrik Zangenberg som den gemytlige konge – en stor gulerod i pelsværk – Christina Beck som den sammenbidte prinsesse og Sune Kofoed som Dennis er glimrende med fart over feltet og flotte kulisseskift undervejs.
Dejligt fjollet familieunderholdning af den mere uforpligtende slags. Gensynet værd.
