Af: Henrik Lyding

22. oktober 2010

Romantik og alkoholisme

Kabalen går fint op i Odense Teaters musikalske dramatisering af Reneé Toft Simonsens børnebog om Karla og hendes alkoholikerfar – uden at socialrealismen på nogen måde tager overhånd...

Seje børn og tossede voksne – den opskrift går man aldrig fejl af. Bøger, film, teater – den holder hver gang. Fra Pippi og Emil over Puk, Nancy, Kim og De 5 til Gummi Tarzan, Orla, Virgil og senest Iqbal Faruk og Karla. Foruden alle dem, jeg lykkeligt har glemt.

Alligevel er der med de sidstnævnte sket en beskeden udvikling. Et strejf af virkelighed har sneget sig ind i komikken. Hos Renée Toft Simonsens Karla er det, at hendes far er alkoholiker. Hvilket dog ikke skal forlede nogen til at tro, at nu er socialrealismen buldret ind i det institutionsbårne børneteater. For Karlas alkoholiker-far er samtidig verdens bedste og kærligste far – når han da lige husker det – og det bumse-univers, han tilhører, er tegnet med alle den klassiske vagabond-romantiks formildende streger.

Alligevel er der noget velgørende over Karla og forsøget på at få hendes livs kabale til at gå op. For Renée Toft Simonsens historie – i Gunvor Reynbergs velfungerende dramatisering – rammer trods alt mange moderne børns vilkår med skilsmisse, nye forældre og en forjaget dagligdag. Og den fortæller sit børnepublikum, at det er i orden, at man godt må føle sig lidt udenfor og ked af det, og minder sit voksenpublikum om, at livet som delebarn ikke nødvendigvis er det letteste i denne verden.

Fornøjeligt og tempofyldt

Historien om Karla, der løber hjemmefra, møder gadens forhutlede eksistenser, er lige ved at blive tyv i en bagerbutik og vender styrket hjem til familien for at fejre fødselsdag med deltagelse af bumserne, fortælles på Odense Teater fornøjeligt og tempofyldt på blot 70 minutter.

Der er gang i komedien og flotte scenebilleder i Susanne Juuls gedigne scenografi, overordnet holdt i sort og rødt – kabalekortenes to grundfarver. Enkelt og effektivt forvandles Karlas hjem til et dramatisk silhuet-gadebillede med brændende olietønder og masser af røg, for øjeblikket efter at blive til delikat bagerbutik. Stemningsfulde scenerier.

Tilsvarende har instruktør-eleven Jacob Schjødt fint fat i balancen mellem det indfølende og det komiske. Beinta K. Clothier er skøn som Karla – barnlig uden at blive tuttenuttet; ægte i hver en bevægelse og stemning. På samme måde balancerer Kim Leprévost som Karlas far perfekt mellem alkoholikeren og faderkærligheden, lige som Sanne Saerens både rummer forjagetheden og omsorgen som Karlas mor. Klaus T. Søndergaard er skæg som bumsen Buster og Johanne Dahl-Lewkovitch glimrende som fortælleren og nabokonen Cecilie, der også formulerer historiens morale: At livet er som en kabale. Nogle gange går den op og nogle gange ikke.

På Odense Teater går kabalen aldeles nydeligt op, så vi er godt underholdt.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Kontrabaskassepoesi
ZeBU & Xirriqueteula Teatre:
'Vai Via'
Iolanda Llansó gestalter med vågenhed og sødme den ældre kvinde Rita, som i Marc van der Veldens vellykkede minimalistiske og intensitetsfokuserede iscenesættelse fører os gennem hele sit strabadserende og samtidigt lykkefyldte livsforløb.
Dukkerne i førertrøjen
Svanen:
'Svinedrengen'
Ikke en krølle eller knipling sidder forkert i en munter udgave af ’Svinedrengen’.
Et sanseligt oplevelsesstykke
Teatret OM:
'Havets hjerte'
Man får en uimodståelig trang til at røre ved de sjove materialer i scenografien til ’Havets hjerte’ fra Teatret OM, men historien om et altafgørende blomsterfrø farer hen over hovederne på os.
Angstens grumme ansigt
Luns:
'FreeFall'
Lyd og bevægelse gør angst synlig og konkret i teatret Luns’ forestilling, ’FreeFall’, men ender med at lukke sig om sig selv.
Som skabt til konfirmandundervisningen
André Andersen Teaterkompagni:
'Menneskesønnens sidste dage'
’Menneskesønnens sidste dage’ er en vellykket ungdomsteaterversion af den velkendte påskehistorie, der på original vis kombinerer storytelling og teatervirkemidler.
Organisk fletningedans
Tiny Dancer:
'GRO'
Tyngdekraften og temperamenterne udfordres blidt i den stemningsfulde småbørnsforestilling ’GRO’ af Tiny Dancer og Aaben Dans.
Kontrabaskassepoesi
ZeBU & Xirriqueteula Teatre:
'Vai Via'
Iolanda Llansó gestalter med vågenhed og sødme den ældre kvinde Rita, som i Marc van der Veldens vellykkede minimalistiske og intensitetsfokuserede iscenesættelse fører os gennem hele sit strabadserende og samtidigt lykkefyldte livsforløb.
Dukkerne i førertrøjen
Svanen:
'Svinedrengen'
Ikke en krølle eller knipling sidder forkert i en munter udgave af ’Svinedrengen’.
Et sanseligt oplevelsesstykke
Teatret OM:
'Havets hjerte'
Man får en uimodståelig trang til at røre ved de sjove materialer i scenografien til ’Havets hjerte’ fra Teatret OM, men historien om et altafgørende blomsterfrø farer hen over hovederne på os.
Angstens grumme ansigt
Luns:
'FreeFall'
Lyd og bevægelse gør angst synlig og konkret i teatret Luns’ forestilling, ’FreeFall’, men ender med at lukke sig om sig selv.
Som skabt til konfirmandundervisningen
André Andersen Teaterkompagni:
'Menneskesønnens sidste dage'
’Menneskesønnens sidste dage’ er en vellykket ungdomsteaterversion af den velkendte påskehistorie, der på original vis kombinerer storytelling og teatervirkemidler.
Organisk fletningedans
Tiny Dancer:
'GRO'
Tyngdekraften og temperamenterne udfordres blidt i den stemningsfulde småbørnsforestilling ’GRO’ af Tiny Dancer og Aaben Dans.