Der er brugt godt med skumgummi i Aalborg Teaters opsætning af ’Ronja Røverdatter’. De hårde klipper er i hvert fald temmelig omgængelige, hvis man skulle får dem ned over sig – og det er røverkongens voldsomme vrede også. Her ender alt godt.
Alligevel er det jo en ret barsk historie, denne fortælling om røverdatteren, der bliver nødt til at gå imod sin fars ordre for at få lov til at være sammen med sin ven – og for at leve uden at stjæle fra andre. For der er både krig og vold og kynisme i denne ellers så eventyrlige skildring.
Hvilken skiderik?
Den norske instruktør Kristina Kjeldsberg har fundet en god og traditionel fortolkning af denne familieteaterforestilling. Staffan Götestams dramatisering kunne dog godt have tålt en saks, mens oversættelsen af Peter Aude er fuld af mundret humør. (Men hvornår er danske børn begyndt at bruge bandeordet ’skiderik’? Ordet lyder virkelig mærkeligt her.)
Den russiske scenograf Aleksandr Orlov har fascinerende klipper, der er fulde af truende øjne, og stofsnipper, der ligner brændende ild – og den russiske kostumedesigner Irina Cherednikova har skabt kostumer med vildt sigøjnerlook tilsat et twist af samedragt, så personerne fremstår charmerende og hyggelige. Så hvis forældrene ellers overholder syvårs-grænsen, bør ungerne ikke blive mere bange end godt er. På trods af Ronjas overdrevne fødselstordenvejrsskrald.
Fangeleg på klipperne
Aalborg Teaters trækplaster er Ena Spottag i rollen som Ronja Røverdatter. Som performer er Ena Spottag et forunderligt fænomen, fordi hun kan udtrykke en sjælden barnlighed og renhed.
Hendes troskyldighed er i hvert fald en gave til rollen som den idealistiske og retfærdighedssøgende Ronja. Hun har den pudsigste barnemimik, og hun kan række tunge, som om hun var søster til Pippi.
Fysisk er hun dog ikke særlig adræt, og det bliver lidt underligt, når hun som en spirrevip skal følge efter den udkårne Birk i kæk fangeleg på klipperne.
Niels Anders Manleys Birk er til gengæld væver og hurtig til klippeklatringen. Og han har et fint, rødhåret temperamentsfuld i rollen som drengen, der bliver svigtet derhjemme – og som derfor har så grueligt meget brug for Ronja som ven.
Muntert røverorkester
Ingen af de to hovedperformere er fødte sangere, så det virker unægtelig lidt mærkeligt, at kapelmester Gunhild Kjær og hendes musikere også er blevet sat til at akkompagnere disse to røverunger.
Deres skægge røverorkester indblæser god energi i forestillingen med deres hey-yo-glæde og deres bærbare instrumenter i alle afskygninger. Men det lyder langt bedre, når Camilla Gjelstrup i rollen som Ronjas mor synger godnatsang for Ronja – enkelt og klangfuldt om ulven, der ’tuder i sorten skov’…
Skæg kistesnedker
Ellers er det Anders Vølpert Momme, der som brovtende og hjertevarm røverkongefar løber med opmærksomheden. Han er en moderne mand med hang til tårer – her kan man tale om en mand, der har brug for en krammer!
Og Marie Knudsen Fogh har en skøn queertolkning af rollen som den gamle snedker Skaldeper, der står og høvler sin egen kiste klar.
Her kunne iscenesættelsen faktisk godt have været foldet ud og være blevet endnu sjovere, netop fordi Marie Knudsen Fogh har så skøn en komikertiming i sig.
Steffen Eriksen tager også kegler, når han som ufrivilligt sendebud skal forsøge at mægle mellem de hidsige røvere. Og rumpenissedukker hopper frem fra klippesprækker hist og her og alle vegne og skaber fine spejlinger af børnetilskuernes evindelige ’Hvorfor det?’-spørgsmål til forældrene.
Ensemblebeskedenhed
Det er også klædeligt at se skuespillere som Patrick Baurichter og Caspar Juel Berg, der beskedent, men helhjertet spiller små roller som kække og pjattede røvere om lejrbålet. Ikke mindst når Patrick Baurichter sidste måned spillede hovedrollen som Hamlet. Ingen nykker her.
Dermed indvarsler Aalborg Teater også de kommende sæsoners spændende nye tiltag, hvor alle forestillinger vil blive spillet i et løbende repertoire. Det kræver et fast ensemble, og det har været teaterdirektør Hans Henriksens bærende idé for teatret, lige siden han begyndte som teaterdirektør sidste sæson. Fra sommeren 2017 bliver ensembledrømmen altså realiseret.
Denne ’Ronja Røverdatter’ er altså et solidt og ordentligt bud på familieteater fra Aalborg Teaters side. Med en krigsverden i beroligende skumgummi – og med Astrid Lindgrens fredsdrøm intakt.
