Af: Kirsten Dahl

17. oktober 2012

På identitetsrejse

Hvordan gøres en vanskelig bog om identitet til teater? TeaterMinisteriet har kastet sig ud i projektet med reb, elge-step og totempæl. Men er forestillingen ikke mest for voksne?

På teater kan man vise tanker. Man kan iklæde dem en krop. Man kan lade skuespillere spille noget så abstrakt som det, der foregår inde i et andet menneske. Teater Hund gjorde det for år tilbage i deres forestilling ’Tænk engang!’, hvor de medvirkende sprang rundt inde i knolden på den granvoksne Anne. På 'stakkels' Anne som ikke kunne forme firkanter! Nogle af tankerne var befordrende tanker – de såkaldte ’fremmere’. Andre var de ødelæggende ditto, kaldet ’hæmmere’.

Her i TeaterMinisteriets frie gendigtning af Erland Loes roman ’Doppler’ er der knap så meget humor på spil. Her lægger Helga Rosenfeldt-Olsen og Jacob Melchior krop og stemmer til manden Doppler, der har besluttet sig for at forlade kone og barn.

Olsen og Melchior befinder sig for enden af de to reb, som Doppler har om livet. De sidder på scenografiens firkantede kasse af en skovillusion. En kasse som i øvrigt behændigt fungerer som skjul og omklædningsrum for spillerne.

Filosofisk sværvægter

Doppler er træt af at være den kompetente slipsemand. Fagidioten der altid har svar parat. Nu vil han ud i skoven og finde sig selv. Leve som jæger og samler. Forlade den moderne civilisation og vende tilbage til rødderne.

Lyder det som et drama om identitet? Ja, korrekt. Doppler vil ud at finde sig selv og det hænger for ham tæt sammen med at få styr på forholdet til sin far – den far han aldrig lærte at kende.

Erlend Loes' roman er ikke for blebørn. Den er noget af en filosofisk sværvægter. TeaterMinisteriets dramatisering kan sine steder falde noget snirklet ud. Men teatret har åbenlyst også arbejdet med at tydeliggøre, hvad det er der er på spil for Doppler, og arbejdet med at putte humor ind. Det at klargøre og tilføje lethed har Teresa Daewaell Grønning også bygget ind i sin iscenesættelse.

Den måde, hvorpå Dopplers tanker tager konkret skikkelse, kan være noget af det ,som fænger hos det unge publikum. Noget andet kan være den nørdede figur, som Jacob Melchior skaber ud af Düsseldorf – manden der via et lille snedkeri af en bil også har et projekt kørende med sin afdøde far. Og noget tredje kan være det barn han får frem i Dopplers søn. Og endelig er Helga Rosenfeldt-Olsen herlig livagtig som ung sky elg. Når hun støder sine 'hove' i gulvet og virrer med nakken, er vi på.

Steffen Nielsen går ind i rollen som Doppler med ildhu og får mandens projekt til at virke meget seriøst. Men det ændrer ikke på, at helheden på mange måder virker mere som en forestilling, der mere er for voksne end for unge. Og det har intet at gøre med, at unge ikke kan forstå, hvad der foregår. Det skyldes alene, at forestillingens tematik virker mere møntet på og aktuel for voksne end for unge. 

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Tryg teaterfest med de røde og bløde
Teatergruppen Batida:
'Der kommer nogen'
Med sparsomme scenografiske midler og godt humør får Sofie Faurschou og Tobias Heilmann lirket både en sød historie og en masse overraskelser ud af Nordvest-teatergruppen Batidas ’Der kommer nogen’
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Fine erfaringer
Teatergruppen Batida:
'Det bedste i verden'
En visuel humørbombe og munter musik er rammen om en fin historie om at overkomme modgang
God fortællekunst går aldrig af mode
Det Fortællende Teater:
'Gilgamesh'
Med den 4000 år gamle historie ’Gilgamesh’ skaber Jesper la Cour og Det Fortællende Teater virkeligheder omkring os kun ved hjælp af god, gammeldags og gedigen storytelling.
En venlig teaterversion
Teater Next:
'Peter Kanin'
Teater Next byder med ’Peter Kanin’ på endnu en forestilling, der tager afsæt i kendt børneunderholdning, og det er blevet til en smuk og vellydende forestilling med enkelte mangler under overfladen.
En forrygende ventetid
HumanLab:
'Terminus'
’Terminus’ er et medrivende snapshot af et samfund, der er kørt af (tog)sporet.
Tryg teaterfest med de røde og bløde
Teatergruppen Batida:
'Der kommer nogen'
Med sparsomme scenografiske midler og godt humør får Sofie Faurschou og Tobias Heilmann lirket både en sød historie og en masse overraskelser ud af Nordvest-teatergruppen Batidas ’Der kommer nogen’
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Fine erfaringer
Teatergruppen Batida:
'Det bedste i verden'
En visuel humørbombe og munter musik er rammen om en fin historie om at overkomme modgang
God fortællekunst går aldrig af mode
Det Fortællende Teater:
'Gilgamesh'
Med den 4000 år gamle historie ’Gilgamesh’ skaber Jesper la Cour og Det Fortællende Teater virkeligheder omkring os kun ved hjælp af god, gammeldags og gedigen storytelling.
En venlig teaterversion
Teater Next:
'Peter Kanin'
Teater Next byder med ’Peter Kanin’ på endnu en forestilling, der tager afsæt i kendt børneunderholdning, og det er blevet til en smuk og vellydende forestilling med enkelte mangler under overfladen.
En forrygende ventetid
HumanLab:
'Terminus'
’Terminus’ er et medrivende snapshot af et samfund, der er kørt af (tog)sporet.