Lasse på 13 går til boksning. Ligesom hans storebror Mads på 20. De to brødre slås fordi det er sjovt at brydes. Fordi det giver energi at prøve kræfter af.
Mads er Lasse overlegen. Han har overblik og styr på sin teknik. Han vælter Lasse i gulvet. Planter sejrssikkert foden på ‘sit bytte’ og svinger ham sejrssikkert rundt i luften med truslen om en dobbelt Olfert.
Med speed på musikken og spillende muskler hvirvler Lars Dammark og Anders Valentinus Dam, som henholdsvis Mads og Lasse, hinanden rundt i en boksering, mens vi ser til på bænkene hele vejen rundt. Men så vender stemningen af leg brat. Mads rejser til Afghanistan som soldat, men vender kort tid efter hjem i en kiste. Skudt og dræbt af Talebans militser. Resten af forestillingen viser Mads’ sorgbearbejdelsesproces. Og det flotte ved forestillingen er at den bibeholder det dynamiske og humoristiske drive, samtidig med at den lader ganske mange menneskelige reaktioner, valg og værdier kommer på banen.
‘Knockout’ iscenesætter ikke ‘kun’ alt det kaos af afmagt og vrede, som raser inden i Lasse. Den spinder det også elegant sammen med den fortid, som drengenes boksertræner, Maier, kæmper med og med en stribe storpolitiske begivenheder.
Berørende konkret hører vi, hvordan Lasse er spændt ud mellem en mor, der konstant bryder sammen i gråd, og en far, der ved at bure sig inde med sin gamle amerikanerbil i garagen forsøger at benægte Mads død.
Nuanceret energiudladning
Samtidig slår spillerne med et knytnæveslag on-knappen i bund til de fire tv-skærme, der står i hjørnerne, og fletter ad den vej billeder af terrorangreb, krig og slavernes kulturhistorie sammen med Lasses nutidshistorie og Maiers fortid. Og som et storartet velvalgt reflekterende kit for de to verdener indspindes replikker om boksetræningens tankesæt og discipliner og en oprulning af Muhammed Alis biografi, som krydres med billeder fra hans mesterskabskampe.
Tekstens kvaliteter er, at den med ungdommens vakse sprogbrug begavet forstår at knytte en her og nu 13-årig drengs nære liv sammen med et kritisk tunet blik på den krigs- og voldsfyldte storpolitiske virkelighed som omgiver ham. Iscenesættelsen oser af energi ‘der betyder noget’ og sans for betydningen af at vi også ser livets stille mellemspil og punkterede øjeblikke.
Og Lars Dammark og Anders Valentinus Dam trækker os med ‘indædt’ nærværende kroppe og ‘svedige’ åndedræt ind i universet og gør Lasses liv vigtigt på en måde så både selvdestruktivitet, racehad og krig samtidig får et ordentlig knockout. En energiudladning fyldt med nuancer. Et ‘knockout’ som man hverken behøver at være bokserfreak, ‘sportsidiot’, hankøn eller barn for at blive revet med af.
