'Metamorfose' betyder forvandling, og i biologiens verden bruges ordet om larvens forvandling til sommerfugl. Det er præcis, hvad Flyvende Prinsesses forestilling handler om og viser i flere stadier.
Men det er ikke en titel, der forbereder små tilskuere på det teater, de skal se. Det finder de til gengæld hurtigt ud af, når de træder ind i rummet til 'Metamorfose', hvor der overalt ligger bunker med kæmpestore musikinstrumenter. De er ikke særskilt kønne, men pyt med det.
Det viser sig nemlig, at instrumenterne kan give en masse herlig og forskelligartet lyd, når man slår på dem. Det gør børnene med stor entusiasme under Dorte Abrahamsens og Alex Opazos kyndige og kærlige vejledning.
Han er cirkusorkesterleder i næsten fuld ornat – jakken er i hvert fald i den helt rigtige cirksustil med bjælder – og behersker et utal af slagtøj. Men det er hendes rytmefaste guitar og sang og musikalske energi, der driver forestillingen frem.
En iørefaldende sang er hurtigt lært og giver fra starten stemning og et opmærksomt interaktivt fællesskab. Det henter tydeligt ny luft, hver gang sangen eller nye sange dukker op i den sjove og informative udviklingshistorie om det, der kravler under vores fødder nede i jorden.
Det er imponerende så megen konkret viden om naturen, der kan hældes på selv de yngste tilskuere, når den præsenteres med smittende musikalsk energi og forrygende dyrelyde.
Sjove tekster og friske melodier
Dem er Alex Opazo mand for at levere, mens Dorte Abrahamsen først i lysende grøn frakke og senere i sort lægger krop og spil og replikker til blandt andre den fortravlede bille og den frygtelig langsommelige snegl.
Hvem, der er hvem, er nemt at finde ud af, for det afgøres af skiftende flotte hovedbeklædninger. Men ingen af dem er hovedpersoner i forestillingen. Det er et halvstort æg, som både bille og snegl er stærkt interesserede i, men som heldigt undgår at blive spist.
Ægget står midt en skov af store dejlige blade, hvor der også er plads til et fuglehus med en fugl, der er god til at synge – især om lækre larver. Og sørme om ikke det ret vilde æg, der har svært ved at forholde sig i ro, viser sig at rumme en larve, da det omsider klækker. Den vil fuglen gerne gafle, men først når larven, som den tror bliver til en flue, er godt fed.
Publikum hjælper beredvilligt med at fodre larven, men så kommer fuglen i tanke om, at fluer elsker lort, og så falder appetitten.
I modsætning til andre af Flyvende Prinsesses forestillinger rummer 'Metamorfose' ikke nogen større selvstændig historie. Til gengæld bringer forestillingen naturens eget drama tæt på og i øjenhøjde med tilskuerne gennem de farer, som æg og larve gennemlever og overlever før den sidste store forvandling.
Med sine sjove tekster og friske melodier er det rigeligt til at skabe en musikforestilling for mindre børn, der både er underholdende og lærerig.
Den er også overraskende, for når Dorte Abrahamsens stærke, smidige krop snor sig ind i et kæmpestort hylster, forventer de fleste nok at se en stor fed spyflue dukke op. Sådan går det ikke, og det har de ældste og de kvikkeste sikkert gennemskuet.
Ud af larvens snærende hylster kommer et af de undere, som naturen byder på, og som kan opleves helt uden hjælp fra tablets og mobilskærme. Det er den dejligste strålende smukke sommerfugl.
