Af: Morten Hede

22. juli 2021

Når fuglen er fløjet

Teatret Brændende Kærligheds forestilling ’Birdy’ om en forfløjen, operasyngende stjernefugl, er blevet til en kær og kropslig performance.

Med butterflyen helt oppe under hagen og et tyndt, påmalet overskæg ligner Jens Kløft en italiensk operaimpresario a la Scala. Og hans navn, Sibelius Vogelfreud, sender en hilsen til den finske nationalkomponist Jean Sibelius og måske også til fuglefængeren fra Mozarts ’Tryllefløjten’. 

Hans navn kender vi i øvrigt ikke, medmindre vi har læst programteksten til forestillingen. Der er nemlig tale om en ordløs forestilling i gadeteaterformat. Kun et par skilte, der både er på dansk og engelsk, hjælper os i ultrakorte vendinger ind i dramaturgien.

Vogelfreud skal nemlig om et øjeblik præsentere sin stjerneklient, operafuglen Birdy, som giver koncert fra sit bur. Vi forventer selvfølgelig, at Birdy sidder klar under det overdækkede fuglebur på scenen. Men da han tager klædet af buret – ak, så er fuglen fløjet.

Herfra begynder en intens jagt på panikløsninger. Kan han finde Birdy? Kan han selv synge? Kan han sætte LP’en fra Birdys merchandise-butik på? Eller kan han fange en ny fugl? Det er næsten lige så spændende som en Indiana Jones-ekspedition, og med musikken til arien ’Der Hölle Rache’ fra ’Tryllefløjten’ som underlægning bliver det højdramatisk.

Forsøgene på at redde koncerten er mange, og de spænder fra poetiske smuler til fjollede påhit. Og forestillingen bliver en overraskende fysisk performance af Jens Kløft, der med stor charme og scenisk nærvær indtager hovedrollen i Teatret Brændende Kærligheds nonverbale operafarce ’Birdy’.

Kropslig bevidsthed

Denne dag på Aprilfestival 2021 spiller forestillingen indendørs i bibliotekære omgivelser. Jeg tror, at den ville få en smule mere luft under vingerne udendørs – særligt på et torv med åbne vidder. Ikke mindst fordi vi på et indelukket bibliotek tænker, at Birdy jo må være her et sted.

Vi får lyst til at råbe: ’Jamen så se dog ordentligt efter!’

Men vi holder os i skindet, for vi ved jo, at i teatret kan vi forestille os alt. Og Jens Kløft overbeviser os da også om, at Birdy er helt væk. Den åbne himmel havde blot været en kærkommen forstærkning af problemet, når vi ser det tomme bur med lågen åben. Nu sidder vi i stedet og kigger hen på bibliotekets hermetisk lukkede vinduer.

Ellers er forestillingens dramatik såvel som iscenesættelse særdeles velovervejet og velfungerende. Man mærker især den kropslige bevidsthed hos såvel Jens Kløft som instruktør Rhea Leman.

Der er en vis mængde teknik, hvilket ikke mindst angår afviklingen af forestillingen. Særligt er der vistnok en knap bag på kisten på gulvet, som Jens Kløft skal hen at trykke på i rette tid. Man lægger mærke til det, hvis man lægger mærke til den slags, men overordnet set er det indarbejdet fint i fortællingen, så vi ikke oplever det som ’teknikture’.

Lidt mere åbenlyst er det, da han i begyndelsen af forestillingen putter en cd i AV-racket ved siden af scenen og trykker på ’Play’. Kunne man ikke have gjort den klar i forvejen?

Ikke desto mindre er ’Birdy’ en kær performance, der pakker både en papirfoldet svane og en glubsk kat ind i et operatema med klassisk musik som soundtrack. What’s not to like?

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Finurligt falde-i-søvn-teater
Det Lille Teater:
'Tju Bang'
Så er det sovetid med spræl og sang til ’Tju Bang’ på Det Lille Teater i en forvandlingsforestilling, hvor den lillebitte scenes vægge foldes ud, og universer trylles frem fra loftet.
Nanni-nærvær og højt til loftet
Randers Teater:
'Æg'
Nanni Lorenzen er det smilende og faste støttepunkt, der formår at fange og fastholde det helt unge publikum i Randers Teaters nye småbørnsforestilling
Morsom børneballet med desperat far, der arbejder hjemme
Det Kongelige Teater:
'For højt, for vildt og for meget!'
I ’For højt, for vildt og for meget!’ skaber Alexander Stæger fra Den Kongelige Ballet en sjov karikatur over forældre, der altid synes, at deres børn larmer for meget. Men der måtte godt have været mere dans for børnene i nationalscenens lidt rodede vinterferiesatsning.
En jazzet musikrejse
Malene Kjærgård:
'Jorden Rundt'
Malene Kjærgård og hendes band når ’Jorden Rundt’ på blot 60 minutter i noget, der mere er børnekoncert end teater.
Kyllingeteater med queer komik
Teater Hund:
'Balladen om den løsslupne lørdagskylling'
Teater Hund er i topform med den nye forestilling om venskab og jalousi – og om en kylling, der er glad for flamenco.
Ligefrem og lettilgængelig
Odense Teater:
'Klodshans'
I Odense Teaters glade og lyse opsætning af ’Klodshans’ går lethed i udtrykket og klarhed i budskabet til de yngste publikummer forud for dybder i fortællingen.