Wow nogle flotte sommerfugle! Og biller! Og bier! Et hav af forskelligartede insekter pryder oversiden af en bunke små runde træskiver eller klodser, der smukt stadig har bark hele vejen rundt i kanten.
Insekterne ligger og lyser farverigt op i al deres meget forskelligartede mangfoldighed. Vender man klodserne om, er der ingenting, – så forsvinder de flotte motiver. Det kan man jo snakke om. Med Pernille Bach eller med Christian Schrøder. De er til stede begge to i det lille stykke iscenesatte natur, som Teaterværkstedet Madame Bach har indrettet i KUBEN midt på gågaden i Horsens.
Omgivet af butikker, som bugner med det danske overflodssamfunds mange forbrugsvarer, tilbyder teatret publikum en sanseoplevelse og en snak, der kredser om den natur, hvis diversitet er magisk, men samtidig i færd med at blive stærkt reduceret.
Intuition, sansning og samvær
Det er nu ikke en afskrækkelsesfyldt og akademisk dundertale, de to performere overøser de fremmødte med. Tilgangen er helt anderledes. Fokus er på intuition, sansninger, leg og samvær.
De børn, som jeg oplevede insekt-brikkerne sammen med, var da også mere optaget af fx at stable brikkerne for at se, hvor højt tårnet kan blive; at finde ud af, om der er to brikker, som passer sammen ligesom i et huske-spil – eller om der er nogle, som ligner hinanden så meget, at de kan være i familie med hinanden.
Bach lister måske undervejs hen, sætter sig og fortæller børnene lidt om insekternes forunderlige gøren og levevis.
Urbane blomsterfrø, forstørrede biller og snurrende sommerfugle
Insektbrikkerne er en lille station af flere andre i den interaktive teaterinstallation, som meget sigende hedder ’Den nysgerrige have’. For nysgerrig det bliver man. De børn, jeg oplevede installationen sammen med, gik uden forbehold, friske og frejdige, rundt og udforskede installationens mange små finurlige indretninger.
De fik sjove lyde til at opstå, når de lod kastanjer rutsje ned gennem rør i en stamme. De lyttede til de små historier, som man kunne høre ved at lægge øret tæt ind til en anden træstamme med små sirlige og fine billeder af fugle og dyr. De betragtede de mange passagerer i en karrusel, som snurrede rundt i en kasse, som man også kunne koble en fortælling til ved at trykke på en lille rød knap. En fortælling om en pige, der cykler rundt i en storby og planter frø, så nyt liv kan spire frem mellem højhuse, biler, mælkebøtter og den store røde blomst, som allerede havde vokset sig højere end byens skyskrabere.
De lod sig drage af en anden lille karrusel, nu med aber, der svinger sig i grønne bananpalmer eller papegøjer, som flyver rundt mellem grønne gevækster. De gav sig til at studere, hvordan billederne af en række forskellige insekter blev meget større, når de kørte en lup hen over den hvide lysplade, de var tegnet på. De satte sig på en af installationens mange bløde naturgrønne pelsede hynder og kikkede ind i en stor brun åben kuffert, som stod på højkant og indeni var indrettet i flere etager.
På hver etage var der nok at studere af plante- og insektliv. Også her kunne man lytte til en lille naturfortælling. De blev betaget af et lille skyggespil, som snurrende rundt kom til syne indenfor en lille cirkel.
De satte sig hen til en kæmpe balje med agern og lyttede til den musik, Christian Schrøder sad og spillede på en taburet i KUBENS ene side. Måske fik de også her en snak med Pernille Bach. Måske satte de sig og kikkede rundt på de store flotte pilehegn, som stod ude lange kubens sider. Måske kikkede de på de mere end mandshøje standerlamper, som var udformet som store ensfarvede smukke blomster, formet af noget, der lignede stofbetrukket tykt ståltråd.
Eller de gav sig til at snurre rundt med klodserne på en kuglerammelignende indretning. Klodser, som alle havde trykte insektmotiver på sig.
Dvæl og giv børnene tid
’Den hemmelige have’ er ikke en forestilling med en sammenhængende fortælling. Det er en interaktiv teaterinstallation, som består af mange små indretninger, som er creme for øjet. Den tilbyder, via Christian Schrøders live-kompositioner, stemningsrig musik på flere forskellige instrumenter.
Fine små fortællinger, der på en lidt skæv måde alle fokuserer på naturens mangfoldighed. Såvel live fortalte som indtalte. Og den er gjort af små naturindretninger, der ligesom de små fortællinger, tænder publikums nysgerrighed på naturens mangfoldighed.
Den er tydeligvis noget for børn i alderen 3 til 6 år – især hvis børnenes ledsagende voksne også lader sig engagere og har lyst at blive hængene mere end den tid, som en kort rundtur varer.
