Teatrene ved Limfjorden er ret vilde med badekar og brusere. Limfjordsteatret overførte for et par sæsoner siden Miguel de Cervantes legendariske ridderfortælling om Don Quixote til et badeværelsesrum, og i år har Thy Teater placeret en styrmand og en kaptajn i et løvefodsbadekar som gør det ud for Hanstholm fiskekutteren T 147 Dania, og sendt kutteren til søs mellem blide bølger alias let blafrende hvide badeforhæng – ud på en farefyldt færd.
Tobis drøm
Forestillingen starter med, at skibets styrmand Marius læner sig ud over badekarsrælingen og skriver skibets navn med sorte typer, T 147 Dania. Herefter sætter forestillingen med sejl spændt for bruserstangens mast kurs mod et begivenhedsrigt eventyr. En fortælling om drengen Tobi, som savner sin far Olav, der arbejder som fisker på havet og er længe om at komme hjem, fordi han støder på alskens farer og fristelser.
Om publikummet på 6-12 kan se ligheden til Homers 'Odysseen' vides ikke, men under alle omstændigheder kommer vi langt ud på havet og følger en kaptajn, Olav, som på grund af forhindringer af alverdens slags bliver forsinket i sin hjemkomst. Og ikke mindst følger vi hans styrmand, den forældreløse Marius, som på mange måder spejler Tobis følelser og længsler.
Øjnene, vi ser det hele igennem, kan i al fald godt opleves og tolkes som Tobis. Tobi som savner sin far og som drømmer om, at han beslutter sig for at blive landkrabbe. Marius, som Olav har taget til sig og altid har haft med om bord, sætter en storm i værk midt ude på Skagerrak, da Olav fortæller ham, at han har besluttet sig for at blive landkrabbe, så han kan være sammen med Tobi, som han har kvaler over at have forsømt. Marius spidder kutterens bådshage ind i øjet på en drabelig enøjet kyklop-fisk og kutteren stødes ud af kurs. Marius ved det vil ske og opnår det, han vil: At få forhalet det adskillelsens tidspunkt, hvor de når Hanstholm havn.
Humor og ramasjang
Line Mørkeby er en produktiv dramatiker, som forstår at skrive enkle mundrette replikker og skabe gode spilsituationer. I den meget ligetil samtalestrøm mellem styrmand og kaptajn er det handlingsepisoderne som tæller. Den lille besætnings møde med og vej ud af alle de farer, de støder på.
Sune Geertsen og Stig Reggelsen Skjold spiller tilsvarende ligefremt. I et raskt og humørfyldt tempo. Med råb og rædsel, når farlighed byder sig. Og med højt humør og gåpåmod, når de har medvind.
Som den 'kursændrende' ingrediens spiller Nina Marie Birk rollen som enøjet kyklopfisk – en mandshøj stor orange fisk med andefødder til finner og et tallerkenstort rundt øje lige midt ansigtet. En fisk, som til skræk for nogen af de mindste tilskuere søger helt ud blandt publikum. Birk spiller også en forklædeklædt servitrice, som kommer sejlende ind på rulleskøjter og frister Olav med tørt og mest af alt våde varer, så han helt mister besindelsen og glemmer alt om kone og barn. Hun spiller en sirene med klæbrig sød stemme og vuggende hofter, som tryller Olav om til en søløve. En vingebaskende måge som viderebringer en vigtig besked. Og endelig spiler hun også en magtfuld havheks, som med en lysende krystalvandsboble sætter dagsordenen for Olavs videre (hjem)færd.
'T 147 'Dania'' er holdt i en meget munter og slagfærdige spillestil. Visuelt og auditivt er der ikke sparet på glimtende lys, stormfyldt havsejlads og farverigt og 'skørt' udstyr til de eventyrfigurer, som den traditionelt maritimt udklædte Olav og Marius støder på. Begge dele tager fokus. Ligesom betoningen af et vejrlig og naturkræfter med faretruende rusk.
Men heldigvis ikke så meget at historien om svigt og savn ikke får lov at trænge igennem.
