’Jeg drager med sang mit læs,’ synger manden i forestillingen ’Lille Carl’. Og så lægger han sig ellers ned og drømmer om dengang, han var en lille dreng og hele tiden fandt på nye melodier…
For Svanen Dansk-Tjekkisk Dukketeater har skabt en fin og billednænsom dukkemusikteaterforestilling om komponisten Carl Nielsen – udtænkt til børnehavebørn, der er fulde af legelyst og nysgerrighed, men som stadig også har brug for gentagelsen som tryghed.
Vasketøjsleg
Svanen gør det godt. Kim Westi spiller den gamle Carl Nielsen iført gammeldags skjorte. Han har en sjov, kringlet langsomhed over sig, som gør børnene spændte – og som får dem til at føle, at han er en af deres egne. De kan godt forstå, at drengen glemmer det, hans mor siger, han skal gøre.
Og de kan især godt forstå, at han ikke bare sådan kan falde i søvn. For han kan slet ikke lade være med at sætte tonerne sammen til nye melodier.
Patricie Homolová spiller drengens mor – stille og smilende i en gammeldags kjole. Hun har favnen fuld af vasketøj, som hun hænger op og lægger sammen i ét væk.
Præcis sådan må voksnes gøremål se ud for de tre-årige, når de voksne ’leger’ med de samme ting hver eneste dag; som for eksempel vasketøj… Patricie Homolavá har vidunderligt bløde håndbevægelser: Hun glatter tøjet ud, som om den hvide bomuld var de sarteste barnekinder.
Besat af musik
Forestillingen udspiller sig inde i den opklappelige dukketeaterbod, som Svanen har skabt – med overraskelseslåger og hemmelige luger. Den lille Carl er den fineste håndstyrede dukke med undrende øjne og rødligt strithår. Rundt om ham svæver alverdens ting, der pludselig bliver levende: Noder begynder at svæve rundt over drengens seng – og violiner får vinger og svæver med! Det bliver i hvert fald tydeligt, at denne Carl er fuldkommen besat af musik.
Et helt orkester
Desværre virker forestillingens musikudvalg ikke tilsvarende logisk. Carl Nielsens melodier afspilles i indspilninger for både to instrumenter og et helt symfoniorkester – og ikke bare for den ene violin, som svæver foran øjnene på tilskuerne.
Det virker mærkeligt. Den storladne orkesterversion skaber selvfølgelig et fantasifuldt hop fra synet af den enlige violin, men det virker faktisk lydligt forstyrrende, at man ikke får lov til at høre, hvordan musikken fra drengens eget instrument lyder. Det svarer i hvert fald ikke til forestillingens omhu i alle de andre detaljer
Hemmelighedslys
Scenografisk er forestillingen imidlertid helt i top. Patricie Homolavás univers rummer de mest forunderlige detaljer – med miniature violiner og såmænd også miniaturetøjklemmer, der forvandler sig til selvlysende holdere af de mest utrolige ting.
Og scenografiens mange folde-ud-effekter giver forestillingen en sjov mystik og en duft af en fortælling fra gamle dage – belyst med herligt hemmelighedslys af Jonas Krogager Thompson.
Teksten hopper
Dramaturgisk kunne forestillingen godt være klarere; teksten er lovlig hoppende, handlingen ebber ud, og slutningen fungerer kun som et kluntet omkvæd.
Malte Claudio Lind har været instruktionskonsulent på forestillingen og vil forhåbentlig tilpasse dens endelige balance undervejs i den kommende sæson. Her har Svanen nemlig både ’Lille Carl’ og hele 11 andre forestillinger på repertoiret, altså 12 i alt!
Svanen må dermed være et af Danmarks største repertoireteatre! Det er imponerende.
Men Kim Westi og Patricie Homolová smiler begge to aldeles uanfægtede. Eller som sangen lyder: ’Jeg drager med sang mit læs’.
