Af: Janken Varden

15. september 2014

Med hjernen i hånden og hånden på hjertet

Teater Bühne vil mere, end de kan i forestillingen 'Hjern!'.

Ud af netværksforeningen 'Bühne' (nu nedlagt) er der sprunget et nyt teater, lille og ambitiøst, hvor de medvirkende ser ud til at have en fælles baggrund og oplæring fra højskolemiljøet. Gruppen har tidligere haft en forestilling – 'Debut' – på festival og turné om de første teenage-år, om forelskelse, sex og stoffer, som fik en udmærket anmeldelse her i Teateravisen.

Den nye forestilling er mere problematisk på den måde, at den bevæger sig ind i mere abstrakte farvande. Hvad sker der – inde i hjernen – når man står i et dilemma? Når en beslutning vil få store konsekvenser? Hvad vil det sige at vælge?

Inspirationen er hentet fra Peter Lund Madsens bog 'Dr. Zukaroffs Teastamente'.

I skolens laboratorie

Vi mødes med lyde fra en skolegård, når vi kommer ind. Skoledagen er ved at være slut. Men Mads Bebe Lange Nielsen nøler ubeslutsomt med skoletasken over skulderen. Han skal holde foredrag i morgen, om hjernen og dens udvikling. Han må hellere blive lidt længere og forberede sig.

Modvilligt og åbenbart meget nedstemt, og efter et par overspringshandlinger, finder han, Jonas, en plastikhjerne på en hylde. De tre grundtrin i udviklingen ridses op: 1) Evnen til at reagere – det kan ethvert insekt, for det handler om at overleve. 2) Evnen til at vælge – såfremt vi ser bort fra det filosofiske paradoks om Buridans æsel – er det noget, de fleste pattedyr kan: At have flere muligheder, men at kunne beslutte sig for én. Og 3) Evnen til at tage ansvar og se konsekvenser. Som vi mennesker tror, at vi – og kun vi – kan.

Han behøver hjælp fra hjernen til at skrive sit oplæg, javist – men der er tydeligvis også noget andet der plager ham, og som hans egen hjerne står rådvild overfor.

Han gnider på plastikhjernen. Buller mørke. Høj lyd. Vendepunkt! Lysskift.

Og pludseligt har vores helt selskab af to underlige væsener – hjerneceller, forstår vi – der ikke rigtigt kan bestemme sig for, om de er komiske indslag, eller om de skal forbarme sig over den arme dreng og guide ham videre i hans kamp for at forstå. Både hjernen og sig selv.

Det personlige problem

Sofie Ebbesen Nielsens og Mikkel Bjerringgaard Carlssons gestaltning af hjerneceller er imidlertid så amatørmæssigt fjollet, at de hverken bliver sjove eller giver nogen garanti for kognitiv indsats på drengens vegne.

Han kunne ellers bruge lidt – faktisk en hel del – assistance, for det viser sig ganske rigtigt, at Jonas har problemer ud over morgendagens foredrag: Forældrene står i færd med at blive skilt, noget som står langt mere centralt i hans bevidsthed end hjernens udvikling og kapacitet.

Rent bortset fra, at han vil have sin familie tilbage her og nu, skal han tage stilling til, hvor han skal bo – hos mor eller hos far? Han skal tage ansvar for lillesøster Laura, han skal forudse konsekvenserne af de valg, han træffer. Han skal kunne navigere på egen hånd i en kaotisk verden, hvor mor og far slås og ikke er til nogen hjælp.

Interaktivt

Når de to halvhjerner på scenen ikke kan hjælpe, appelleres der til os i publikum – vi er nemlig også – alle sammen – hjerneceller, der måske kan bidrage til at løse Jonas’ problemer.

Og så sker der det, der ikke må ske.

Jonas sidder på en stol halvanden meter fra første række og beder om råd. Spørgsmålet er klart nok formuleret. Men der er kun én i det nølende publikum, der føler sig kaldet til at svare  – og hun sidder nede på første række. Mellem disse to opstår der en mumlende, fortrolig dialog. Alle vi, der sidder bagved, hører ikke en lyd og bliver fuldstændigt efterladt i limbo.

Så når Jonas til afslutning siger, at 'det lyder som en god ide, det vil jeg prøve', så aner vi ikke en døjt om, hvad der blev besluttet. I øvrigt er vi også blevet ligeglade – det bliver man af at holdes udenfor.

Det er enkelt at rette op, men fatalt når det sker. Da jeg så forestillingen, skete det to gange, og lige  irriterende var det hver gang. Teater Bühne har det som programerklæring at spille forestillinger på et ungt publikums præmisser og at inddrage publikum i samtale/problemløsninger. Så er det elementært at sørge for, at alle bliver taget med ind i forestillingens univers. For eksempel ved hjælp af en samtaleleder.

Til slut: Jeg blev ikke særlig meget klogere på hjernens udvikling, kapacitet eller funktion. Skilsmissehistorien har svært ved at finde fokus, når hjernehistorien kæmper om opmærksomheden. Og Teater Bühne har endnu et stykke vej at gå rent skuespillermæssigt. 

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Tryg teaterfest med de røde og bløde
Teatergruppen Batida:
'Der kommer nogen'
Med sparsomme scenografiske midler og godt humør får Sofie Faurschou og Tobias Heilmann lirket både en sød historie og en masse overraskelser ud af Nordvest-teatergruppen Batidas ’Der kommer nogen’
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Fine erfaringer
Teatergruppen Batida:
'Det bedste i verden'
En visuel humørbombe og munter musik er rammen om en fin historie om at overkomme modgang
God fortællekunst går aldrig af mode
Det Fortællende Teater:
'Gilgamesh'
Med den 4000 år gamle historie ’Gilgamesh’ skaber Jesper la Cour og Det Fortællende Teater virkeligheder omkring os kun ved hjælp af god, gammeldags og gedigen storytelling.
En venlig teaterversion
Teater Next:
'Peter Kanin'
Teater Next byder med ’Peter Kanin’ på endnu en forestilling, der tager afsæt i kendt børneunderholdning, og det er blevet til en smuk og vellydende forestilling med enkelte mangler under overfladen.
En forrygende ventetid
HumanLab:
'Terminus'
’Terminus’ er et medrivende snapshot af et samfund, der er kørt af (tog)sporet.
Tryg teaterfest med de røde og bløde
Teatergruppen Batida:
'Der kommer nogen'
Med sparsomme scenografiske midler og godt humør får Sofie Faurschou og Tobias Heilmann lirket både en sød historie og en masse overraskelser ud af Nordvest-teatergruppen Batidas ’Der kommer nogen’
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Fine erfaringer
Teatergruppen Batida:
'Det bedste i verden'
En visuel humørbombe og munter musik er rammen om en fin historie om at overkomme modgang
God fortællekunst går aldrig af mode
Det Fortællende Teater:
'Gilgamesh'
Med den 4000 år gamle historie ’Gilgamesh’ skaber Jesper la Cour og Det Fortællende Teater virkeligheder omkring os kun ved hjælp af god, gammeldags og gedigen storytelling.
En venlig teaterversion
Teater Next:
'Peter Kanin'
Teater Next byder med ’Peter Kanin’ på endnu en forestilling, der tager afsæt i kendt børneunderholdning, og det er blevet til en smuk og vellydende forestilling med enkelte mangler under overfladen.
En forrygende ventetid
HumanLab:
'Terminus'
’Terminus’ er et medrivende snapshot af et samfund, der er kørt af (tog)sporet.