Marionet Teatret i Kongens Have i Kongens København – der er en filial af Det Lille Teater – er kendt og elsket for sine gratis sommerforestillinger for de helt små og deres ligeledes betagede voksne.
Pga. kommunale beskæringer af Det Lille Teaters driftsbudget har man de senere år skåret sommerens teater ned fra to til en forestilling, men så i stedet fundet mulighed for at turnere i københavnske kvarterer.
I august tager årets forestilling, ’Den forunderlige rejse’ selv på en i form af en på turné med det transportable Marionet Teater og spiller følgende steder og tidspunkter:
– Smedetoften 12-14, 2400 København NV 6.-10. august tirs-fre kl. 9.30 & 10.30, lør kl. 10 og 11.
– Den Bemandede Legeplads Bispeengen (Marius), Lundtoftegade 65 2200 København N, 13.-17. august (spilletidspunkter følger)
– Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus, København NV, 20.-24. august, tirs-fre kl. 9.30 og kl. 10.30, lør kl. 10 og 11.00.
– Den Bemandede Legeplads i Kildevældsparken, Vognmandsmarken 69, 2100 København Ø, 27.-31. august, tirs-fre kl. 9.30 & 10.30, lør kl. 10 og 11.
Se mere om turneen: https://detlilleteater.dk/forestilling/marionet-teatret/den-forunderlige-rejse
Men indtil 21. juli bliver ’Den forunderlige rejse’ i Kongens Have. I udarbejdelsen af stykkets farverige univers er der bl.a. fundet inspiration i kunstværker og genstande fra Marionet Teatrets genbo, Davids samling, og teatret opfordrer derfor til, at man besøger samlingen efter endt forestilling, hvor man med denne guide vil blive ført mod originalværkerne.
Man kan også både stationært og på turneen glæde sig over Me Lunds fine anmeldelse her på Teateravisen under overskriften ’På flugt med musikken som kompas’.
(caj)