Af: Morten Hede

30. april 2018

Lillebror vælter ud af Kikkassen

Der er kendis-dukketeater i Teater Vestvoldens børneforestilling ’Lene & Lillebror’, som har hentet Lillebror-dukken fra Danmarks Radios arkiv for hengemt børne-tv og pudset ham op til showbiz.

Teater Vestvoldens teaterbus er indrettet med bænke i en podiumsopbygning – ganske vist designet til meget små mennesker. Denne anmelder måtte tage to rækker i brug for at få plads til knæene.

Nuvel, det er jo ikke voksenstørrelser, forestillingen henvender sig til. Og dog!

For forestillingens hovedperson – ja, hele forestillingens omdrejningspunkt – er marionetdukken Lillebror, som sammen med Ingrid Skovgaard i årene 1966-1976 var en del af børneunderholdningen på DR i programserien ’Kikkassen’.

Man skal altså som minimum være barn af 1960’erne – eller som denne anmelder være vokset op med forældre, der vurderede alt andet børneunderholdnings kvalitet i forhold til ’Ingrid og Lillebror’ – for at have et forhold til Lillebror-dukken.

Men for børn i målgruppen fra fire år er Lillebror altså bare en helt almindelig marionetdukke med ternet skjorte og smækbukser.

Til forestillingen på årets Aprilfestival, hvor (desværre) kun tre publikummer var børn, var der nostalgisk fællessang med kendingsmelodien ’Lillebrors legesang’ i bussen blandt de voksne. Men omkvædet er simpelt, så måske kan børnene også nå at lære at synge med på det i løbet af forestillingen.

Lillebror er omstillingsparat

Hvad er det, vi er her for? Lene har inviteret os ind i bussen for at lære om, hvordan man legede i gamle dage. Og vi ser også lidt fra ’Kikkassen’. Men pludselig vælter Lillebror ud af fjernsynskassen – i røg og damp som i en ægte tidsrejsefortælling.

Og Lillebror forstår ikke, hvad der sker, eller hvor han er. Han stiller naturligt nok spørgsmål til omgivelserne – og hans første konstatering efter at være kommet ud i virkeligheden er, at alting er i farver (hvilket der i øvrigt også var på ’Kikkassen’ siden 1969).

Men iPads og iPhones stiller han ikke de store spørgsmål omkring. Man kan kun sige, at Lillebror, trods hans ellers noget kompromisløse facon, er særdeles omstillingsparat, hvad angår moderne teknologi.

Og de gamle lege hører vi egentlig heller ikke meget om. Vi ser en snittet træhest, og Lene præsenterer også et spil kinaskak for os og Lillebror. Men ellers handler forestillingen ikke meget om at lege i gamle dage.

Hvad skal vi lege?

Men det, som forestillingen i virkeligheden handler om, er at lege sammen og at bruge sin fantasi. Og i den forbindelse er der en fin rød tråd igennem forestillingen og helt tilbage til Lillebrors skabelse i midten af 1960’erne.

Dengang ville Ingrid Skovgaard typisk opmuntre Lillebror til relevant og pædagogisk leg, mens hun klippe-klistrede noget til ham. Det gør Lene også i ’Lene & Lillebror’. Der er ikke den samme nære relation imellem Lene og Lillebror, som gjorde Ingrid og Lillebror til et særdeles velegnet tv-par. Men vi tror på dem som nye legekammerater.

Det dramaturgiske forløb i forestillingen fungerer også. Først vil Lillebror lege, men Lene er voksen og kedelig. Pludseligt får Lillebror hjemve, men endelig har Lene lært at lege, og sammen får de luft under fantasiens vinger.

Teaterforestilling eller tv-minde?

Men får de publikums fantasi med? Det er tvivlsomt. For replikkerne er særdeles nøgterne og til tider nærmest praktiske. Forestillingen bliver aldrig rigtigt varmet op, før den er slut, og den egentlige pointe med forestillingen føles lidt tam.

Det lille og i øvrigt velproducerede video-indslag med tegninger og animationer passer ikke ind i forestillingens stil. Teaterbussen er indrettet og dekoreret funktionelt og håndværksmæssigt dygtigt, men stilmæssigt er også det et sidespor i forhold til forestillingen.

’Lene & Lillebror’ er altså en hyggelig, underholdende og som sagt velproduceret forestilling. Men Lillebror-dukken gør hverken til eller fra i forhold til forestillingens egentlige projekt, og iscenesættelsen såvel som manuskriptet indeholder for mange svinkeærinder.

Derfor kan forestillingen godt få et udtryk, der lugter lidt af billetsalg. Og ikke mindst et billetsalg, der er målrettet de forældre og bedsteforældre, som kan huske Lillebror og legesangen fra gamle dage.

Det er der jo heller ikke noget i vejen med, så længe man altså ikke glemmer det publikum, man egentlig forsøger at tale til.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Sorgens savanne tur/retur
Signe Kærup Dahl & ZeBU:
'Det magiske klippekort'
Hvad sker der, når man dør? Hvad med de sange, ingen længere synger? Og hvem er man selv, når dem, man elsker, er væk? ’Det magiske klippekort’ er en nænsom fortælling om sorg og savn – og om mange slags venskab.
Hunden, jalousien og smilet
Det Lille Teater:
'Mester flytter hjemmefra'
’Det er ikke mig, der sukker. Det er mit hjerte’, siger hunden Mester i Det Lille Teaters kærlige og finurlige forestilling over Thomas Windings skønne hundefortælling.
Når svampe slår kolbøtter
MYKA & Anemonen:
'Mycelium'
MYKA har skabt en dansende sansegrotte for babyer i ’Mycelium’. Med svampenes underjordiske liv som tidskorrekt inspiration.
Fra tv-koncept til familieteater
Sjællands Teater:
'Palle, Polle & Ruth – ude på noget'
Sjællands Teater har i samarbejde med DR støvet børneudsendelserne ’Ude på noget’ af og skabt en ny teaterversion med Palle, Polle og Ruth og den havesyge fabrikant Kæphøj, der vil have fingre i det magiske kamera.
Trilogi med forløsende finale
Nørregaards Teater:
'OS'
Nørregaards Teaters ’OS, som er sidste forestilling i trilogien VIDEOS’, klinger interessant og intenst ud med et troværdigt håb.
Tove elsker alle de umulige børn
Teatret Masken & Teatret Zeppelin:
'Tove'
Børneteaterforestillingen om Tove Ditlevsen rammer en smuk nænsomhed og en psykologisk klogskab med Josephine Glæsel som en fascinerende Tove. En forestilling for børn, der kan spejle sig i vagtsomme øjne
Sorgens savanne tur/retur
Signe Kærup Dahl & ZeBU:
'Det magiske klippekort'
Hvad sker der, når man dør? Hvad med de sange, ingen længere synger? Og hvem er man selv, når dem, man elsker, er væk? ’Det magiske klippekort’ er en nænsom fortælling om sorg og savn – og om mange slags venskab.
Hunden, jalousien og smilet
Det Lille Teater:
'Mester flytter hjemmefra'
’Det er ikke mig, der sukker. Det er mit hjerte’, siger hunden Mester i Det Lille Teaters kærlige og finurlige forestilling over Thomas Windings skønne hundefortælling.
Når svampe slår kolbøtter
MYKA & Anemonen:
'Mycelium'
MYKA har skabt en dansende sansegrotte for babyer i ’Mycelium’. Med svampenes underjordiske liv som tidskorrekt inspiration.
Fra tv-koncept til familieteater
Sjællands Teater:
'Palle, Polle & Ruth – ude på noget'
Sjællands Teater har i samarbejde med DR støvet børneudsendelserne ’Ude på noget’ af og skabt en ny teaterversion med Palle, Polle og Ruth og den havesyge fabrikant Kæphøj, der vil have fingre i det magiske kamera.
Trilogi med forløsende finale
Nørregaards Teater:
'OS'
Nørregaards Teaters ’OS, som er sidste forestilling i trilogien VIDEOS’, klinger interessant og intenst ud med et troværdigt håb.
Tove elsker alle de umulige børn
Teatret Masken & Teatret Zeppelin:
'Tove'
Børneteaterforestillingen om Tove Ditlevsen rammer en smuk nænsomhed og en psykologisk klogskab med Josephine Glæsel som en fascinerende Tove. En forestilling for børn, der kan spejle sig i vagtsomme øjne