Når mærkelige cykelvogne triller hen langs søen i Ørstedsparken, så ved københavnerne, at Shakespeare er på vej. Når skuespillerne ankommer i flagrende gevandter og parykker skabt af alverdens former for skrald, så hujer tilskuerne lykkeligt, uanset om de har nået at få en af de spartanske foldestole, eller om de bare sidder på græsskråningen ved søen med deres pizzaer og picnic. For SHAKES er blevet indbegrebet af anarkistisk klassikerteater – skørt, skævt og bramfrit.
Scenografen Julie Forchhammer har personligt skabt en farverig og overlæsset kostumetrend, hvor alle materialer er genbrug – fra udfoldede sodavandsdåser til kasserede badeforhæng, eller hvad det nu er, hun har fundet til sine skønne og humørfyldte kostumer.
Som fast scenograf har hun været den bærende kunstner for SHAKES siden truppens første forestilling i 2016. I dag taler alle om bæredygtighed, også inden for scenekunsten. Men Julie Forchhammer har altså praktiseret genbrugskostumer og skralderekvisitter i årevis…
Jappet
Årets Shakespeare forestilling hos SHAKES er ’Hamlet’, og her er kostumerne da også aldeles pjattede og pjankede. Dragkostumet til Hamlets mor, dronning Gertrud, er den vildeste kjoleoverdrivelse med enorme hofteskørter, der stritter ud i luften på noget, der ligner gamle hulahopringe. Ofelias aflange havfrueparyk er så lang, at den når ned til lårene. Hamlet styrter rundt med fuglevinger. Med andre ord: Der er dømt Shakes.
’Hamlet’ er Shakespeares mest berømte og berygtede tragedie. Men ærgerligt nok lykkes det ikke for SHAKES at spidde tragedien så skarpt, som Shakespeares ord indbyder til. Heller ikke hvis man betragter denne ’Hamlet’ som en familieforestilling.
Bander og svovler
Nuvel, SHAKES er morsom som altid. Det gode humør fejler ikke noget i denne anarkistiske teatertrup. Som Hamlets onde onkel, kong Claudius, misundeligt siger om Hamlet: ’Han er fucking god til at synge, og han har sixpack: Jeg slår ham ihjel!’
Der er ikke langt fra tanke til handling hos SHAKES. Undervejs får det vulgære og sexfikserede dog overtaget, så skuespillerne nærmest løber rundt som i en jappet skolekomedie, mens de bander og svovler.
Det kan sagtens være sjovt, men dramatiseringen af Thomas Markmann virker overfladisk. Sætningerne er ikke så velskårne, som de plejer at være. At være præcis eller ikke, som man siger… Mon der bare har sneget sig smalltalk ind i manuskriptet under prøverne?
Iscenesættelsen af instruktørmakkerparret Thomas Hwan og Mads Riisom virker i hvert fald opgejlet og febrilsk. Skuespillerne rives forståeligt nok med af feststemningen. Men replikkerne bliver til råben, og plottet hænger ikke helt sammen.
Desuden er forestillingen ikke synderligt familievenlig. Det er ærgerligt, for det har ellers været en af de store kvaliteter ved SHAKES-forestillingerne de tidligere år, at de netop både henvendte sig til de voksne og de større børn.
Dedikerede og unge
Den faste skuespillerkerne i SHAKES har trukket sig i år. Så måske er det derfor, at Shakes nu mangler noget af gøglerrobustheden med både store armbevægelser og raffinerede detaljer.
I år består SHAKESs-ensemblet dog af fire spændende unge skuespillere: Tue Lundings Hamlet har vitterlig både sixpack og sangstemme, men også nogle gode øjeblikke af alvor og vanvid, når han pisker rundt under lange fuglefjer og spiller vanvittig. Ari Alexander har et uforfærdet glimt i øjet og en skøn, komisk timing som den onde kong Claudius, men også som Hamlets trofaste ven.
Sofia Cukic med en stærk vilje og foretagsomhed i en lille krop og sin tindrende klare stemme, både som Hamlets kæreste Ofelia og overraskende nok også som Ofelias far, hofsnogen Polonius. Og endelig træder den statuariske Niels Dampe frem på grusstien med både urkraft og autentisk hysteri – og velvalgte dragklichéer bag skægget og øjenskyggen i rollen som Hamlets mor.
Skuespillerne fremstår som energiske og dedikerede kunstnere, der blot ikke har fået tilstrækkelig præcis instruktion. Til gengæld danser de gladelig med i Simon Glæsels selvironiske showkoreografi til de indlagte sangnumre undervejs, og det skaber begejstret partystemning rundt omkring på græsset.
Så jo. Det er herligt, at SHAKES og Folketeatret sammen skaber gratis Shakespeare-fortolkninger til glæde for så mange tilskuere i Ørstedsparken. I år er SHAKES bare ikke så skarp som i de tidligere år. Eller for at blive i makeup-symbolikken: Det er ærgerligt, at læbestiften tværer ud…
