Af: Henrik Lyding

26. september 2011

Kunsten at fortælle om kunsten

Billedmættet malehistorie med fortællemæssige problemer.

Pablo Picasso levede af sine billeder. Det gør denne forestilling om ham også. For hvad der åbner så lovende og så poetisk på alle parametre, ender med at fare vild i sine egne virkemidler og fortællemåder, så kun billedmagien bliver tilbage.

Men lad os begynde med begyndelsen. Vi bliver taget godt imod. En stor dreng (Ole Boisen) ligger henslængt på bræddescenen, iført matrosstribet trøje og hvide bukser. Han er den voksne Picasso. Et par piger (Susanne Storm og Karen Pontoppidan Monrad) leger besøgende og teselskab. Og umærkeligt glides der over i historien om Lille Pablo Picasso. Som viser sig i dukkeform – en lille, alvorlig dreng med store, undrende og let bebrejdende øjne. Såvel dukke som føring er en fornøjelse af de sjældne.

Og legen bliver til kunst. Drengen Pablo begynder at male og vi ser hans billeder vokse frem i al deres kubistiske forunderlighed.

Ole Boisen, der kan den fine kunst at være voksen og barn på samme tid, fortæller og mindes, mens en bister lille blå tyr springer frem, et par tegnede fugle skræpper løs, en kasse bliver nærmest levende, og elementer fra Picassos kunstneriske univers dukker frem af gulvets utallige lemme.

Det er sjovt, poetisk og malerisk på samme tid, ganske som Kristian Holm Joensens energifulde og musikalske iscenesættelse raffineret veksler mellem leg, filosofi og poesi. Undervejs driller Picassos figurer ham, nu hvor han efter eget udsagn er blevet verdens største maler.

Fortællelogikken kæntrer

Og så er det ellers, at forestillingens fortællelogik kæntrer. Pludselig er vi færdige, farvel og tak, lyder det. Men hvad blev der af manden og de to piger fra begyndelsen? Hvad skete der siden, hvorfor sige farvel lige der?

Lidt fortumlede og forvirrede går vi ud. Forhåbentlig tager vi de mange fine billeder og pudsige situationer med os. Og måske engang, hvis vi støder på originalen, vil vi vide og forstå lidt mere. Eller også vil vi ikke.

Ærgerligt, at enden var skidt, når nu begyndelsen var så god. Fem minutter mere og der havde været tid til at binde sløjfe på eventyret om lille Pablo, der blev til store Picasso.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Ingen vej uden om tragedien
ZeBU & Signe Kærup Dahl:
'Antigone'
Jan Overgaard Mogensen og Carl Martin Norén forløser fysisk flot den græske tragedie ’Antigone’ for teenagetilskuere.
Et løjerligt alderskabinet
Luna Park Scenekunst & Small Space Studio:
'Professor Profelius’ alderskabinet'
Professor Flora Profelius' billed- og objektsamling giver sit aktive publikum et muntert og lyst syn på alder og alderdom.
Internettets digitale djævelskab
OPE-N:
'LOL – Laughing Out Lonely'
’LOL – Laughing Out Lonely’ er en kraftig advarsel mod at søge svar på sin ensomhed via de selviscenesættelsestilbud, som er tilgængelige på internettets sociale platforme.
Kanon tohjulet teaterkoncert
Nørregaards Teater & BaggårdTeatret:
'Farvel'
Med cykler på støttehjul, gamle kufferter, skønne sange og masser af live-musik for fuld udblæsning blæser ’Farvel’ sit publikum bagover med en flot orkestreret palet af farveller.
’Wicked’ er en grøn fest
Fredericia Musicalteater:
'Wicked'
Ond, ondere, ondest – eller grøn, grønnere, grønnest? ’Wicked’ af Fredericia Musicalteater er et brag af en musical om fremmedhad og sangglæde – og om at være teenager i en hævngerrig verden.
’Vi hører sammen’
Teatret Gruppe 38 og Teater Rum:
'Min søster er en havfrue'
’Min søster er en havfrue' er en både stærk og sårbarhedsfyldt monolog, der peger på kærlighedsbåren samhørighed frem for irritation og misundelse i en nær relation.
Ingen vej uden om tragedien
ZeBU & Signe Kærup Dahl:
'Antigone'
Jan Overgaard Mogensen og Carl Martin Norén forløser fysisk flot den græske tragedie ’Antigone’ for teenagetilskuere.
Et løjerligt alderskabinet
Luna Park Scenekunst & Small Space Studio:
'Professor Profelius’ alderskabinet'
Professor Flora Profelius' billed- og objektsamling giver sit aktive publikum et muntert og lyst syn på alder og alderdom.
Internettets digitale djævelskab
OPE-N:
'LOL – Laughing Out Lonely'
’LOL – Laughing Out Lonely’ er en kraftig advarsel mod at søge svar på sin ensomhed via de selviscenesættelsestilbud, som er tilgængelige på internettets sociale platforme.
Kanon tohjulet teaterkoncert
Nørregaards Teater & BaggårdTeatret:
'Farvel'
Med cykler på støttehjul, gamle kufferter, skønne sange og masser af live-musik for fuld udblæsning blæser ’Farvel’ sit publikum bagover med en flot orkestreret palet af farveller.
’Wicked’ er en grøn fest
Fredericia Musicalteater:
'Wicked'
Ond, ondere, ondest – eller grøn, grønnere, grønnest? ’Wicked’ af Fredericia Musicalteater er et brag af en musical om fremmedhad og sangglæde – og om at være teenager i en hævngerrig verden.
’Vi hører sammen’
Teatret Gruppe 38 og Teater Rum:
'Min søster er en havfrue'
’Min søster er en havfrue' er en både stærk og sårbarhedsfyldt monolog, der peger på kærlighedsbåren samhørighed frem for irritation og misundelse i en nær relation.