Sommerens første solskinsdag og årets første forestilling i Marionetteatret i Kongens Have. Det er en herlig blanding for børn og barnlige sjæle, og man er i godt selskab med fed musik for saxofon og andet og vidunderlige dukker på den brede marionetscene.
Der er fart over feltet i det stumme præcise dukkespil, som sammen med de udtryksfulde dukkeansigter gør forestillingen frisk og sjov.
Her er plads til en hel by i baggrunden og to små huse med nostalgisk nuttede butikker i forgrunden. På den ene står der 'Byen bedste bager', den anden er tom. Men det bliver den selvfølgelig ikke ved med at være.
Et par strømlinede business-fyre, far og søn, i skjorte og slips og med lækkert hår dukker op i bagerbutikken, hvor mor og datter har så meget fart på, at deres tykke knaldrøde hår står lige bagud. Lynhurtigt og noget ufint aflurer far og teenagesøn bagerbutikkens vellykkede koncept, for derefter at gå over gaden til den tomme butik og prøve at gentage successen. De lægger ud med butiksskiltet 'Byens allerbedste bager', og kundestrømmen går deres vej.
Men bagerdamerne er hurtigt på pletten med et svar, der fylder hele husets facade. 'Byens aller-aller-allerbedste bager' får kunderne tilbage til mor og datter, der optræder i gammeldags blå kjoler og hvidt forklæde. Søde, men lidt påfaldende husmoderlige i forhold til den hurtigtkørende herreside, eftersom forestillingen diskret og som et af flere temaer sætter fokus på kønsrollerne.
Det er også en noget tøvende bagerdatter, der vover en tur på bagerknægtens skateboard. Til gengæld får det forelskelsen til at blomstre, og det giver forestillingen festlig fremdrift som et rent Romeo og Julie-drama. Familierne farer i flæsket på hinanden og ligesom i en valgkamp tager de stadig grovere midler i brug og slæber blandt andet kunderne ind i butikken med rå magt.
Et hærgende flødeskumsmonster
Det bliver for alvor slemt og sjovt, når de fabelagtig flotte og skægge kæmpekringler brune og brændte, i røg og damp indleder en veritabel kringlekrig. Efterhånden involverer den flere slags bagerbrød, som slår løs på hinanden, og der kommer for første gang replikker i spil
Men det løser ikke konflikten mellem de frie markedskræfters ihærdige udøvere, og til sidst ligger begge bagerbutikker i ruiner.
Desværre begynder historien også at miste sin kraft. Den kringlede fortælling bliver pludselig lige lovlig kringlet og uden indlysende sammenhæng. Bort set fra den konkurrencementalitet, som forestillingen problematiserer – tydeligt, men dejligt fri for emsige pegefingre.
Alligevel virker det underligt umotiveret, når de to unge bagerbørn med ét optræder i en bagekonkurrence. Hvorfor gør de det? Og hvorfor dukker der midt i konkurrencen et kæmpe flødeskumsmonster op, der maser de to unge eftertrykkeligt ned i hver sin kageskål.
Det har ingen logisk forklaring, og det behøver de alleryngste tilskuere måske heller ikke. Især ikke dem med medbragte bedsteforældre, der tygger maden for dem – og alle os andre – også før den er serveret! Men store børnehavebørn vil nok – som jeg – opleve, at man et øjeblik må hoppe på tungen for at koble familiedrama og butikskrig til en bagekonkurrence med flot pumpende technomusik.
Monstret fortsætter sin hærgende massakre mod resten af byen. Indtil en nådig nål får lukket luften ud af grimrianen, der nådigt synker sammen bag scenen, så vi ikke skal se nogen dø. Tværtimod kommer der igen liv i byen og især i bagerbutikken. Nu er der kun en. Det er 'Byens Bager', der drives af de to familier i fællesskab.
Måske er det mødet med en ydre fjende, der har ført dem sammen. Måske har den gamle dame, der suser af sted på bagersønnens skateboard, haft en finger med i spillet – hvem ved.
