Konceptet er kendt – først en børnebog, så film og til sidst en musical for hele familien. Forum København har føjet endnu et tilbud til de øvrige. Shrek-mad i rå mængder, som familierne kan indtage inden forestillingen. Det er helt i overensstemmelse med 'Shrek – The Musical', der er kulinarisk teater i Brechts forstand – konsum fuld af tomme kalorier.
'Shrek' har dannet grundlag for hele fire animationsfilm, som er højtelskede for deres inderlighed og søde komik. Den slags er der intet af i Forum, hvis musical-udgave af 'Shrek' er visuel storslået og effektiv og de bedste steder også underholdende. Men det meste af tiden er iscenesættelsen stemningsforladt, og det moderne eventyr om den grimme og ildelugtende trold Shrek og den yndige prinsesse Fiona hverken særlig sjovt eller rørende.
Shrek bor i en sump for at blive fri for den omverden, der ikke kan lide ham. Den kan bare skride. Men en ond lord sender ham af sted efter prinsesse Fiona, som lorden vil giftes med for at blive konge. Fiona sidder på toppen af et tårnhøjt og enormt flot palisadeklædt borgværk, som fange hos en farlig drag. Hvis Shrek henter hende ud, får han sin sump igen. Det giver anledning til masser af bulder og brag og lavkomik, og ikke så meget andet.
Forvrænget metalklang
Danse og stepnumre går tjept over den store scene og er flotte at se på. Men voksen showdance og en historie for børn går dårligt i spænd. Og selv om de musikalske metervarer løftes af stærke musicalsangere som Maria Lucia og Shirley, så falder musicalen til jorden, når de mandlige medvirkende forsøger sig i sangnumrene.
Det kniber også med skuespilpræstationerne, der savner liv og nuancer. En række kendte eventyrfigurer overspilles til den store guldmedalje og råber og skriger, så lydanlæggets grimme metalklang bliver endnu mere forvrængende.
En godt syngenede Fiona i barneudgave overgås i tåkrummende skaberi kun af Silas Holst. I rollen som Pinnochio forvrænger og forcerer han sin stemme, så det er umuligt at forstå et ord af, hvad han siger. Til gengæld er den cyklamenfarvede drage skøn i sin heftige forelskelse i Alexander Willaumes speedsnakkende æsel. Han er sød, men ikke særlig skæg i sin insisteren på at slå følge med Shrek.
Ikke målrettet børn
Selv om Shrek ikke ligefrem er hendes drømmeprins, lader prinsessen sig befrie, og efter mange personlige tilløb og modstand fra omverdenen får de selvfølgelig hinanden. Oven i købet med den søde pointe, at deres kærlighed ikke fører til, at prinsessens forbandelse hæves,eller at trolden forvandles til en prins. Derimod må prinsessen for altid forblive en mindre yndig trold, fordi hun har fulgt sit hjerte.
Den historie er i store træk til at følge, og en fortællerstemme hjælper til undervejs. Men kender børn ikke i forvejen til Shrek og hans bedrifter, får de det svært. I mange af sangene forsvinder teksten, og dialogen er fyldt med ord og begreber, børn ikke kender til. De kan til gengæld fryde sig over scenografiens farvestrålende, medfortællende projektioner og et lysshow, der er en superrockstjerne værdig.
Der er ingen superstjerner i Forum, men Niels Olsen får pustet menneskeligt nærvær i den klodsede, tragikomiske trold. Han tør også servere en stille ballade trods sin begrænsede sangstemme, der ikke har en chance overfor en veltrænet sangfugl som Maria Lucia. Hun viser sødme som prinsesse Fiona, men hendes storslåede triller og ironisk-romantiske falbelader skaber ikke medrivende liv på scenen. Det funker bedre, når hun slipper komikken løs eller spiller rå og drøner over gulvet med sin luftguitar.
'Shrek – The Musical' er kommet hertil som en erklæret succes. Man må tro, at det skyldes medvirkende på et langt højere professionelt niveau, end det, man oplever i Forum. I en original dansk opsætning kunne man til gengæld forvente en tekst og iscenesættelse, der er målrettet børn. Sådan er det desvære ikke.
