Af: Kirsten Dahl

24. januar 2013

Klovnerier med kant

Med klovnens sprog fører Kurt Bremerstent og Morten Bo Koch publikum gennem en rejse om ansvar og om det at give plads til hinanden. Forestillingens styrke er dens fysiske opfindsomhed og dens evne til på sørgmunter vis at skildre en forvandlingsproces - fra modstand til møde.

Et postkort med tegning af en sejlbåd snurrer rundt på en grammofon i scenens ene side. Både i starten og til slut i forestillingen. Et spotlys indrammer det roterende kort, som er en fødselsdagshilsen fra en far til den søn, han forlader.

Med billedet af det roterende postkort og replikken: ’Kære søn, tillykke med fødselsdagen, du får det her postkort, jeg rejser’, er rammen er sat for en voksen mand som flygter fra sin søn – fra et ansvar.

Ikke godt og sikke noget, tænker man uvægerligt. Men to sekunder efter bryder en stærk sørgmunterhed løs, som fortsætter forestillingen igennem. Folmer Kristensen har fyndigt og kyndigt arrangeret spillet med en klovneristisk chaplinsk stemning så sprød og tyk, at publikum klukler af alle de i virkeligheden meget alvorlige genvordigheder, som er på spil. Både de mange små konkrete fysiske strabadser og det store alvorlige hele, som, vi undervejs finder mere og mere ud af, er på spil. 

Konflikt i kahytten

Ulasteligt klædt i mørk habit og med en lille brun trækasse smækker Morten Bo Koch nede fra mørket en låge op til det lille spilareal, vi snart forstår illuderer en skibskahyt.

Det er jo i sig selv ikke særligt sjovt. Men det bliver det, fordi Kurt Bremerstent kommer lige i halen på ham, men ikke i første omgang når særligt langt, fordi Koch har anbragt et knirkende fjedrende stativ af en seng hen over ankomståbningen i gulvet. Sla-bam! Lukket! Bremertsent får et ordentligt stød i knolden, da lemmen slår mod hans hoved. Op kommer han nu med sig selv og den store kuffert, han har med. Op i en kahyt, som han troede, han havde helt for sig selv. Men Nej. Der bliver hverken ro eller fordragelig i rummet….lige med det samme.

Den første af de to mænd viser sig at være noget mere ydmyg end den sidst ankomne – ham, vi i Bremerstenst skikkelse indledningsvis får oplevelsen af er den ansvarsforflygtigende far. Bremerstent har ikke tænkt sig på nogen måder at give Koch plads. Det skaber selvfølgelig en stemning af uforsonelighed og konflikt i kahytten.

Alvor på klovnefjed  

I en skøn dansant og humorfyldt koreografi – i et dejligt fysisk arrangement fyldt med lysteligt musik lægger de to mænd nu ustandselig forhindringer i vejen for hinanden. Konstant kommer de galt af sted.

Bremerstent bestemmer suverænt og helt til egen fordel hvilke regler, de skal spille luskefis efter. Han kaprer den mest favorable køje og boltrer sig i den, så han rammer Koch med både ryg, bagdel og luftgasser.

Som toner på en musikalsk skala eller som cirkusakrobater på en manege skaber Bremerstent og Koch – med fine pauseringer, snurrig mimik og gestik som på en sjov måde er alt for stor til det lille spilleareal – den ene sviende komiske situation efter den anden.

Vi ler fra maven. Når de to mænd bugserer rundt med de vakkelvorne senge. Når de akrobatisk sover lodret på tværs af sengene eller lodret i luften. Vi ler i små etaper, lige indtil Koch trækker nogle familiefotos op af sin lille kasse. Og lige indtil skibet kommer i havsnød. Fra da af mærker vi en noget anden alvor. For hvor tæt er de to egentlig relateret til hinanden? Og hvad gør man, når man ikke lige kan svømme?

’…2 mænd’ blæser sig heldigvis ikke op til mere end den er: En eviggyldig og almenmenneskelig fortælling om hensyn, ansvar og ansvarsforflygtigelse.

Dramaturgisk set har vi relativt hurtigt gættet, hvilken proces vi skal se gennemspillet. Men der er et fin flow i forestillingen, og dens styrke er tillige den stemning, som instruktør og spillere med enkle greb formår at skabe i rummet i forhold til temaet, som jo må siges at være ganske komplekst. 

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Finurligt falde-i-søvn-teater
Det Lille Teater:
'Tju Bang'
Så er det sovetid med spræl og sang til ’Tju Bang’ på Det Lille Teater i en forvandlingsforestilling, hvor den lillebitte scenes vægge foldes ud, og universer trylles frem fra loftet.
Nanni-nærvær og højt til loftet
Randers Teater:
'Æg'
Nanni Lorenzen er det smilende og faste støttepunkt, der formår at fange og fastholde det helt unge publikum i Randers Teaters nye småbørnsforestilling
Morsom børneballet med desperat far, der arbejder hjemme
Det Kongelige Teater:
'For højt, for vildt og for meget!'
I ’For højt, for vildt og for meget!’ skaber Alexander Stæger fra Den Kongelige Ballet en sjov karikatur over forældre, der altid synes, at deres børn larmer for meget. Men der måtte godt have været mere dans for børnene i nationalscenens lidt rodede vinterferiesatsning.
En jazzet musikrejse
Malene Kjærgård:
'Jorden Rundt'
Malene Kjærgård og hendes band når ’Jorden Rundt’ på blot 60 minutter i noget, der mere er børnekoncert end teater.
Kyllingeteater med queer komik
Teater Hund:
'Balladen om den løsslupne lørdagskylling'
Teater Hund er i topform med den nye forestilling om venskab og jalousi – og om en kylling, der er glad for flamenco.
Ligefrem og lettilgængelig
Odense Teater:
'Klodshans'
I Odense Teaters glade og lyse opsætning af ’Klodshans’ går lethed i udtrykket og klarhed i budskabet til de yngste publikummer forud for dybder i fortællingen.
Finurligt falde-i-søvn-teater
Det Lille Teater:
'Tju Bang'
Så er det sovetid med spræl og sang til ’Tju Bang’ på Det Lille Teater i en forvandlingsforestilling, hvor den lillebitte scenes vægge foldes ud, og universer trylles frem fra loftet.
Nanni-nærvær og højt til loftet
Randers Teater:
'Æg'
Nanni Lorenzen er det smilende og faste støttepunkt, der formår at fange og fastholde det helt unge publikum i Randers Teaters nye småbørnsforestilling
Morsom børneballet med desperat far, der arbejder hjemme
Det Kongelige Teater:
'For højt, for vildt og for meget!'
I ’For højt, for vildt og for meget!’ skaber Alexander Stæger fra Den Kongelige Ballet en sjov karikatur over forældre, der altid synes, at deres børn larmer for meget. Men der måtte godt have været mere dans for børnene i nationalscenens lidt rodede vinterferiesatsning.
En jazzet musikrejse
Malene Kjærgård:
'Jorden Rundt'
Malene Kjærgård og hendes band når ’Jorden Rundt’ på blot 60 minutter i noget, der mere er børnekoncert end teater.
Kyllingeteater med queer komik
Teater Hund:
'Balladen om den løsslupne lørdagskylling'
Teater Hund er i topform med den nye forestilling om venskab og jalousi – og om en kylling, der er glad for flamenco.
Ligefrem og lettilgængelig
Odense Teater:
'Klodshans'
I Odense Teaters glade og lyse opsætning af ’Klodshans’ går lethed i udtrykket og klarhed i budskabet til de yngste publikummer forud for dybder i fortællingen.