Af: Morten Hede

25. oktober 2019

Kirke, tro og eksistens i performanceklæder

Kirken er et særligt hus, der giver plads til store tanker. Det udnytter Carte Blanche smukt i performanceforestillingen ’I al evighed’, hvor kirkerummet danner rammen om et interaktivt værk med hørebøffer på.

Med udgangspunkt i et citat af Aarhus-teologen K.E. Løgstrup om at have sine medmenneskers liv i sine hænder undersøger Carte Blanche menneskets magt og afmagt. Magter vi at sætte det mindste blad tilbage på kvisten? Og hvad ville vi se, hvis vi havde hele verden i vore hænder?

Hvad er det, vi har mistet, som vi til alle tider har haft, og som har bundet os sammen som folk? Sådan spørger forestillingen ’I al evighed’ lidt retorisk. Det kan lyde som en reklame fra Folkekirken – hvilket det måske også er i kraft af dens nære samarbejde med den folkekirkelige skoletjeneste KK44.

Ikke desto mindre tager forestillingen fat om nogle grundlæggende, eksistentielle spørgsmål, som så langt fra hører kristendommen til, men som blot hører til menneskelivet. ’I al evighed’ er derfor meget mere ”folke” end ”kirke”.

Sammen og hver for sig

Vi stimler sammen foran kirkedøren, da vi får spillereglerne at vide: Vi skal selv deltage i forestillingen, vi må ikke tale med hinanden, og vi skal aflevere vores mobiltelefoner i døren. Sidstnævnte fremkalder selvfølgelig et par suk og en spids kommentar. Men der er alligevel en vis andægtighed over stemningen, da vi træder ind i kirken, og publikum går med på legen.

På kirkebænkene ligger et sæt høretelefoner til hver. Forestillingens første del handler om at være sammen her og nu. ”Vi. Jer og os,” siger de medvirkende.

Herefter deler publikum sig op i tre grupper, som hører til hver af de tre medvirkende, og disse tre dele af forestillingen oplever vi på skift. Indimellem de tre ”runder” er der et fælles intermezzo af én af de medvirkende. Og så får vi en ny stemme i ørerne og dermed en ny oplevelse. Det er som et orienteringsløb med tre poster.

Det fungerer fremragende. Ikke mindst fordi høretelefonerne dels afskærer os fra at kommunikere unødigt med hinanden og dels får det til at virke, som om de medvirkende taler direkte til os hver især. Det er altså næsten som at være alene. Men hov, var det ikke netop meningen, at vi skulle være ”os” og ikke ”mig”?

Pyt. Vi sidder jo sammen på bænkene, og jeg oplever min forestilling samtidigt med, at min sidemand oplever sin. Og så er vi jo også en slags ”sammen”.

Lyden af store tanker

Selvom det konceptuelle med hørebøfferne synes at stritte lidt i forhold til forestillingens formål, så er det helt konkrete lydunivers, vi bliver indladt i, helt fænomenalt. Musikken og lydkulisserne er glimrende, og de tre medvirkendes stemmer er rolige og åbne.

Særligt bliver en meditationslignende scene med Liv Vesterskovs stemme i ørerne en decideret bevidsthedsudvidende oplevelse. Og David Jensens scene, hvor vi ordløst skal tilkendegive, om vi er enige eller uenige i en række udsagn om stort og småt, gør os bevidste om vores egne eksistentielle tanker – og ikke mindst bevidste om, at vi ikke er alene med dem allesammen.

Den tredje medvirkende, Sarah John, skaber et tableau i hænderne på os, mens vi sidder på knæ omkring nadverbordet. Vi får alle lidt jord, en sten og en plante i hænderne – det er selvfølgelig jorden. Billedet er måske til den banale side, men den tekst, som Sarah John fremsiger imens, er poetisk og skræmmende virkelig. Den giver lækre kuldegysninger.

Der sker altså så meget forskelligt i denne forestilling, at hvis ikke den hele hægter sig fast på publikum, så gør i hvert fald dele af den. Den kan gøre succes i alle kirker og hos alle publikummere fra og med konfirmationsalderen. Og ikke mindst giver den os en times ro til store tanker. Sådan er det jo i parentes bemærket med kirker.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Finurligt falde-i-søvn-teater
Det Lille Teater:
'Tju Bang'
Så er det sovetid med spræl og sang til ’Tju Bang’ på Det Lille Teater i en forvandlingsforestilling, hvor den lillebitte scenes vægge foldes ud, og universer trylles frem fra loftet.
Nanni-nærvær og højt til loftet
Randers Teater:
'Æg'
Nanni Lorenzen er det smilende og faste støttepunkt, der formår at fange og fastholde det helt unge publikum i Randers Teaters nye småbørnsforestilling
Morsom børneballet med desperat far, der arbejder hjemme
Det Kongelige Teater:
'For højt, for vildt og for meget!'
I ’For højt, for vildt og for meget!’ skaber Alexander Stæger fra Den Kongelige Ballet en sjov karikatur over forældre, der altid synes, at deres børn larmer for meget. Men der måtte godt have været mere dans for børnene i nationalscenens lidt rodede vinterferiesatsning.
En jazzet musikrejse
Malene Kjærgård:
'Jorden Rundt'
Malene Kjærgård og hendes band når ’Jorden Rundt’ på blot 60 minutter i noget, der mere er børnekoncert end teater.
Kyllingeteater med queer komik
Teater Hund:
'Balladen om den løsslupne lørdagskylling'
Teater Hund er i topform med den nye forestilling om venskab og jalousi – og om en kylling, der er glad for flamenco.
Ligefrem og lettilgængelig
Odense Teater:
'Klodshans'
I Odense Teaters glade og lyse opsætning af ’Klodshans’ går lethed i udtrykket og klarhed i budskabet til de yngste publikummer forud for dybder i fortællingen.
Finurligt falde-i-søvn-teater
Det Lille Teater:
'Tju Bang'
Så er det sovetid med spræl og sang til ’Tju Bang’ på Det Lille Teater i en forvandlingsforestilling, hvor den lillebitte scenes vægge foldes ud, og universer trylles frem fra loftet.
Nanni-nærvær og højt til loftet
Randers Teater:
'Æg'
Nanni Lorenzen er det smilende og faste støttepunkt, der formår at fange og fastholde det helt unge publikum i Randers Teaters nye småbørnsforestilling
Morsom børneballet med desperat far, der arbejder hjemme
Det Kongelige Teater:
'For højt, for vildt og for meget!'
I ’For højt, for vildt og for meget!’ skaber Alexander Stæger fra Den Kongelige Ballet en sjov karikatur over forældre, der altid synes, at deres børn larmer for meget. Men der måtte godt have været mere dans for børnene i nationalscenens lidt rodede vinterferiesatsning.
En jazzet musikrejse
Malene Kjærgård:
'Jorden Rundt'
Malene Kjærgård og hendes band når ’Jorden Rundt’ på blot 60 minutter i noget, der mere er børnekoncert end teater.
Kyllingeteater med queer komik
Teater Hund:
'Balladen om den løsslupne lørdagskylling'
Teater Hund er i topform med den nye forestilling om venskab og jalousi – og om en kylling, der er glad for flamenco.
Ligefrem og lettilgængelig
Odense Teater:
'Klodshans'
I Odense Teaters glade og lyse opsætning af ’Klodshans’ går lethed i udtrykket og klarhed i budskabet til de yngste publikummer forud for dybder i fortællingen.