Hvad sjovt er der ved julen, når huset stinker af rengøringsmidler, fordi ens mor har set nogle mus? Og bliver det måske bedre af at være født i en rig familie i 1800-tallet, hvor børn skulle overvære klassiske koncerter i deres eget hjem.
Nej, det bliver værre. Faktisk den værste jul nogensinde, for Marias mor bliver så sur på sin datter, at hun forbyder hende at få julegaver. Men Niels-Martin Eriksens veloplagte Onkel Drosselmeier i strålende grønt og med svingende hestehale forærer i hemmelighed Maria en nøddeknækker.
Den er i virkeligheden en snusfornuftig prins i flot uniform og med en enorm hat, det opdager Maria efter flere genoplivninger og en noget for lang operationscene. Prinsen bliver til gengæld hurtigt til stor hjælp for Maria, for musemor har kidnappet Marias dukke. Musemor er rasende over, at hendes sønner er blevet borte. De blev sendt ned i køkkenet for at stjæle andefedt, og hun tror, at Marias mor, den fine fru Stahlbaum, har taget dem. Nu skal datteren tvinges til at finde dem igen.
'Nøddeknækkeren og Musedronningen' bygger på et eventyr fra 1816 af den tyske romantiske forfatter E.T.A. Hoffmann. Det er ikke hans tekst, der har gjort den fantasirige historie om nøddeknækkeren verdensberømt, men en ballet med musik af Tjajkovskij. Derfor er det genialt at gøre ikke blot musikken, men også de ni musikerne til en aktiv del af forestillingen.
De spiller som (jule)engle og siddende på begge sider af scenen bidrager de til løjerne med stor entusiasme og små midler som pandebånd, solbriller, sveden og pusten.
Komikken får et boost
Theresa Sølvsteens Maria er sød og sjov og kæk. Rottehalerne krones af et par mægtige knaldrøde juleblomster, og matrostøjets strutskørt afslører de lange underhylere, når hendes kraftfulde udfarende kropssprog giver komikken et ekstra forrygende boost.
Samtidig får figuren nuancer gennem den let aflæselige mimik, der afspejler de hastigt skiftende sindsstemninger hos Maria. En oprørsk syv-årig, der må prøve kræfter med lidt af hvert og herunder en furiøs musedronning for at få sin højtelskede dukke tilbage.
Med lige dele stædighed og ængstelse klarer Maria ærterne og får de tre bortkomne musesønner sendt retur hjem til mor og julens glæder en efter en. Når det kræves, er hun god til at slå på tæven, og i de sværeste situationer har hun Malik Grosos kvikke spirrevip af en nøddeknækkerprins og hans magi ved hånden.
Det er nødvendigt , for de kæmpestore skønne mus er smuttet hjemmefra for at se verden. En ville lære kinesisk kampsport i Peking, en anden se pyramider i Egypten og den tredje nyder livet ved Solkysten.
Publikum nyder de pragtfulde og morsomme tegninger, der er medfortællere på rejsen. Sammen med en række andre projektioner skaber de en flot og enkel ramme om forestillingens eventyrlige univers.
Men som i mange gode eventyr er det hele en drøm, og da Maria vågner op, er det blevet jul med nissehuer til alle. Det grå juletræ er forvandlet til et grønt med masser af strålende julepynt og alle fortrædeligheder mødre og børn imellem er glemt – blandt mus såvel som blandt mennesker.
Teatret Masken fylder 40 år, og det imponerende jubilæum blev fejret den dag, da Teateravisen var i Nykøbing Falster. Der var masser af ros til det aktive egnsteater, men det viste sig også, at initiativet til 'Nøddeknækkeren og musedronningen' kom fra Ensemble Storstrøm.
Heldigvis var Teatret Masken med på idéen og sammen med Nørregade Teatret er resultatet af samarbejdet så vellykket, at man må håbe, at der kan findes penge til nye fælles projekter med det klassiske musikensemble.
