’Det bliver comple-e-et different’. Ikke noget med bar røv og flove vitser under bæltestedet – ikke før efter pausen. Ikke noget med at interaktivere publikum til at råbe og huje og baske med armene hvert andet øjeblik. Crazy Christmas Cabaret’s 30 år skal fejres med stil og med film, forsikrer cabarettens utrættelige indpisker, Vivienne McKee.
Mængden af vulgære vitser er ganske rigtig reduceret og tak for det. Der er desværre også skruet ned for samfundssatiren. Men komikken og det farverige musikalske show er trimmet og i topform i et mere eller mindre kontrolleret crazy-kaos af flere sammenflettede historier.
Det er mindst to for meget til, at børn under gymnasiealderen vil kunne følge med, og det er også kun med lodder og trisser, at trådene samles til sidst.
Inspirationen er hentet hos Alfred Hitchcock, hvis evne til gys og gru går fint i hak med gakkede grin. Holdet mukker selvfølgelig, de vil lave cabaret – ikke film, men får en håndfast ordre om at vise ’positiv energy’. Det gør de så med forrygende fysisk udfoldelse og stor musikalitet, hvor to danske musicalstjerner, Henrik Lund og Julie Steincke, i den grad bidrager til festen.
Eminent sproglig komik
Visuelt og dramatisk får ’Hitchcock-up’ nogle oplagte kvaliteter ved at inddrage Hitchcocks univers. Mens fortidens verdensstjerner passerer i baggrunden, slås nutidens noget mindre, men højst nærværende stars om rollerne.
Hitchcock medvirker i egen høje person på en baggrundsvideo og i Andrew Jeffers højlydt protesterende skikkelse på scenen. Den trinde englænder foretrækker store damerober og lumre løjer, hvilket ikke forhindrer ham i at servere en skæg parodi på filmmesteren.
Efter pausen bliver der budt på opsamlingsheat med nogle af cabarettens velkendte typer som Hansi von Hinten og Dr. van Helsingør fra Elsinore. Så gamle fans og jubilerende medvirkende ikke går hulkende hjem med crazy cabaret-abstinenser.
Jeffers får også luftet sine strutkjoler kjoler, vilde hatte og solide lægge og høster bifald for muntre indfald. Til gengæld skaber det et umotiveret break i den i forvejen kringlede historie om at lave en film.
Ingen crazy cabaret uden eminent sproglig komik i ordspil og sprogforbistringer, som afleveres med publikumsvenlig omhu for udtalen. En mere underholdende lektion i engelsk kan man dårligt forestille sig – heller ikke for et ungt publikum. De vil sikkert sætte pris på forestillingens veloplagte musical-kvaliteter i de superflotte sangnumre. Mens Hitchcock-pastichen næppe vil sige dem noget.
Crazy Christmas Cabaret kan i alle tilfælde fejre 30-års jubilæum med en flot fjer i hatten. Den sidder på hovedet af direktricen Vivienne McKee.
