Kultur- og fritidsudvalget i København har netop fordelt en ekstra pulje mellem de 11 små storbyteatre, og efter ti års stagnation i bevillingerne er det en glædelig nyhed.
Men der er et problem …
Selv om de små teatre får en tiltrængt saltvandsindsprøjtning, er der desværre sket en markant nedgang af salget til specielt skolerne.
De turnerende teatre har kunnet mærke det i et par år – specielt i forbindelse med kommunesammenlægningerne, hvor skolerne har været tvivl om, hvor pengene skulle komme fra og hvem der skulle foretage indkøb af forestillinger.
Det samme er tilfældet for de stationære børneteatre i København.
Også vi kan mærke nedgang i salg til institutionerne. Til gengæld er salget til familiepublikummet steget, så man kan jo sige, at vi tjener ind på gyngerne, hvad vi mister på karrusellerne.
Men der bør råbes vagt i gevær når børneinstitutionerne nedprioriterer børne- og ungdomsteatret i så høj grad, som det er tilfældet. Det bliver primært børn fra socialt stærke familier, der ser teater sammen med deres forældre eller bedsteforældre, mens børn fra andre kulturer ikke ser teater, der eller giver dem et unikt indblik i den danske kulturs etik og moral.
billetfordelingen mellem institutioner og familier har udviklet sig således at 62 pct. i 1998 blev solgt til institutioner. I 2005, 46 pct. og i 2007 var institutionsandelen nede på 38 pct.
Det er godt, at området nu får tilført ekstra midler – i hvert fald i de næste fire år, men hvad kan det nytte, hvis vores kernepublikum ikke har råd eller tid til at gå i teatret eller prioriterer anderledes?
Samtidig med, at færre skoler frekventerer teatrene, bliver vi flere om biddet. Det kongelige teater og Folketeatret.dk er blevet påbudt at opføre børne- og ungdomsteater. I erkendelse af, at det ikke er deres kerneydelse, indkøber de turneforestillinger for børn og unge, og opfylder dermed kravet fra Kulturministeren.
Corona La Balance – det nuværende statsensemble for børneteater, har netop lanceret en ‘vision om et stort og veludstyret Scenekunsthus for børn og unge i landets hovedstad. Visionen om et hus hvor moderne scenekunst for børn og unge kan få den plads og den opmærksomhed den tilkommer,..’
Men vi mangler ikke teatre i København. Vi mangler snarere publikum. Vi er ni små stationære teatre i Storkøbenhavn, sammensluttet i familieteater.dk, der opfører et bredt repertoire af egne produktioner og gæstespil. En verdensrekord i forhold til indbyggertallet i København.
Nu har vi fået flere midler til at fundere og udbygge repertoiret. Tilbage står at overbevise skolerne om vigtigheden i at gå i teater.
Albert Nielsen
er adm. leder, AnemoneTeatret