Personlige betragtninger vedrørende operaen ’Strøm’ af Musikteatret SAUM & Den Ny Opera efter læsning af anmeldelsen:
Jeg har med stor undren læst Morten Hedes anmeldelse her i Teateravisen, og selvom jeg stort set aldrig kommenterer anmelderes subjektive meninger om kunst, så er denne gang en undtagelse. Jeg kan nemlig overhovedet ikke genkende en eneste af hans betragtninger efter selv at have set ’Strøm’.
Jeg var så heldig at opleve forestillingen i Esbjerg sammen med tre 3.klasser, og der var ingen tvivl om, at de var opslugte fra start til slut.
”Man skal turde være det enkle bekendt”, har jeg tidligere udtrykt mig i et interview, og det enkle oplever jeg lige præcis som kernen i forestillingen ’Strøm’. Indholdet – eller budskabet om man vil – er ikke enkelt, men formen er, og derfor var der plads til fordybelse, nærvær og identifikation hos børnene.
Børn i dag bliver rigeligt bombarderet med voldsomme, hyperaktive visuelle og lydlige indtryk, der skaber uro og rastløshed, og det behøver vi ikke blindt at ræse efter i scenekunsten.
I den afsluttende refleksionssamtale, der som altid blev fremragende faciliteret af Ingeborg Fangel, satte mange børn præcise ord på deres oplevelse og de tanker, som forestillingen havde fremkaldt i deres hoveder.
Jeg er ikke i tvivl om, at operaen ’Strøm’ er en af de teateroplevelser, som ikke bliver glemt med det første. Og den oplevelse har jeg altså lyst til at dele med andre læsere her.
Birgitte Holt Nielsen er leder af KulturCentralen
