Af: Henrik Lyding

16. juli 2016

Ikke helt vild nok



Ideen er sjov i Marionetteatrets nye forestilling: At lave film på scenen. Men resultatet fungerer ikke helt. Historien er for adspredt og udtrykket for diffust.



Som ide betragtet er Marionetteatret jo en fantastisk ting. Et gratis teatertilbud til store og små. Midt i hovedstaden, næsten hver dag i sommerperioden. Man kan bare møde op til en forestilling, der ikke varer længere – 25 minutter – end at alle kan hænge på.

For de fleste tilskuere er dette sikkert det allerførste møde med teatrets forunderlige verden. Ikke sært, at Marionetteatret i år kan fejre 50 år i Kongens Have. Det er virkelig klog kulturpolitik i børnehøjde.
 

Desto mere ærgerligt er det, at jubilæumssæsonens to forestillinger ikke er helt på højde med, hvad Marionetteatret kan præstere, når det er bedst.

Ideen i sommerens anden forestilling er ellers sjov nok. At flette filmens og teatrets verden sammen. Historien kort fortalt: Drengen Viktor elsker alt, der har med cowboyfilm at gøre. Han ligefrem sover i sit cowboy-udstyr hjemme hos far og mor. Som da heller ikke ved bedre gave end at give Viktor to billetter til biografen. 
 

Derpå ser vi ham vandre af sted mod filmens magiske land. På vejen møder han veninden – og måske-kæresten – Vinni, der godt vil med i biffen, mens lygtepæle og brandhaner triller forbi til lyden af hidsige bilmotorer. En skæg detalje er hunden, der tisser op af en lygtepæl, så det sprøjter med vand ud i hovedet på os.

Filmen ophæves

Fornemmelsen af biograf fungerer ligeledes fint, og i princippet også selve 'filmen'. Som er dukker ført bag et tyndt flortæppe. Her ser vi cowboyer og indianere i massevis, foruden en skurketrio og den helt, ingen ordentlig cowboyfilm kan være foruden.

Problemet er blot, at 'lærredet' stjæler det meste af farverne og nærværet hos dukkerne bagved, så 'filmen' kommer til at virke en del for lang, unødigt diffus i sit billede og uklar i sin handling. Vi taber simpelthen interessen for de utydelige dukker deroppe, på trods af dramatisk ørkenlandskab, drabelige klipper og glubske gribbe. 
 

Så går det langt bedre, da 'filmen' pludselig ophæves, og de to børn bliver en del af den. Hvorfor det sker, får vi aldrig en forklaring på, men ske gør det, og så virker historien igen nærværende. Især da Vinni tages til fange af de tre lumske skurke, og Viktor med hjælp fra en indianerpige forsøger at befri hende. Blot for selv at blive taget til fange, mens hunden ender med at blive den egentlige helt.

Hvorpå vi noget abrupt vender tilbage til biografen. Hvorfor og hvordan det sker, vises eller forklares aldrig. Og at historien er slut, opdager vi egentlig kun, fordi de tre dukkespillere kommer frem i dekorationen.

Så både historie og scenisk realisation har tydeligvis sine svagheder. 
 

Som oftest er det skønt, at Marionetteatret fortæller uden danske ord, fordi der gerne er mange turister blandt publikum, men her føles kombinationen af lyde og cowboymusik sine steder for fattig i udtrykket. Ikke mindst under selve 'filmen' virker lydkulissen tam, hvilket bidrager til følelsen af adspredthed blandt tilskuerne, måske især de mindste.

Men dukkerne er – som altid – skønne og udtryksfulde, ikke mindst de tre syngende skurke, og dukkespillet særdeles kompetent og levende. 

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Morsom børneballet med desperat far, der arbejder hjemme
Det Kongelige Teater:
'For højt, for vildt og for meget!'
I ’For højt, for vildt og for meget!’ skaber Alexander Stæger fra Den Kongelige Ballet en sjov karikatur over forældre, der altid synes, at deres børn larmer for meget. Men der måtte godt have været mere dans for børnene i nationalscenens lidt rodede vinterferiesatsning.
En jazzet musikrejse
Malene Kjærgård:
'Jorden Rundt'
Malene Kjærgård og hendes band når ’Jorden Rundt’ på blot 60 minutter i noget, der mere er børnekoncert end teater.
Kyllingeteater med queer komik
Teater Hund:
'Balladen om den løsslupne lørdagskylling'
Teater Hund er i topform med den nye forestilling om venskab og jalousi – og om en kylling, der er glad for flamenco.
Ligefrem og lettilgængelig
Odense Teater:
'Klodshans'
I Odense Teaters glade og lyse opsætning af ’Klodshans’ går lethed i udtrykket og klarhed i budskabet til de yngste publikummer forud for dybder i fortællingen.
Eventyrlige Sigurd
Louise Schouw Teater:
'Sigurd fortæller H.C. Andersen'
H.C. Andersen har en smittende formidler i Sigurd Barrett. Når han lader være med at analysere på sine egne eventyrfortolkninger, er han forrygende.
Stærk ungdomsfrise
Opgang2 Turnéteater:
'Pres'
Det er en fornøjelse at opleve så dygtigt hele Opgang2 Turnéteater-holdet på ’Pres’ rammer både lyst- og smertefyldte aspekter af ungdomslivet på en frekvens, som den unge selv er stillet ind på.
Morsom børneballet med desperat far, der arbejder hjemme
Det Kongelige Teater:
'For højt, for vildt og for meget!'
I ’For højt, for vildt og for meget!’ skaber Alexander Stæger fra Den Kongelige Ballet en sjov karikatur over forældre, der altid synes, at deres børn larmer for meget. Men der måtte godt have været mere dans for børnene i nationalscenens lidt rodede vinterferiesatsning.
En jazzet musikrejse
Malene Kjærgård:
'Jorden Rundt'
Malene Kjærgård og hendes band når ’Jorden Rundt’ på blot 60 minutter i noget, der mere er børnekoncert end teater.
Kyllingeteater med queer komik
Teater Hund:
'Balladen om den løsslupne lørdagskylling'
Teater Hund er i topform med den nye forestilling om venskab og jalousi – og om en kylling, der er glad for flamenco.
Ligefrem og lettilgængelig
Odense Teater:
'Klodshans'
I Odense Teaters glade og lyse opsætning af ’Klodshans’ går lethed i udtrykket og klarhed i budskabet til de yngste publikummer forud for dybder i fortællingen.
Eventyrlige Sigurd
Louise Schouw Teater:
'Sigurd fortæller H.C. Andersen'
H.C. Andersen har en smittende formidler i Sigurd Barrett. Når han lader være med at analysere på sine egne eventyrfortolkninger, er han forrygende.
Stærk ungdomsfrise
Opgang2 Turnéteater:
'Pres'
Det er en fornøjelse at opleve så dygtigt hele Opgang2 Turnéteater-holdet på ’Pres’ rammer både lyst- og smertefyldte aspekter af ungdomslivet på en frekvens, som den unge selv er stillet ind på.