Traditionen tro er der ikke mangel på juleforestillinger for børn, og Teatret Vestvolden præsenterer endnu en af slagsen i åt, men en væsentlig forskel er, at denne forestilling foregår i en teaterbus, hvor historien udspilles om gårdnissen Johannes, der får spoleret sin julegrød, men til gengæld får nye naboer at holde jul med.
Scenografien og dukkerne bærer en stor del af forestillingen 'Gårdnissens jul', der er meget af et udstyrsstykke. Det er imponerende, hvad er er blevet plads til i den gode gamle teaterbus. En hel stald og en stor nuttet pony, der hedder gamle Maren, har grå krøller i manken og meget praktisk kører på hjul. Gennem staldvinduet i baggrunden ser man stjernehimlen og det nydeligste bondehus med oplyste vinduer, så man kan følge med, når der er gæster på vej.
De kommer hurtigt anstigende. Far, højgravid mor og to børn og de mangler tag overhovedet. Det får de i stalden – det er jo ikke jul for ingenting, selv om familien er de sødeste musedukker og musefar hedder Ali Kassan og musemor hedder Esmaralda. Man skulle tro, at de var ventet, for familien bliver straks installeret i en lejlighed i flere etager. Den viser sig at være overraskende velindrettet med et væld af detaljer og tydeligvis i eksotisk mellemøstlig stil.
Det ligner begyndelsen på et politisk korrekthed juleeventyr og er det måske også. Men som forestillingen skrider frem, opleves historien om gårdnissen Johannes og musefamilien som et multikulturelt miks af nissejul, juleevangelium og muslimsk boligindretning. Det fungerer fint uden løftede pegefingre og giver lidt indhold i 'Gårdnissens jul' , der ellers mest er hyggelig juleunderholdning. Hvor en række små episoder ikke rigtig fører nogen steder hen.
Frisk og ferm dukkefører
Den kæmpestore gårdnisse med jordbærtud er i særklasse sød og rar. Der er ikke meget drillenisse gemt i ham. Han vil gerne lære de nye beboere i stalden at kende og finder sig godmodigt i, at museungerne spolerer hans julegrød. De spiser af den og hopper i den. Musepigen skvatter ned i skålen med grød, og så er den gjort helt uspiselig. Til gengæld redder det pigens liv, og det er et held, for nissen er barnepige, mens musemor føder .
Musebabyen kommer – selvfølgelig – til verden juleaften, og det afføder højlydte nåh'er og betagede suk fra tilskuerne, da den lille bliver vist frem for gårdnissen. Han bliver inviteret til at holde jul med musefamilien, der åbenbart ikke er muslimer. Det behøver de strengt taget heller ikke at være, men det virker alligevel forvirrende.
Så er det mere ligetil at finde ud af, hvordan holder man jul sammen, når man er vidt forskellige. Gårdnissen Johannes har problemer, fordi han er mange gange større end musene og umuligt kan komme ind i deres lejlighed. Men vupti, så er nissen pludselig tryllet lille, og så kan de alle holder jul sammen som gode naboer.
Camille í Dali Grønne er en ferm dukkefører med en frisk og ligefrem kontakt med både dukker og publikum. Hun er ikke nogen dramatisk medspillende skuespiller og prøver heller ikke på at være det. Men hun er god til at karakterisere og veksle mellem figurerne med sprog og stemme i dialogerne, så der kommer noget liv i forestillingens mange ydre aktiviteter. Dog ikke nok til at gøre 'Gårdnissen jul' til den helt store teateroplevelse for de små.
