Af: Kirsten Dahl

8. september 2014

Hudfarvet sex-lektion

'(S)expert' rummer fine scener, men er også lidt som en slikbutik med for stort et udvalg, og det pædagogiske overtrumfer det kunstneriske.

Homoseksualitet, onani, forelskelse, rejsningsproblemer, kønsbehåring eller glatbarbering, sexfantasier, idealkrop versus virkelighedens varianter, jalousi, det første knald, tungekys, femininitet, maskulinitet, m.m. Man kan ikke beskylde forestillingen '(S)expert' for at spare på emnerne.

Det er lige før der bliver taget for mange ting op. Men den montageagtige form, som Teater Signatur har valgt, gør det muligt at få alle de mange inputs og vinklinger til at samle sig til en OK mosaik. En buket af spørgsmål, udsagn, fornemmelser og stemningsudtryk angående sex – og de følelser som er forbundet med det – vel at mærke.

Forestillingen er lidt som en velassorteret slikbutik – en time, hvor unge kan plukke og hægte sig på, hvad de nu lige finder interessant og 'nødvendigt' for dem at blive konfronteret med eller oplyst om. En lidt for fyldt butik vel at mærke.

De to performere – Pelle Staack og Merethe Heidi Christiansen – springer ud og ind af ganske mange formidlingsmåder. De veksler mellem stilhed og tempo. Fx mellem alvorsfyldt inderlighed i intim afstand til hinanden og udadvendt publikumsinteragerende TV-show-stil, hvor de underholdningsgearet indsamler spørgsmål hos publikum som de leverer svar på. Det  giver variation til helheden og skaber tillige nogle udmærkede følelsesmæssige facetter til emnet.

Sketchagtig humor som nøgle

Begyndelsen kan måske – efter en kort lavmælt intro – virke pågående i replikkker og spillestil, og måske skal man som publikum lige finde ud af at vænne sig til den ikke særligt kønne, men til gengæld meget direkte visende spøg-og-skæmt-agtige kostumering i form af  hudfarvede tætsiddende nylondragter hvorpå de fastspænder alle de kønslige attributter: Store bryster med knaldrøde brystvorter, penis og 'klokkeværk' på en bund af en ordentlig tot brunt hår osv.

Teatret har givetvist tænkt at den kostumemæssige letvægtstilgang i kombination med de mange muntre sketchagtige scener rækker det unge publikum en nøgle, så det er lettere at lukke op ind til det vanskelige, det pinlige, det følsomme, det som er svært at tale om, for ikke at sige at håndtere i praksis hvad angår sex.

'(S)expert' kommer som sagt omkring ganske mange afarter af spørgsmål omkring sex og følelser. Formmæssigt byder den på trampolinspring. 'Bollescener' der tager fat om mandens præstationsskræk. En diskussion af kropsidealer ud fra to papfigurer af en nøgen mand og en nøgen kvinde i normalhøjde. Med et iscenesat TV-show. Med mere tavse og berøringslystne men også usikre møder. Med handskedukkespil. Og med afspilning af udtalelser fra virkelighedens unge.

Mere læringsplatform end kunst

Pelle Staack er som performer stærkest i de udadvendte spil, mens Merethe Heidi Christiansen styrke ligge i de mere dæmpede passager.

De signalerer begge en stor lyst til at formidle budskabet. De har evner i forhold til at skabe en tillidsvækkende kontakt til publikum. Men også skuespilmæssige usikkerheder i forhold til at optræde på en scene.

Så i min optik er dette en performance lekture (som teatret også selv kalder det udover at skrive, at det er 'dokufiktionsteater') som lider lidt af at tage munden meget fuld og som med sit markante fokus på at ville være en læringsplatform sender mine tanker tilbage på det teater i 70'erne, hvor de pædagogiske intentioner i forestillingsudtrykket overtrumfede de kunstneriske. 

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Finurligt falde-i-søvn-teater
Det Lille Teater:
'Tju Bang'
Så er det sovetid med spræl og sang til ’Tju Bang’ på Det Lille Teater i en forvandlingsforestilling, hvor den lillebitte scenes vægge foldes ud, og universer trylles frem fra loftet.
Nanni-nærvær og højt til loftet
Randers Teater:
'Æg'
Nanni Lorenzen er det smilende og faste støttepunkt, der formår at fange og fastholde det helt unge publikum i Randers Teaters nye småbørnsforestilling
Morsom børneballet med desperat far, der arbejder hjemme
Det Kongelige Teater:
'For højt, for vildt og for meget!'
I ’For højt, for vildt og for meget!’ skaber Alexander Stæger fra Den Kongelige Ballet en sjov karikatur over forældre, der altid synes, at deres børn larmer for meget. Men der måtte godt have været mere dans for børnene i nationalscenens lidt rodede vinterferiesatsning.
En jazzet musikrejse
Malene Kjærgård:
'Jorden Rundt'
Malene Kjærgård og hendes band når ’Jorden Rundt’ på blot 60 minutter i noget, der mere er børnekoncert end teater.
Kyllingeteater med queer komik
Teater Hund:
'Balladen om den løsslupne lørdagskylling'
Teater Hund er i topform med den nye forestilling om venskab og jalousi – og om en kylling, der er glad for flamenco.
Ligefrem og lettilgængelig
Odense Teater:
'Klodshans'
I Odense Teaters glade og lyse opsætning af ’Klodshans’ går lethed i udtrykket og klarhed i budskabet til de yngste publikummer forud for dybder i fortællingen.