Homoseksualitet, onani, forelskelse, rejsningsproblemer, kønsbehåring eller glatbarbering, sexfantasier, idealkrop versus virkelighedens varianter, jalousi, det første knald, tungekys, femininitet, maskulinitet, m.m. Man kan ikke beskylde forestillingen '(S)expert' for at spare på emnerne.
Det er lige før der bliver taget for mange ting op. Men den montageagtige form, som Teater Signatur har valgt, gør det muligt at få alle de mange inputs og vinklinger til at samle sig til en OK mosaik. En buket af spørgsmål, udsagn, fornemmelser og stemningsudtryk angående sex – og de følelser som er forbundet med det – vel at mærke.
Forestillingen er lidt som en velassorteret slikbutik – en time, hvor unge kan plukke og hægte sig på, hvad de nu lige finder interessant og 'nødvendigt' for dem at blive konfronteret med eller oplyst om. En lidt for fyldt butik vel at mærke.
De to performere – Pelle Staack og Merethe Heidi Christiansen – springer ud og ind af ganske mange formidlingsmåder. De veksler mellem stilhed og tempo. Fx mellem alvorsfyldt inderlighed i intim afstand til hinanden og udadvendt publikumsinteragerende TV-show-stil, hvor de underholdningsgearet indsamler spørgsmål hos publikum som de leverer svar på. Det giver variation til helheden og skaber tillige nogle udmærkede følelsesmæssige facetter til emnet.
Sketchagtig humor som nøgle
Begyndelsen kan måske – efter en kort lavmælt intro – virke pågående i replikkker og spillestil, og måske skal man som publikum lige finde ud af at vænne sig til den ikke særligt kønne, men til gengæld meget direkte visende spøg-og-skæmt-agtige kostumering i form af hudfarvede tætsiddende nylondragter hvorpå de fastspænder alle de kønslige attributter: Store bryster med knaldrøde brystvorter, penis og 'klokkeværk' på en bund af en ordentlig tot brunt hår osv.
Teatret har givetvist tænkt at den kostumemæssige letvægtstilgang i kombination med de mange muntre sketchagtige scener rækker det unge publikum en nøgle, så det er lettere at lukke op ind til det vanskelige, det pinlige, det følsomme, det som er svært at tale om, for ikke at sige at håndtere i praksis hvad angår sex.
'(S)expert' kommer som sagt omkring ganske mange afarter af spørgsmål omkring sex og følelser. Formmæssigt byder den på trampolinspring. 'Bollescener' der tager fat om mandens præstationsskræk. En diskussion af kropsidealer ud fra to papfigurer af en nøgen mand og en nøgen kvinde i normalhøjde. Med et iscenesat TV-show. Med mere tavse og berøringslystne men også usikre møder. Med handskedukkespil. Og med afspilning af udtalelser fra virkelighedens unge.
Mere læringsplatform end kunst
Pelle Staack er som performer stærkest i de udadvendte spil, mens Merethe Heidi Christiansen styrke ligge i de mere dæmpede passager.
De signalerer begge en stor lyst til at formidle budskabet. De har evner i forhold til at skabe en tillidsvækkende kontakt til publikum. Men også skuespilmæssige usikkerheder i forhold til at optræde på en scene.
Så i min optik er dette en performance lekture (som teatret også selv kalder det udover at skrive, at det er 'dokufiktionsteater') som lider lidt af at tage munden meget fuld og som med sit markante fokus på at ville være en læringsplatform sender mine tanker tilbage på det teater i 70'erne, hvor de pædagogiske intentioner i forestillingsudtrykket overtrumfede de kunstneriske.
