’Pik’ og ’Klitoris’ er kommet på scenen i dansk teater for unge. Det har de været før, men her i forestillingen ’FUCK!’ optræder de som selvstændige roller i en helhed som ønsker at komme i 'afmystificerende' tale med de unge omkring sex, væremåder og identitet – og det fungerer på mange måder både sjovt og godt.
Christine Sønderris har både staturen, dynamikken og temperamentet til at spille ’Pik’. Iført gammeldags hvid badehætte og lyserødlig bodystocking træder hun hen foran sin ejermand, pubertetsknøsen Jakob, der er ved at gå op i limningen af nervøsitet for igen af få rejsning midt i historietimen; for ikke at kunne få den op at stå, når øjeblikket med Julie endelig er kommet; for at komme ’for tidligt’, ’for lidt’ eller ’for meget’.
Med stampende ben, spredte arme, sitrende krop, selvsikre og charmefyldte øjne og et fast greb om Jakob – både fysisk og mentalt – springer ’Pik’ sejrende ud af den aftale kaldet ’Kontrakt vedrørende pikkens rejseplaner’, som hun indgår med Jakob om hvornår de to skal ses.
Senere manifesterer hun som ’Pik’ sin 'jeg gør som det passer mig'-autonomi overfor Jakob ved at svigte ham (læs: forlyste sig med at se kærlighedsfilm) lige præcis når Jakob i forhold til Julie har allermest brug for at have kontrol over situationen.
Skønt skuespil
Kendte situationer fra det famlende og hormonophedede pubertetsliv kan let ende langt ude i hampen. Som det rene pjat. Som voksne skuespilleres pinlige forsøg på at spille unge, osv., osv. Her lander ganske mange scener i både lattermavemusklerne og i et refleksionsappellerende modus i forhold til ungdomsmålgruppen, fordi situationerne er genkendelige og bliver fremstillet uden mærkelige filtre og mystificerende lag.
Men også og i høj grad fordi Christine Sønderris, Daniel Bevensee og Kristine Elmedal spiller unge så overbevisende troværdigt, ikke-forlorent og dynamofyldt.
Udover ’Pik’ bevæger Sønderris sig ud og ind af rollen som mange forskellige unge. Som pigen der kysser, krammer og trimler forelsket rundt med en anden pige. Begge får senere et enslydende ligegyldigt svar fra den brevkasse, de spørger til råds om deres følelser og seksuelle orientering.
Og endelig spiller Sønderris en række andre personer, som mere skitserer en vinkel af temaet sex, end de udgør psykologiske karakterer. Hun er fx med i et fnisende spil som den ene af de to piger, der er trætte af, at det altid er den kedelige betegnelse ’tissekone’ og ikke ord som ’fisse’ og ’kusse’, som er comme il faut at bruge.
’Antipatter’
Kristine Elmedal spiller Julie med både en fysisk lethed og en betagende intens charme. Og hun spiller pigen, der knipser 'bare bryster'-billeder af. Da 'alle' på skolen får dem at se via nettet, bliver hun udråbt som ’skolens bedste patter’, mens den pige, Sønderris spiller, kåres som hende med ’antipatterne’ – det sår selvsagt skår i venindernes forhold.
Daniel Bevensee scorer som den frydefuldt espeløvrystende ’klitoris’, der sammenkrøllet af krampegrin forsøger at belære en af dem, som kildrer ham, om, at man altså skal kilde klitoris med gefühl. Og han kan finde en passende kikset generthed og en charmerende fjalethed frem når han spiller Jakob og de andre unge fyre han spiller.
Med masser fysiske udfoldelse, gnistrende energi og sprød forlegenhed kommer Sønderris, Bevensee og Elmedal i små sketch og mimiske scener ind på flirt, forelskelse, onani, kondomer, kønsorganer og homoseksualitet. Deres samtidighed af ro, umiddelbarhed og dynamisk drive gør utvivlsomt og mærkbart ungdomspublikummet åbne og afslappede overfor at tage forestillingen til sig.
Mildere end virkeligheden
’FUCK!’ er bygget op som en billedklipsende frise over små situationer, hvoraf vi vender tilbage til nogle, som på den måde får lov at fylde lidt mere og tegne et lille forløb.
I det selvuhøjtidelige og morsomme hele synes jeg, at forestillingen savner at gå lidt mere alvorsfyldt til biddet. Ikke at tonen behøver at blive ændret, men hvad angår indhold, savner jeg lidt mere af den nådesløse barskhed, som alderen er fyldt med.
En anden ting, jeg savner, er en bedre ligevægt i fordelingen af hvor meget ’FUCK!’ kommer ind på drenges og pigers seksualitet. Hvorfor kommer forestillingen fx ikke tilsvarende Jakobs problemer med at få ’Pik’ til at makke ret ind på de problemer, piger tilsvarende kan have? Nok hører vi om livmoder, menstruation, g-punkt og klitoris, men ikke i scener der udfoldes med samme alvor som scenerne med Jakob, ’Pik’ og Julie.
