Invitationen til Teater Bliks nye forestilling 'Hvad nu hvis …' er imødekommende og ligetil: 'Se, hvad jeg har' og 'Se, hvad jeg kan', siger forestillingens eneste medvirkende, Gertrud Exner, og det er ikke så lidt. Faktisk er det overrumplede meget.
Ordene er få og klare. 'Tik-tak', 'dryp', 'bom' er den gennemgående sproglige formulering, der sikrer kontakten til publikum. Mens 'bræt, snor, lod' – og et svært et: 'karabinhage' – ikke handler om at give en sammenhængende fortælling, for den findes ikke og er ikke nødvendig. Den sparsomme tekst tjener udelukkende som vejvisere for de små tilskuere til alt det betagende og fantastiske, der sker for øjnene af dem, og som ind i mellem er ren poesi.
'Hvad nu hvis …' er en smuk minimalistisk performance fuld af humor og nærvær, hvis enkle elementer på forunderlig vis udvikles fra abstrakte mønstre til konkrete dagligdags former. Et par brædder og en lang line kan blive til et stort hus eller et lidt mindre hus og til sidst et lillebitte hus.
Og hvem skulle have troet, at stemmens toneleje ændres og bliver mørkere eller lysere, alt efter hvilken åbning mellem stigens trin man kigger ud igennem. Men sådan er det – eller kan det være.
Stor og flot installation
Roligt og med stor præcision placeres brædder og snore og lodder så tilpas langsomt, at spændingen stiger og bliver til herlige små gys. Et lydeligt gips går gennem lokalet, når en stige med et ryk havner på et ben – og bliver stående. For lige om lidt braser det hele måske sammen! Det gør det naturligvis ikke, for der er styr på alt og herunder på få usynlige tekniske tricks i det godt tilrettelagte forløb, der også byder på en enkelt menneskelig vejrmølle.
Med smidig styrke vover Gertrud Exner sig ud i balancer så delikate, at de ser ud, som om de er helt uladsiggørlige. For selv om 'Hvad nu hvis …' er en soloforestilling, så er tingene hendes villigt samarbejdende og uhyre forandringsparate medspillere, der til sidst står som en stor og flot installation.
Forestillingen er dog langt fra kun en demonstration af, hvad der kan lade sig gøre, når en dygtig og underfundig performer som Gertrud Exner folder sig ud.
'Hvad nu hvis …' inspirerer til at opsøge og udforske omgivelsernes muligheder med nysgerrighed og fantasi. Små børn har selvfølgelig ikke abstraktionsniveau – endsige ord – for den slags begreber. Forcen ligger i oplevelsen af det visuelle udtryk, der ikke kræver andet og mere end et åbent barnesind.
Lidt større børn vil styrte hjem og lede efter bræt og snor, mens voksne måske kan blive lidt ængstelige. For hvad nu hvis børnene vil efterprøve fidusen med at få en lang stang til at balancere ved at hælde vand i en spand.
Til gengæld tager Teater Blik nok munden lovlig fuld, når det drejer sig om aldersgruppe. Babyer må trods forventes at kunne fokusere på en vis afstand for at få en teateroplevelse.
