Det er ikke kun de små tilskuere, der bliver mødt med varme og charme i forestillingen om den glade løve, der erfarer, at ude er godt, men hjemme bedst. Voksne tilgodeses med referencer i replikker og ikke mindst musikken, der tydeligt retter sig mod dem.
Som indledning fyldes luften af liflig og meget franske harmonikamusik, der ledsaget af flere andre instrumenter slår stemningen an. Den er mild og munter og klar i mælet uden at tale unødigt ned til børnene.
En løve er en løve, og sådan et rovdyr brøler. Men den glade løve nøjes med at levere et lillebitte brøl i slutningen, når den siger ”bonjour”. Det gør den tit, for det har løven lært af de rare mennesker, der hver dag passerer forbi dens bur i zoologisk have.
Der sidder den bag tremmerne og kigger på os med hovedet yndefuldt på skrå så til den ene og så til den anden side. De voksne, der går til og fra arbejde, sukker over den daglige trummerum, og selv om man er lille, er det nemt at forstå, at det hjælper på humøret at hilse på en glad løve.
Det er også en fornøjelig oplevelse af overvære. I en tid, hvor nogle allerede i barnevognen får stukket en skærm i hånden, er det ikke så dumt, at de kan opleve vaskeægte analogt dukketeater, hvor dukkeføreren Sif Jessen Hymøller synligt styrer slagets gang, men også er den nærværende medspiller og fortæller, der gør historien levede.
Hun er kanongod til sjove løvebrøl, og der jubles, når løven begiver sig ud blandt publikum og med herlige slubrelyde begejstret slikker nogle af tilskuerne i hovedet.
Udtryksfulde bevægelser
‘Den Glade Løve’ udspiller sig først i det nysseligste kukkasseteater, hvor de diminutive kulisser med grønne buske, gangsti og løvebur tydeligt og let genkendeligt for små tilskuere viser, at vi befinder os i en zoologisk have. Selvom den trives, hvor den er, er løven dog også nysgerrig efter at vide, hvad og hvordan der er uden for zoologisk have.
Så da muligheden opstår, stikker den forsigtigt hovedet frem og så hele kroppen. Dukkeføreren rækker hjælpsomt hånden frem som platform, så løven snildt kan bevæge sig rundt mellem højhuse, butikker og cafeér.
Løven er vældig interesseret i byen og det liv, der udfolder inden for og uden for husene. Modne damer dyrker motion, og butiks- og caféejere har travlt med deres gøremål. Løven er vokset betragteligt sammenlignet med den lille løve i zoo. Den har også fået flere og mere udtryksfulde bevægelser i hænderne på den behændige Sif Jessen Hymøller. Men trods størrelsen er løven stadig fredelig og glad og dybt forundret over alt det nye, den oplever.
Løven er også lidt overvældet, som det sikkert opleves for børn, når de rykker fra vuggestuen og videre til børnehaven. Men de bliver forhåbentlig ikke mødt af mennesker, der hyler op og løber skrigende væk, når de siger hej. Sådan som det sker, når folk får øje på løven og endnu værre, når de hører den sige bonjour med et lille brøl til sidst.
Da en stor rød beredskabsvogn dukker op fuld at mænd, er løven ved at miste sit gode humør. Heldigvis dukker unge Francois op og spørger, om den ikke vil med hjem i haven.
Og jo, det vil løven faktisk rigtig gerne. Hjem går det til fuld musik, for beredskabet er forvandlet til et orkester. Tryg igen i sine vante omgivelser, hvor folk igen gerne vil hilse, er løven ikke bare glad og tilfreds. Den har også fået en ny og dejlig ven i Francois, og sådan kan en historie ende godt, selvom det sker bag tremmer.
