Forleden blev fire skoleklasser fejret på Københavns Rådhus. De var årets vindere af konkurrencen 'Nyhedsugen 2018', hvor 6.-10. klasser over hele landet i efteråret 2018 har produceret deres egen avis eller webavis.
I den anledning har de sikkert talt om fænomenet 'fake news'. For hvad betyder det for demokratiet, når mange børn og unge ikke stoler på journalister og nyhedsmedier? Og hvad sker der med journalister, når magtsyge statsledere blot kan råbe 'fake news' til afsløringer af overgreb og magtmisbrug.
Det viser 'FAKE NEWS – the true story' med fynd og klem. Teatret Paradox kalder det for en dokumentarteaterforestiling, men den tørre genrebetegnelse dækker over en afvekslende, letløbende og humoristisk fremstilling af et påtrængende emne.
Hvem tror du på? spørger forestillingen, der undervejs lader skuespilleren Zach Khadudu træde i karakter som den professionelle journalist, han også er. På en rundtur blandt publikum lufter han diverse konspirationsteorier om månelanding og 9/11 (terrorangrebet i USA i 2001, red.), og svarene er ikke så entydige, som man måske tror.
Forestillingens dokumentariske battle-form gør det nemt at følge med, fordi der hele vejen kan suppleres med forklaringer, uden at det virker overpædagogisk, men falder naturligt ind i tekst og spillestil.
Det gælder også, når Henriette Rosenbeck i rollen som journalistkollega til Salomon, der spilles af Zach Khadudu, oversætter til dansk.
Zack Khadudu taler et letforståeligt engelsk og skifter troværdigt mellem at være sig selv og være Salomon. Men han leverer også et skønt satirisk portræt af en kenyansk diktator med solbriller og hvide handsker.
Gedigne snubletråde
Nogle gedigne udenlandske og danske snubletråde, der ikke skal afsløres her, lader behændigt tilskuerne opleve, hvor nemt det er at blive taget ved næsen. Samtidig bidrager det kraftigt til underholdningen, selv om der ikke er så meget at grine af i den historie, som forestillingen tager afsæt i.
Det er Zach Khadudus personlige beretning om en flugt fra Kenyas brutale styre, der blev nødvendig, hvis han skulle overleve. Nøgternt fortalt og livligt spillet er det et lærestykke i den forfølgelse, der i disse år koster mange journalister livet.
En af dem var den verdensberømte russiske journalist Anna Politkovskaya, der blev dræbt med fire skud, og som Henriette med et par ørenringe, et sjal og en let russisk accent bringer til live på scenen. Hun er ganske vist er spøgelse, men det forhindrer hende ikke i at opsøge Salomon/Zach, der har brug for gode råd og støtte. Som udsendt reporter for et nyhedsmedie i Nairobi har han overværet en massakre i den provins, han kommer fra. Salomon afslører ugerningens politiske bagmand og kommer i livsfare.
Den risiko må man leve med, hvis man vil berette om den virkelige virkelighed og holde de journalistiske idealer i hævd. Det forklarer Anna roligt og intenst.
Men selv om der er brug for levende journalister til at imødegå strømmen af fake news, har Salomon svært ved at beslutte sig for at forlade sit land og sin familie og tage til Danmark. Han redder livet, men får ikke arbejde som journalist og er heller ikke imponeret over danske nyhedsmediers ukritiske blanding af stort og småt.
Et rødt runde spilleunderlag og et rødt bagtæppe skaber lige det strejf af cirkus, som undervejs giver basis for klovnenæser og hvirveldanse til hæsblæsende musik. Mens en strøm af autentiske videoer dels supplerer indholdet af de skiftende situationer, dels giver de falske nyheder modspil. Dog ikke nok til at udrydde dem og redde den sobre nyhedsformidling.
'FAKE NEWS' tror ikke på en happy end for de store medier. Men der er andre muligheder for Zach:'Få dig en blog!', foreslår Henriette.
Foreløbig går det fint med at sætte fokus på sandt og falsk fra scenen.
