Skiftende børneteatre har i årenes løb sat fokus på de enorme, menneskelige omkostninger, det har for børn at opleve en krig. Bomber og rakettter, skuddrab og nedslagtninger bliver en del af krigsbørns mentale bagage. I bedste fald har de ikke selv har været udsat for voldtægt og anden tortur, men forældres krigstraumer er også ødelæggende for deres børn.
Tidligere har forestillingerne handlet om udenlandske forhold eller om fortiden – fra antikken til 2. Verdenskrig. Det er ikke længere nødvendigt. I dag er Danmark et krigsførende land, og den stort anlagte forestilling “Hjelm” om terror og krig set i børnehøjde foregår inden for landets grænser. Samtidig flettes nutidens aktuelle begivenheder med danmarkshistorien som hjælpemotor effektfuldt sammen med voldsomme hændelser i den danske middelalder.
Det er gedigent og underholdende teater om et mildt sagt følsomt emne, hvor spillet bæres frem af scenografiens finurlige åbninger og mange spilleflader. Drønflotte videoprojektioner og gode, glidende overgange binder de skiftende tider og personer sammen til en vidtløftig, episk og musikalsk fortælling om børns klarsyn og veludviklede retfærdighedssans. Men også om, hvordan ensomhed og aggression – trods kærlighed og ressourcestærke omgivelser – rammer 10-årige Carl.
Action og følsomhed
Det er sommer, og Carl er nødtvungent med sin travle mor på arbejde øen Hjelm. Den lille ø i Kattegat, hvor de fredløse med Marks Stig i spidsen slog sig ned efter mordet på Kong Erik Glipping i Finderup lade i 1286. Carls mor er arkæolog og leder udgravningen af røverborgen, mens hendes søn tuller rundt på må og få plaget af lige dele søsyge, surhed og savn. For Carls far er soldat i Afghanistan, og det er Carls mor vred over. Carl er stolt af ham.
Heldigvis kommer fortiden – eller måske er det fantasien – Carl til hjælp og sætter forestillingen i omdrejninger, når drama, sang og musik overdøves af for meget melodrama og belærende danmarkshistorie. Carl møder en jævnaldrende legekammerat Erik (Menved), som er søn af kongen, der blev myrdet med 56 knivstik. Ligesom Carl forsøger Erik Carl at forstå, hvordan verden hænger sammen. Hvorfor hans far blev slået ihjel, hvorfor hans mor aldrig var der, og hvad han skal stille op, når han nu selv skal være konge.
På tværs af tiden og med en blanding af action og følsomhed præsenteres publikum for svære begreber som krig, retfærdighed, mod og svigt. For mens drengene leger på fæstningsværkerne, udveksler de erfaringer blandt andet om, hvordan det er at savne sin far og ikke ville indrømme det! Ganske vist er Carls far stadig i live, men Carl ved alt for godt, at hans arbejde er farligt. Det gode er, at Carl og Erik ikke er ofre. De er små personligheder, som efter bedste evne navigerer i konfliktfyldt farvand og kommer helskindet i land.
