Året er 1906 og en af Danmarks vigtigste ekspeditioner rejser mod det kolde og mystiske nordøst Grønland. Opgaven er at kortlægge endnu ukendte punkter i området. Måske med den skjulte dagsorden at få overherredømmet over hele Grønland?
Det lykkedes i hvert fald senere at snuppe herredømmet fra Norge, men selve ekspeditionen var en katastrofe. To hold blev sendt fra skibet ud i kulden for at finde og definere punkter til en kortlægning. Kun det ene hold vendte tilbage. Det andet, som bestod af Niels Peter Høeg-Hagen, Jørgen Brønlund og ikke mindst den samlede ekspeditions leder, Ludvig Mylius-Erichsen, blev fanget af den grønlandske sommer.
Mylius havde vist sig som en fænomenal foundraiser til den eventyrlige ekspedition, men på isen rakte lederskabet kun til katastrofale beslutninger. Resultatet blev døden under forhold, som siden har dannet grobund for myteskabelser.
79’fjorden, hvor den ambitiøse ekspedition endte, er navnet på Teatret OM’s forestilling. Her blev liget af Jørgen Brønlund fundet i 1908 sammen med hans dagbog, som var skrevet på grønlandsk, dog med en sidste note på dansk. Noten er skrevet i telegramsprog og har siden været analyseret ret så kraftigt. Det fremgår ikke direkte, hvad der er hændt de tre mænd, men han er den sidste overlevende, og dette er hans definitive farvel.
Dagbogen samt digte af Mylius-Erichsen er grundlaget for forestillingen.
Jubilæumsforestilling
Teatret OM har 100 år efter ekspeditionen digtet med på den mystiske historie og skabt en underholdende forestilling, der byder på overraskelser af ofte arketypiske karakterer. De udfordrer det mytiske og det overnaturlige.
Det bliver på en gang en sær anderledes, yderst kraftfuld, men også fascinerende nærværende forestilling. Det mystiske og forføreriske udleves lige foran dig.
De færreste danske grupper kaster sig ud i at bruge stemme, krop og maske så bevidst. F.eks. er ekspeditionsdeltagerne iført halvmasker, der alle har dybtliggende øjne, som gør dem køligt dødsnærværende. Og spillerne er vel at mærke alle i stand til at agere med halvmasker…
De tre halvmaskeklædte glider frivilligt ind i eventyret og lader deres figurer indtage af urkrafts væsner fra mørke ishuler. For blot at nævne: Den grønlandske troldkvinde og den inciterende trommedans. Det klæder historien, at de mærkelige skabninger er så fremmedartede, at det giver publikum lov til selv at digte med.
Forestillingen og Teatret OM er ret så tydeligt inspireret af Odin Teatrets univers. Det gør historien stærk og efterlader tilskueren med en yderligere interesse for at udforske Mylius-Erichsen-myten.
Publikum sidder i fire afdelinger i en lys og venlig mega-iglo af tyndt teltdug. De bliver ofte en del af historien både direkte og indirekte, mens igloen også er en ihærdig medspiller, når de tre skuespillere arbejder med lyd, sange og effekter både inde og ude af rummet.
