Af: Carsten Jensen

19. december 2018

‘Et særligt skulderklap’

Under overskriften 'Årets bedste skabende scenekunstnere' har Legatudvalget for Scenekunst præmieret 15 teaterfolk for ni produktioner i 2018. Tre af disse forestillinger er for børn og unge - med i alt otte præmierede teaterfolk.

Legatudvalget for Scenekunst har præmieret 15 scenekunstnere for deres innovative arbejde med den ædle teaterkunst. Man kan ikke søge om at blive præmieret. I alt blev der uddelt 400.000 kr. til præmieringer i 2018. 

Som det lyder i pressemeddelelsen, hvis hædrende overskrift er 'Årets bedste skabende scenekunstnere':

'Statens Kunstfond har præmieret og givet et særligt skulderklap til 15 skabende scenekunstnere, som med mod, udsyn og generøsitet viser spændvidden i dansk scenekunst lige nu'.

Ni produktioner er blevet udvalgt – og blandt disse forestillingers i alt 15 præmierede scenekunstnere finder man otte, der hædres for deres arbejde med tre meget (anmelder)roste forestillinger for børn og unge.

'Sorg – i børnehøjde'

* Dramatiker Julie Petrine Glargaard, skuespiller Ene Øster Bendtsen, musiker og komponist Karen Duelund Guastavino for 'Sorg – i børnehøjde' af Teatergrad. Herudover instruktør Sandra Yi Sencindiver for konceptualisering sammen med Christine Worre Kann og Pelle Nordhøj til samme forestilling. 

Motiveringen lyder:

Teatergrads 'Sorg – i børnehøjde' viser på fornemste vis vej ind til det svære emne, som den nære sorg er, og sætter i børnehøjde fokus på, at også børn oplever smertefulde tab, hvad end det er dødsfald, skilsmisse eller tabet af et nært venskab. Børnene bidrager til forestillingen med deres tilstedeværelse, egne historier og indspark til fortællingen, som derved rækker ud efter lyset og børnenes vilje og evne til at hjælpe og være der for hinanden og for dem, som har mistet og savner. 

Dramatiker Julie Petrine Glargaards tekst går helt tæt på, men stadig med varsomhed og respekt både over for emnet og tilskuerne. Skuespiller Ene Øster Bendtsen skaber tillid og nærværende tryghed i sikkert samspil med medvirkende musiker og komponist Karen Duelund Guastavino. Sandra Yi Sencindivers instruktion skaber samhørighed og engagement mellem publikum og de medvirkende på scenen. 

Til spørgsmålet om børn og unges møde med kunsten, og hvilken værdi dette møde har, er 'Sorg i børnehøjde' et skarpt og krystalklart svar. 

Forestillingen blev i Teateravisen anmeldt under overskriften: 'Sådan laver man børneteater om sorg'.

'Historien om huset, der blev til en prik'

* Sceneinstruktør Catherine Poher for instruktion af 'Historien om huset, der blev til en prik' med teatret Gruppe 38.

Motiveringen lyder: 

'Forestillingen 'Historien om huset, der blev til en prik' vidner om endnu en enestående iscenesættelse fra Catherine Pohers generøse hænder. Smukt balancerende mellem humor og alvor har Catherine Poher jongleret med scenekunstens allerfineste elementer i et nært samspil med de medvirkende kunstnere. Forestillingen er raffineret og sanselig, et sandt kunstværk om vreden, anden del af trilogien om livets store følelser. Et dragende, mørkt og mystisk univers udfordrer og pirrer publikum, små som store, i et særegent billedsprog, som Catherine Poher mestrer'. 

Se Teateravisens anmeldelse af forestillingen.

'Love me tender'

* Kunstnerisk leder og skuespiller Katrine Karlsen i forestillingen 'Love me tender', Teatret Graense-loes.

Motiveringen lyder:

'Omgivet af puder, tøjdyr og glinsende satin mestrer skuespilleren Katrine Karlsen med betagende charme at skildre et æggende og vedkommende univers om den seksuelle debut og "den allerførste gang". Med troværdighed og indlevelse rammer Katrine Karlsen tonen og tiden helt centralt. Hun skildrer tvivlen, usikkerheden, de kropslige hæmninger, forbeholdene, drømmene og alle tankerne. Forestillingen indlemmer det unge publikum på respektfuld vis, og Katrine Karlsen formår at inddrage sit publikum i en scenekunstnerisk verden af genkendelighed og resonans. Katrine Karlsen præmieres ligeledes for sit kunstneriske virke i Graense-loes og for sit arbejde som freelance dukke- og objektmager'. 

Se Teateravisens anmeldelse af 'Love me tender'

Statens Kunstfonds Legatudvalg for Scenekunst består af kurator, producent og skuespiller Maj-Britt Mathiesen (formand), skuespiller, dramatiker og teaterleder Mette Rosleff (Teater My) og sceneinstruktør Sverre Røhdahl.

Seneste artikler

Seneste artikler

Teateravisen lukker!

Teateravisen lukker!

Det betyder fra 1. marts et farvel til over 50 år med et medie, der har været målrettet synliggørelse af dansk børne- og ungdomsteater. Beslutningen skyldes en kombination af presset økonomi og ønske om en ny kommunikationsstrategi hos udgiverne Teatercentrum, der samtidig melder ud om et nyt samarbejde med ISCENE, som skal samle formidlingen af nyhedsstof om børne- og ungdomsteater på sidstnævnte portals nyhedsplatform.
Læs mere
Årsopgørelse

Årsopgørelse

Teateravisen følger 2024 til dørs med udvalgte punktnedslag omkring børne- og ungdomsteatret. Økonomien har atter været i fokus. Man kunne bl.a. opleve lukningstruende stormløb på flere egnsteatre og støttemæssige mavepustere til etablerede teatre, men som altid og på trods også en imponerende kreativ produktion af scenekunst.
Læs mere
I børneteatrets tjeneste

I børneteatrets tjeneste

Jørgen Carlslund stopper efter 15 år som teaterleder af ZeBU med udgangen af 2024. Han kan se tilbage på næsten 45 år som kunstner, teaterleder og organisationsmenneske og glæder sig over at have haft mulighed for at skabe vedkommende forestillinger for børn og unge og været en del af dansk børneteaters guldalder, men der er også hug til bl.a. den manglende forståelse for, at professionelt børneteater kræver samme økonomiske produktionsforhold som voksenteatret, de alt for mange billige/gratis forestillingsbilletter og den store festival, der er blevet kvalt i sin egen succes.
Læs mere
Balkan revisited

Balkan revisited

Historien om en turné, som står på skuldrene af en udveksling, der over mange år har forbundet kunst og mennesker med hinanden og ikke mindst styrket en fælles interesse omkring en særlig teaterform.