Et æble og en orm i samme rum må da føre til fortræd. Næh, i Tali Rázgas 'Æble-3-2-1' er ormen ikke et lille bæst, som æder af et æble. Det er snarere omvendt.
På scenen huserer Sofie Espe som et struttende saftfyldt grønt æble. Placeret i højden på en stige og iført grå heldragt og neongrønt tyl om maven virker æblet som en, der vil dirigere den røde orm, som befinder sig i nærheden af en anden stige – til at gøre ting for sig. Lidt som noget den har for vane.
Med et 'schyy' kalder æblet ormen hen til sig, fordi den vil læne sig op ad ormen. Den vil også have ormen til at støtte sine ben, så den kan lave balanceøvelser på stigen. Det gør ormen så nogle gange – altså agerer ryglæn og støtte til æblets akrobatiske stige-balance-øvelser.
Søren Linding Urup – som befinder sig helt inde i noget, der ligner et emhætte-udsugningsrør – forstår fint at få børnene med sig med sine ormekravl hen over gulvet. Proportionen – at ormen er så stor – nærmest større end æblet – og de virkelighedsgenkendelige ormebevægelser udløser både glade blikke og et 'AD hvor ulækkert! -udbrud.
Spot på leg
Men ormen er heldigvis også syg efter at kilde æblet under tæerne. Det drilleri får autoritetsforholdet til at bryde sammen og sætte det legende i fokus. En leg med tal sætter ind og udvikler sig – helt på linje med de 'hitte på'-lege, som børn er eksperter i.
'På 11 skal man sige æble', siger ormen og afkobler et ormeled og trækker det ned som en trøje på æblet (flot kontrasterende farvespil) og så begynder de at lege.
De tæller '1-2-3….10-æble' og lægger hele tiden nyt (fx 'På 8 sir' man orme, orme, orme') og mere indviklede ting til (fx 'På 3 sir' man tre tropiske træer trasker troligt til toget tirsdag til torsdag').
De løber rundt efter hinanden, og det udvikler sig til, at de også kobler kroppen på legen: 'På 1 sir' man hej og fanger den anden' og 'På 6 sir man view, view og flytter en stige'.
'Fis og ballade!' udbryder en lille purk til sin voksne ledsager.
Ja Sofie Espe og Søren Linding Urup bevæger sig rundt i en hvirvlende tal-legs-rundtur som rummer fine små ideer. En leg, som varer lige lovligt længe, men som samtidig skal have sin tid til at udvikle sig.
'Æble-3-2-1' er dramaturgisk bevidst ordnet, så hele herligheden ender med, at æble og orm har leveret lidt af deres kostumer til hinanden. Budskabet er klart: Leg er noget, man udvikler associativt og i glæde sammen, og det er noget man deles om.
Undervejs involveres den guitarspillende Søren Dahl Jeppesen og spæder både lidt konflikt og en hatfuld små bolde til – i en lidt rodet passage.
Og forløbet ender med at æblet og ormen får et frugtbærende æbletræ med ormebesøg i stand ved at flette scenografiens tre stiger ind i hinanden.
Savner koreografisk kolorit
Både Sofie Espe og Søren Linding Urup danser med energi i kroppen, bløde bevægelser og smil om mund. Urup også med en fin finurlighed i udtrykket.
'Æble-3-2-1' er legende, humørfyldt og varm. Men dansen savner også noget i tempoet og i timingen, og den kunne godt byde på mere interessante trin og kropsudtryk. Koreografisk får æble-tal-legen noget tilbageholdt og noget forudsigeligt over sig. Det er som om at noget mere dynamisk, ekspressivt og forandringslystent ligger på spring lige under huden.
