Af: Henrik Lyding

31. januar 2017

En del af flokken



Billedstærk og medrivende danseforestilling om fællesskaber.



Titlen klinger af noget religiøst, men 'Tro' har ikke meget med den del af menneskelivet at gøre. Snarere med tvivl. Eller tro på sig selv.

Seks dansere – fem fyre og en pige – kaster sig ud i en stribe dansesekvenser, hvor det gælder om at gøre sig gældende. Gælder om at være på linjen, være inde i lyset, være en del af fællesskabet.

Eller sådan ser det i hvert fald ud. For koreografen Stephanie Thomasen leverer ikke firkantede løsninger, men åbne billeder, hvor enhver kan tolke sit.

Smukke og dramatiske scenerier, der til fulde udnytter de seks danseres potentiale – hun er selv en af dem – foruden at hendes sikre sans for det spændingsfyldte og dramatisk effektfulde virkelig får lov at folde sig ud.

Gode sekvenser

Vi begynder og slutter med vand. I beholdere, men også som et flimrende scenerum, hvor en lysstribe forrest signalerer redning. Herind redder de sig på skift, blot for at forsvinde i mørket igen.

Senere kommer tæpper til. I begyndelsen et langt, smalt tæppe, der symboliserer sikker havn. Herfra snor og vrider danserne sig, snart på linje, række, kæde, hvor bevægelserne forplanter sig, snart udenfor i mørket og tilbage igen i flokken.

Siden kommer flere tæpper til. Som lysende oaser fungerer de, inden vi til sidst ender i den rene 'Jorden er giftig'-leg, hvor de seks skikkelser sprinter rundt og demonstrerer deres mange kropslige potentialer.
 

Men inden da er en sofa kommet ind i billedet. Sammen med en portion humor. Som nok et objekt, der kan erobres og klumpes sammen i. Som centrum for en skøn kampscene, hvor to dansere skal have den ud igen, men ikke kan, fordi de trækker eller skubber hver sin vej. Eller som tilskuerplads for pigen, mens fem legesyge drenge kaster sig ud i macho-dans, råbende, brovtende, fægtende, for at gøre indtryk.

Og der er en tandbørstnings-sekvens for hele flokken – hvad den betyder, ved jeg ikke rigtig, men sjov er den – og en fin pas de deux for Stephanie Thomasen og Mark Philip – den handler vist om kærlighedens tiltrækningskraft.

Læg dertil bred kamp om territorier og stærke soli for drengene, så er der nok at lade øjet fryde sig over. 
 

Dygtige dansere

Det hele er som sagt antydede historier og stemninger. Som aldrig bliver banale – dertil er Stephanie Thomasens koreografiske talent alt for fabulerende, ubesværet og originalt – og som suppleres på det fineste af Signe Lykkes musik og Peter Bodholt Løkkes lysdesign.

En musik, der bevæger sig fra dryppende regndråber over elektroniske lyde, luftige kor og statisk støj til sugende violin- og elguitar-klange. Og et lysdesign, der konstant forandrer rummet, så det fremstår snart dunkelt dragende, snart ubønhørligt klart. 
 

Som danseforestilling for de 12-årige og opefter skal 'Tro' nok blive en sikker vinder. Fordi den giver plads til fantasien, fordi den er flot at se på, og fordi den giver gode udfoldelsesmuligheder for de seks dygtige dansere – Lukas Larsen, Luc Boris André, Raphaël Eder Kastling, Jens Schyth Brøndum, Mark Philip og Stephanie Thomasen – og deres særlige talenter i krydsfeltet mellem moderne dans og break dance.

Fordi den viser kroppens styrke og muligheder, så det imponerer og underholder uden at virke demonstrativt.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Finurligt falde-i-søvn-teater
Det Lille Teater:
'Tju Bang'
Så er det sovetid med spræl og sang til ’Tju Bang’ på Det Lille Teater i en forvandlingsforestilling, hvor den lillebitte scenes vægge foldes ud, og universer trylles frem fra loftet.
Nanni-nærvær og højt til loftet
Randers Teater:
'Æg'
Nanni Lorenzen er det smilende og faste støttepunkt, der formår at fange og fastholde det helt unge publikum i Randers Teaters nye småbørnsforestilling
Morsom børneballet med desperat far, der arbejder hjemme
Det Kongelige Teater:
'For højt, for vildt og for meget!'
I ’For højt, for vildt og for meget!’ skaber Alexander Stæger fra Den Kongelige Ballet en sjov karikatur over forældre, der altid synes, at deres børn larmer for meget. Men der måtte godt have været mere dans for børnene i nationalscenens lidt rodede vinterferiesatsning.
En jazzet musikrejse
Malene Kjærgård:
'Jorden Rundt'
Malene Kjærgård og hendes band når ’Jorden Rundt’ på blot 60 minutter i noget, der mere er børnekoncert end teater.
Kyllingeteater med queer komik
Teater Hund:
'Balladen om den løsslupne lørdagskylling'
Teater Hund er i topform med den nye forestilling om venskab og jalousi – og om en kylling, der er glad for flamenco.
Ligefrem og lettilgængelig
Odense Teater:
'Klodshans'
I Odense Teaters glade og lyse opsætning af ’Klodshans’ går lethed i udtrykket og klarhed i budskabet til de yngste publikummer forud for dybder i fortællingen.
Finurligt falde-i-søvn-teater
Det Lille Teater:
'Tju Bang'
Så er det sovetid med spræl og sang til ’Tju Bang’ på Det Lille Teater i en forvandlingsforestilling, hvor den lillebitte scenes vægge foldes ud, og universer trylles frem fra loftet.
Nanni-nærvær og højt til loftet
Randers Teater:
'Æg'
Nanni Lorenzen er det smilende og faste støttepunkt, der formår at fange og fastholde det helt unge publikum i Randers Teaters nye småbørnsforestilling
Morsom børneballet med desperat far, der arbejder hjemme
Det Kongelige Teater:
'For højt, for vildt og for meget!'
I ’For højt, for vildt og for meget!’ skaber Alexander Stæger fra Den Kongelige Ballet en sjov karikatur over forældre, der altid synes, at deres børn larmer for meget. Men der måtte godt have været mere dans for børnene i nationalscenens lidt rodede vinterferiesatsning.
En jazzet musikrejse
Malene Kjærgård:
'Jorden Rundt'
Malene Kjærgård og hendes band når ’Jorden Rundt’ på blot 60 minutter i noget, der mere er børnekoncert end teater.
Kyllingeteater med queer komik
Teater Hund:
'Balladen om den løsslupne lørdagskylling'
Teater Hund er i topform med den nye forestilling om venskab og jalousi – og om en kylling, der er glad for flamenco.
Ligefrem og lettilgængelig
Odense Teater:
'Klodshans'
I Odense Teaters glade og lyse opsætning af ’Klodshans’ går lethed i udtrykket og klarhed i budskabet til de yngste publikummer forud for dybder i fortællingen.