Der hørmer af benzin og brændt gummi. Men, der er så dejligt ude på landet, som Dan Turell skriver. Storbydigteren ville nu ikke selv bo der, og det vil mange andre heller ikke – slet ikke de unge. ’Jeg skal bare VÆK’. Sådan står der på en af teksterne på den udstilling, der hører til Odsherred Teaters fremragende forestilling.
Et rigtig godt og flot indfald, for de to ting belyser og klæder i den grad hinanden. Forestillingen breder sit tema om udkantsområder ud, så det afspejler hele landet. Omvendt zoomer udstillingens videofortællinger og store tekstvæg, begge dele skabt af unge, tæt ind på lokalområdet og dets unge indbyggere.
Forestillingen holder det såkaldte Udkantsdanmark ud i strakt arm, men ingen bliver hængt ud eller talt ned til. Det landlige miljø og de af samfundet underprivilegerede unge beskrives med indlevelse og varm loyalitet uden at gøre nogen til ofre. Det vil også være svært med et par skønne gutter som Karl og Darvin, hvis borgerlige navn er Niels.
Det med Darvin hænger sammen med hans optagethed af naturvidenskab og beundring for den ægte Darwin og andre berømte videnskabsmænd. De var heller ikke mønsterelever, men blev alligevel store forskere. Jo, jo, vi fatter hans pointe, men stoler ikke på, at Darvin får samme mulighed, hvis han ikke hænger i med bøgerne.
Men han vil hellere hænge ud sammen med Karl. Tit i en af de udrangerede biler, der fylder godt i scenografien og inddrages til lidt af hvert. En Skoda med diodelys i bagruden er et ømt syn og en udmærket bolig. Men hovedrollen blandt bilerne er et drengerøvs-projekt med nyindkøbt spoiler og omlakering. Det sidste går i vasken og med det næsten også drengenes venskab.
Årsagen er – selvfølgelig – en pige. Med den lille krølle, at de to drenge spilles fabelagtigt af Rikke Bilde som Darvin og Mei Oulund som Karl. Mens pigerollerne er i trygge hænder hos Lars Thomsen og Henrik Ipsen. Han spiller også Darvins flinke, velsyngende far, og der er han mere på hjemmebane.
Skarpe og søde punktnedslag
Pigen, der nedlægger Darvin, hedder Cecilie og er stukket af hjemmefra. Nu gemmer hun sig i sin mormors lille bitte sommerhus højt oppe i luften. Men hun bliver opdaget af Darvin, da han og Karl får et job med at tilse ’sommermenneskenes’ huse. Som fastboende hører de selv til ’vintermenneskene’.
Darvin har ellers svoret, at det med piger og forelskelse ikke er umagen værd. Stik modsat Karl, der rådyrket Louise K så hedt, at fællesbilen bliver opkaldt efter hende! Men pludselig får piben en anden lyd. Darvin mister interessen for bilen, og hans løn forsvinder op i den blå luft – til pigen i sommerhuset. Det hele bliver selvfølgelig opdaget, og så er fanden løs. Sådan da, for ’LANDET – should I Stay or should I Go’ er ingen tragedie.
Med tempo og humor folder historien sig ud som en række skarpe og søde punktnedslag i personernes trivielle, men også trygge liv med hinanden. Der er meget, man ikke får at vide og heller ikke savner. Som, hvorfor Darvin bor alene med sin far, der i egen optik er 'lidt kendt', fordi han spiller til fest og skriver komisk elendige lejlighedssange.
Sjovt nok har han problemer med at køre bil. Men det bliver der rettet effektivt osende op på, da han pludselige speeder op og demonstrer sine køreevner i ræs. Dog heldigvis på pladsen udenfor!
Dialogen er skåret sikkert til, og replikkerne er skægge og mundrette, men ikke oversmarte. Det giver skuespillerne mulighed for at skabe personer med troværdige karaktérer og nuancer, som et ungt publikum tydeligvis kan identificere sig med.
Her gives ingen nemme svar eller grydeklare løsninger. Men dyt, båt – hvor er det godt!
Synd forestillingen ikke kan sendes på turné.
